Books by Michael Hviid Jacobsen

Til rækken af indføringer i sociologiske forfatterskaber fra Hans Reitzels Forlag (som bl.a. tæller bøger om Émile Durkheim, Jürgen Habermas, Niklas Luhmann og Max Weber) føjes nu en introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog og socialpsykolog Erving Goffman (1922-1982). Goffmans studieobjekt var menneskers almindelige omgang med hinanden, navnlig på offentlige steder. Med sit store forfatterskab blev han en af 1900-tallets betydeligste sociologiske betragtere af moderne hverdagsliv, og hans observationer om sociale spil og ritualer har gjort ham kendt – også uden for samfundsforskernes rækker.   Bogen er skrevet af to adjunkter ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Den giver et billede af Goffmans sammensatte personlighed, hans inspirationskilder og hans arvtagere. Bogen rummer desuden en gennemgang af Goffmans hovedværker samt en kritisk stillingtagen til hans metode. Sidst der blev udgivet en bog om Erving Goffman, skrevet af danskere, var i 1975.  Den foreliggende bog er blevet til i samarbejde med Nils Mortensen, lektor i sociologi ved Aarhus Universitet.  Michael Hviid Jacobsen kan træffes på 96 35 81 20 eller mhj@socsci.auc.dk. Søren Kristiansen kan træffes på 96 35 81 40 eller ginnerup@socsci.auc.dk.

Tradition og fornyelse er den første problemorienterede danske introduktion til sociologien, og det er følgelig også på det punkt, at antologien primært adskiller sig markant fra de eksisterende danske introduktioner til sociologiens historie. At bogen er problemorienteret bevirker, at bidragene ikke blot er teorigennemgange men i højere grad stiler efter tematiseringer, problemer eller kritikpunkter af en pågældende teoretikers position samt i nogle tilfælde også empiriske anvendelsesmuligheder af teoriapparatet. Det problemorienterede hænger naturligvis sammen med, at antologiens 27 bidrag er skrevet af 22 forskere, der alle har tilknytning til det sociologiske miljø på Aalborg Universitet, hvor der er tradition for en problemorienteret tilgangsvinkel. Det sociologiske miljø her spænder over mange institutter, flere generationer af sociologer og et væld af interesseområder, hvorfor antologien også en del steder rækker udover sociologiens felt. Tradition og fornyelse er primært henvendt til sociologiuddannelsen men kan anvendes bredt i de samfundsvidenskabelige uddannelser - blandt andet fordi mange af dens forfattere har tilknytning til andre forskningsområder end sociologiens.

Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.

Anledningen til denne antologi om dødsopfattelser i kulturfilosofisk og etisk belysning er det spørgsmål, som Søren Kierkegaard rejser i antologiens indledende tekst; "Ved en Grav": har det moderne menneske mistet sansen for livets alvor, og viser det sig i de opfattelser, bekymringer og diskussioner omkring døden, som kendetegner vor tid?

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds.Bogens 12 kapitler omhandlerChicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

Denne bog består af en samling bidrag, der alle beskæftiger sig med kvalitativ forskning inden for sociologi og tilgrænsende discipliner. Kvalitative studier spiller og har spillet en betydningsfuld rolle for sociologers bestræbelser på at gøre samtidens sociale liv forståelig for mennesker. Mange sociologiske klassikere baserer sig således helt eller delvist på kvalitative studier. Den kvalitative forskning har dog aldrig stået uimodsagt, og der er naturligvis grænser for, hvad den kan anvendes til. Ikke desto mindre er der i dag blandt forskere og studerende en udpræget interesse for kvalitativ forskning, og vi kan, ud fra vores erfaring som undervisere og vejledere, registrere et stigende behov for at diskutere og udvikle kvalitative metoder. Denne bog sigter dog ikke mod at udvikle kvalitative metoder og teknikker, men snarere mod at introducere nogle af den kvalitative forsknings centrale metoder, teknikker, spørgsmål og problemstillinger. Bogen henvender sig således til studerende på en bred vifte af samfundsvidenskabelige uddannelser men kan forhåbentlig også finde læsere uden for denne kreds. Bogens 12 kapitler omhandler Chicagoskolen - farvel til bibliotekssociologien af Anja Jørgensen, At sætte tavsheder i tale - fortolkning og forståelse i det kvalitative forskningsinterview af Inger Glavind Bo, Quo Vadis, Grounded Theory - en sociologisk tilstandsrapport over grounded theory og et forsøg på videreudvikling af Michael Hviid Jacobsen, Objektivitet og refleksivitet - om Pierre Bourdieus perspektiv på design og interview af Annick Prieur, At sætte sig i en andens sted: En diskussion af nærhed, afstand og feltarbejde af Annick Prieur, Når livsfortællinger bliver en sociologisk metode - en introduktion til det biografisk narrative interview af Rasmus Antoft & Trine Lund Thomsen, Hellig krig om bare røve - en introduktion til billedanalyse af Camilla Elg, Kombination af kvalitative og kvantitative metoder i teori og praksis - eksemplificeret med dansk arbejdsmarkedsforskning siden 1970'erne af Peter Nielsen, Sensitiv sociologi: Undersøgelser af udsatte og udstødte mennesker af Michael Hviid Jacobsen, Anja Jørgensen & Stine Svendsen-Tune, Social science fiction: Opfindelse overfor opdagelse og retfærdiggørelse af Michael Hviid Jacobsen, Undskyld, men hvor er feltet? - feltarbejde og deltagende observation i virtuelle omgivelser af Lars Holmgaard Christensen, Det kvalitative kontinuum - om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi af Søren Kristiansen

