Den stundesløse

Holbergs kendte skuespil ”Den Stundesløse” er fra 1700-tallet, men emnet er måske mere relevant i dag end nogensinde før. Stundesløs betyder nemlig at være rastløs og konstant i gang, selvom man aldrig får noget gjort. Det er det Hr. Vielgeschrey er. Konstant beklager han sig over ingen tid at have, og han vil have sin datter gift med en bogholder, så han kan hjælpe med regnskaberne. Datteren er forelsket i en anden, og Hr. Vielgeschrey bliver om noget kunne værre og værre, så det giver rum for masser af konflikt og komedie.
Ludvig Holberg (1684-1754) var norsk-dansk professor i metafysik, retorik og historie. Han grundlægger i sin tid moderne dansk-norsk litteratursprog, og med 25 komedier til det første danske teater og en anerkendt videreproduktion udgør hans komedier grundstenene til den nordiske og tyske teaterscene. En anden genre, Holberg har haft stor indflydelse på, er essay-genren. Disse korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykker skriver han i sin alderdoms ”filosofiske raptus”, der afløser dels en poetisk og en historisk. Holberg er en udpræget fortaler for 1700-tallets tro på fornuft, individualisme og naturret, og han ønsker ikke blot at underholde, men i den grad også at belære.