Niels Hemmingsen

Niels Hemmingsen (1513-1600) var før Søren Kierkegaard den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog. Han blev dr.theol. fra Københavns Universitet og snart den førende professor i teologi og dermed universitetets førstemand.
Hans næsten hundrede bøger og afhandlinger udkom i talrige oplag på latin og i oversættelser på dansk, svensk, hollandsk, tysk, engelsk og islandsk og blev brugt i hele Europa. Det var fortolkninger af Bibelens skrifter, akademiske afhandlinger, bøger om dogmatik, etik, om retlige forhold, ægteskabssager, hekse, astrologi, skolevæsen, bidrag til kunsten-at-dø-litteraturen og andet. Hans autoritet og indflydelse var ubestridt. Men efter næsten 40 års ansættelse ramte katastrofen ham, idet kongen fjernede ham fra universitetet, angiveligt fordi hans nadveropfattelse var anderledes end landets officielle lutherske.
I denne bog præsenteres hans til tider temmelig kaotiske familieforhold, hans virke som professor og universitetets rektor, og hans udenlandske netværk. Hans teologi, hans forening af kristendom og humanisme, og hans moralistiske kristentro belyses nærmere. Det samme gælder hans syn på en række sociale og politiske emner.