Books by Martin Schwarz Lausten

I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Forfatteren redegør for reformationens officielle indførelse i Danmark og for den nye lutherske kirkes organisation og religiøse indhold, samt de følger, som reformationen fik i det danske samfund inden for statsstyret, undervisnings- og retsvæsenet, den sociale forsorg og hele samfundsmoralen. Illustreret med motiver fra samtiden.

Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige ­debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.

Niels Hemmingsen (1513-1600) var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog. Han blev dr.theol. fra Københavns Universitet og snart den førende professor i teologi og dermed universitetets førstemand. Hans næsten hundrede bøger og afhandlinger udkom i talrige oplag på latin og i oversættelser på dansk, svensk, hollandsk, tysk, engelsk og islandsk og blev brugt i hele Europa. Det var fortolkninger af Bibelens skrifter, akademiske afhandlinger, bøger om dogmatik, etik, om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, skolevæsen, bidrag til kunsten-at-dø-litteraturen og andet. Hans autoritet og indflydelse var ubestridt. Men efter næsten 40 års ansættelse ramte katastrofen ham, idet kongen fjernede ham fra universitetet, angiveligt fordi hans nadveropfattelse var anderledes end landets officielle lutherske. I denne bog præsenteres hans til tider temmelig kaotiske familieforhold, hans virke som professor og universitetets rektor, og hans udenlandske netværk. Hans teologi, hans forening af kristendom og humanisme, og hans moralistiske kristentro belyses nærmere. Det samme gælder hans syn på en række sociale og politiske emner.

Den første samlede fremstilling på dansk af Bugenhagens arbejde som teolog, som ”rejsende i lutherdom” og som en førende kraft bag indretningen af den dansk-norske evangeliske kirke.

Biografi over Melanchthon, forfatter til Confessio Augustana – Den Danske Folkekirkes vigtigste reformatoriske bekendelsesskrift.

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.

Peder Palladius (1503-1560) studerede teologi hos bl.a. Martin Luther og Philip Melanchthon ved Wittenberg Universitet, hvor han afsluttede med den teologiske doktorgrad. Han spillede en afgørende rolle for reformationens gennemførelse i Danmark og blev udnævnt til biskop over Sjællands stift, det vigtigste embede i kirken. Samtidig blev han professor i teologi ved universitetet.I bogen skildres hans vidtforgrenede arbejder som biskop og professor, som overbiskop over Norge, Island, Færøerne, Gotland og Rügen og som kongens teologiske rådgiver. Der tegnes et billede af hans lutherske teologi og holdning til familielivet, opgøret med katolicismen, hans planer for skolevæsenet og fattigforsorgen og af hans syn på hekse og andre afvigere. Man følger biskoppen på besøg i stiftet, hvor han ansigt til ansigt med sognefolket på alvorlig og underholdende måde fejer katolicismen af bordet og fortæller om den lutherske tro og livet i Evangeliets lyse dag.

I dette bind skildres bl.a. den stigende antisemitisme fra 1920’erne, begivenhederne omkring nazisternes jødeaktion i 1943, biskoppernes hyrdebreve, genindvielsen af den københavnske synagoge i 1945 og sagerne omkring en århusiansk biskops og en stiftsprovsts antijødiske udtalelser under og efter den tyske besættelse. Til sidste fremstilles de folkekirkelige holdninger til mission blandt jøder efter 1945 og indvandringen i Palæstina og oprettelsen af staten Israel.Dette er 6. og sidste bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelser af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Femte bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelse af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark. Det store litterære opgør mellem overrabbiner Abraham A. Wolff og "Talmudfjenderne", biskop H.L. Martensen og andre københavnske gejstlige, som var grebet af den nyere tyske antijødiske bølge udgør et vigtigt afsnit i denne bog. Videre skildres holdningerne til jødedom og jøder i de kirkelige retninger Grundtvigianismen, Indre Mission, Kirkeligt Centrum.