Bøgerne i serien er en introduktion til klassikerens forfatterskab.De indeholder alle en kort biografi, en analyse af klassikerensfaglige bidrag til statskundskaben, en påpegning afklassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere ogen behandling af vedkommendes aktualitet for dagens politik.

Bøgerne i serien er en introduktion til klassikerens forfatterskab.De indeholder alle en kort biografi, en analyse af klassikerensfaglige bidrag til statskundskaben, en påpegning afklassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere ogen behandling af vedkommendes aktualitet for dagens politik.

Man kan med rette spørge sig, hvad den canadiske sociologErving Goffman dog laver i en bogserie om ’statskundskabensklassikere’, for statskundskab var bestemt ikke en af Goffmansspidskompetencer eller interessefelter. Meget af det, man vanligvisforbinder med statskundskab – politik, forvaltning ogøkonomi – er ikke noget, der overhovedet figurerer i Goffmansforfatterskab, og på mange måder udgør hele hans fokusnærmest en diametral modsætning til netop den type af fagliginteresse, som statskundskaben ofte repræsenterer. Ord sompolitik, statsdannelse, omfordeling, magt, embedsværk, beslutningsprocessereller vælgeradfærd optræder stort set ikke– hvis overhovedet – i hans bøger, og hans forfatterskab er sålangt fra ’politisk sociologi’, som man næsten kan komme.Ikke desto mindre kan man sige, at enhver, der læser statskundskab– eller beslægtede samfundsvidenskabelige uddannelser– bør have kendskab til Goffmans forfatterskab og demange vigtige perspektiver, som det rummer, ikke mindstfordi det på en lang række områder bryder markant med denmåde, som mange andre klassiske samfundsforskere har forståetog analyseret samfundet på.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Challenging the mainstream orthodoxy of social scientific methodology, which closely guards the boundaries between the social sciences and the arts and humanities, this volume reveals that authors and artists are often engaged in projects parallel to those of the social sciences and vice versa.

This book stands as a testimony to Bauman's belief in the enduring relevance of sociology. But it is also a call to us all to start questioning the world in which we live and to transform ourselves from being the victims of circumstance into the makers of our own history. For that, at the end of the day, is the use of sociology.

The Poetics of Crime is an invitation to reconsider and reimagine how criminological knowledge may be creatively and poetically constructed, obtained, corroborated and applied. Departing from the conventional understanding of criminology as a discipline concerned with refined statistical analyses, survey methods and quantitative measurements.

This new volume in the Social Thinkers series serves as an introduction to the life, work, and ideas of Erving Goffman.

Sociology is a constantly changing scientific endeavour, adventure and practice that was born with the advent of modernity. One of the main reasons for the rise of sociology was modern societys wish to understand itself. In this introduction to sociology, the authors emphasize the importance and centrality of the idea of the sociological imagination, as it was conceived by sociologist C. Wright Mills. This book will enhance and further develop your sociological imagination with a sensibility that has its breeding ground in the Scandinavian countries; this is the first comprehensive attempt to write an international/Nordic text book and introductory text to sociology. This book is aimed primarily at first year students in sociology but will be of interest to anyone who is looking for a comprehensive guide to the exciting field of sociology.

This book provides a clear, contemporary and comprehensive overview of the sociologies of everyday life. Looking at everyday activities and experiences, from language and emotions to popular culture and leisure, Encountering the Everyday explores what social structures, orders and processes mean to us on a daily basis.

I samfundets sprækker findes en lang række menneskeskæbner, hændelser og mærkværdige oplevelser, man som regel ikke er opmærksom på eller bevidst om. Her lever mennesker, der grundet en anderledes livsførelse eller selvforståelse befinder sig i skyggen, udkanten eller sprækkerne af ‘normalitetens’ verden. I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II præsenterer en lang række mikrosociologiske og mikroøkologiske undersøgelser af livsformer, lokaliteter og mennesker, der befinder sig i samfundets margin, eller som i deres dagligdag må søge at håndtere deres anderledeshed gennem en række forskellige strategier eller praksisser. Vi møder blandt andet prostituerede, infantilister, indsatte i fængsler, højreradikale sympatisører, vagabonder, dødsarbejdere, transvestitter og medvirkende i intim-tv. Fælles for alle kapitlerne er deres fokus på identitet og interaktion og deres metodisk kvalitative og eksplorative forskningsvinkel. I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II henvender sig til alle, der har en interesse for sociologiske undersøgelser af afsondrede livsformer, mikromiljøer, håndteringsstrategier og identitetskonstruktioner, eller som blot er nysgerrige i forhold til den menneskelige mangfoldighed, som findes mange steder i vores samfund og ikke mindst i dets sprækker. Bogen er redigeret af lektor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen (f. 1971), der har en lang række bøger om sociologisk teori og metode bag sig. Han redigerede også forløberen til denne bog Upassende Sociologi (2004), der ligeledes udkom på Aalborg Universitetsforlag.