Gennem den kongelige anordning af 29. marts 1814 blev jøderne i Danmark ligestillet, stort set, med landets øvrige borgere. Bogen behandler forholdet mellem kristne og jøder i perioden fra udstedelsen af denne anordning, som ofte er blevet kaldt Det jødiske Frihedsbrev, indtil Grundloven i 1849 gennemførte den fulde religionsfrihed. Et vigtigt spørgsmål er, om jøderne blev virkelig frie i 1814. Skete der en afgørende ændring i teologernes og øvrighedens holdninger til dem? Efter en omtale af vigtige religiøse og sociale forhold i det jødiske samfund præsenteres holdningerne i en række markante teologers prædikener og andre skrifter. Derefter undersøges biskoppers og universitetets teologers vurdering af og kontrol med det jødiske undervisningsvæsen, med de ledende jødiske embeder og religiøse håndbøger og deres stilling til reformforsøgene i den jødiske menighed. Endvidere behandles problemer om bl.a. jødisk-kristne ægteskaber, jødiske studenters ønske om optagelse på kollegier, jødiske videnskabsmænds ansættelse ved universitetet. Det samme gælder Stænderforsamlingernes heftige debatter om jøders valgret og valgbarhed kort før Grundlovens vedtagelse. Særlige kapitler drejer sig om den fornyede kristne mission blandt jøder og jøders overgang til kristendom. Fjerde bind af fem i Martin Schwarz Laustens serie om jøder i Danmark. De tidligere bind, Kirke og synagoge (1992), De fromme og jøderne (2000), Oplysning i kirke og synagoge (2002), er udkommet på Akademisk Forlag.

Luthers holdning til jøder og muslimer har ofte påkaldt sig opmærksomhed i pressen og andre steder i offentligheden. Eftervirkningerne af hans antijødiske bøger blev skæbnesvangre op gennem historien, ikke mindst fordi nazisterne kunne bruge dem i deres antisemitiske ideologi og jødeudryddelse. Datidens islamiske tyrkere var den anden store gruppe af ikke-kristne, som Luther skrev imod.Bogen bringer en redegørelse for de historiske rammer, Luthers baggrund og mulige hensigter med at skrive om jøder og tyrkere. I hvilket omfang kan Luther gøres ansvarlig for senere tiders brug og eventuelle misbrug af hans tanker her? Kortfattet omtales også disse emners virkningshistorie i Danmark.

In this comprehensive survey, Martin Schwarz Lausten charts the fortunes of the church in Denmark from its very beginnings to the present day.

En introduktion til folkekirken foreligger nu på engelsk. Gennem bogens syv artikler introduceres den ikke-dansktalende læser til: The History (Martin Schwarz Lausten), The Tradition of Freedom (Birgitte Stoklund Larsen – med særligt fokus på Grundtvigs betydning for folkekirken), The Music (Erik Norman Svendsen), The Danes (dvs. danskernes brug af folkekirken, af Marie Vejrup Nielsen), The Activities (Mogens S. Mogensen), The Pastor (Kirsten Donskov Felter) og The Church Interrelated (dvs. folkekirken i forhold til resten af verden, Peter Lodberg).Bogen henvender sig til alle ikke-dansktalende, der gerne vil have en overskuelig introduktion til folkekirken, dens historie, dens struktur og dens betydning i det danske samfund i dag. Udgivet i samarbejde med Folkekirkens mellemkirkelige Råd.An introduction to the Evangelical Lutheran Church in Denmark in English, written as an easy introduction by some of the best minds within their respective fields of Danish Christianity.

Bogen gennemgår folketingets åbningsgudstjeneste fra 1850 og til 2013.

Helt op til et stykke ind i 1800-tallet var kirkens biskopper, præster og universitetsteologerne meningsdannere og bidrog til at præge den politik, som landets regeringer førte over for jøderne. Først i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man fra jødisk side at reagere mod den ret ensidige antijødiske indstilling, som kirkens ledende mænd udviste. Denne udvikling følges og bogens fokus er på, hvad man fra kirkens side mente om jødedom og jøder og omvendt, fra middelalderen og til nyere tid.Bogen trækker linjerne op til og med holdninger i folkekirken til nyere tids zionisme, antisemitisme og staten Israels oprettelse.Fremstillingen sker på baggrund af de undersøgelser, forfatteren har fremlagt i seks tidligere bøger.

Bogen belyser danske forbindelse, herunder kongerne Christian II og Christian III samt danske studenters, med Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden.

I bogen vises det hvorledes teologer i Danmark – som ikke direkte var truet af tyrkerne – også lod sig gribe af tyrkerfrygten.