Vi lever i et samfund, der er optaget, paralyseret, ja næsten hjemsøgt af det etisk forpligtende, det moralsk rigtige og det politisk korrekte, og sådan har det nu været igennem det seneste årti. Ikke blot i det sociale liv, der dagligt udspiller sig i dagens samfund, eller udelukkende i det politiske liv, der skal regulere denne dagligdag, men i lige så høj grad i den del af samfundet, der har sat sig for at undersøge menneskers hverdagsliv og de sociale strukturer, hvorunder det udspiller sig - sagt med andre ord i det universitære miljø i særdeleshed og i den forskningsorienterede verden i almindelighed har etiske overvejelser, tilkendegivelser, selvransagelser og formaninger været fremherskende igennem snart en længere årrække. Således skriver forfatterne i indledningen til denne indførende debatbog om etik og etnografi med særlig vægt på sociologien. Følgende temaer behandles i bogen: - deltagende observation som metode - samfundsvidenskabernes subjektivitet - professionel nærhedsetik - eksempler på det uetiske og etikkens rædselskabinet - etnografiens historie - etikkens variationer - farligt feltarbejde - de etiske kodekser - etik og empiri Michael Hviid Jacobsen (f. 1971) er lektor og ph.d. i sociologi og studieleder for sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. Søren Kristiansen (f. 1971) er lektor og ph.d. i sociologi og institutleder ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.

Upassende sociologi er en antologi, der både beskæftiger sig med de dele af hverdagslivet, som vi ofte afholder os fra at indfinde os i, og som er omgærdet af en særlig mystik, men som også analyserer nogle af de steder, vi dagligt indfinder os på uden at tænke nærmere over, hvordan vi opfører os og hvorfor. Bogens sigte er således en beskrivelse og analyse af såvel det "upåagtede" som det "afvigende". Igennem antologiens essays berettes således indgående om samhandling på så forskellige steder som hospitalet, kirken, kasinoet, swingerklubben, bussen, fitness-centret og højskolen for handicappede. Fælles for kapitlerne er deres forsøg på at beskrive, hvordan mennesker opfører sig på disse steder, og hvilke særlige strategier, uskrevne regler eller rutineprægede ritualer de benytter sig af i deres omgang med hinanden. Det er herigennem, at den mikroskopiske sociale orden, som vi dagligt opretholder og reproducerer gennem vores samhandling med andre, afspejler det overordnede samfunds værdier og normer. Antologien redigeres af Michael Hviid Jacobsen, adjunkt i sociologi ved Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet.

Denne bog indeholder interview med Zygmunt Bauman og en omfattende indføring i hans tankeverden og sociologiske arbejde. Sociologen Zygmunt Bauman (f. 1925) hører til blandt samtidens mest indflydelsesrige sociologer. Han er en af de mest betydningsfulde analytikere af samfundsforhold i nutiden. Ligesom Giddens, Beck og Bourdieu repræsenterer den polskfødte Bauman en kritisk sociologi, der både videnskabeligt og politisk er toneangivende. Bauman er kendt som en af de skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet. Og i bog efter bog har han analyseret den moderne verdens etiske habitus og specielt konsekvenserne af den postindustrielle udvikling.Bogen består af tre hoveddele der beskæftiger sig med Baumans arbejde i henholdsvis 1960erne, 1970erne og 1980erne. Hver del er delt i to afdelinger som indeholder interview med Bauman og en annoteret bibliografi. Bogens interview med Bauman er gennemført (via e-mails) sidst i 2003 og begyndelsen af 2004, og fokuserer på tiden før Bauman blev interesseret i postmodernisme. I disse interview belyser Bauman de skiftende vilkår for hans værkers tilblivelse og "more importantly, reflects on events about which he has never before publicly spoken"(fra Conclusion). Bogens annoterede bibliografi præsenterer og gennemgår i alt 46 af Baumans akademiske artikler fra tidsrummet 1962-1989, og giver en grundig indføring i deres indhold og hovedtemaer. Desuden indeholder bogen en indledende præsentation af Bauman og en afsluttende konklusion.

Religion diskuteres som aldrig før i virksomheder, på arbejdspladser og i det offentlige såvel som i det private rum. Ledere, managementkonsulenter og organisationsudviklere taler mere og mere om emotionel kapital og vigtigheden af ikke-rationelle tilgange til ledelse, organisationsudvikling og personlig udvikling.Bogen forsøger at give et svar på, hvilket formål og hvilke konsekvenser denne sensibilisering og religiøsificering af lederes og medarbejderes indre emotionelle kapital har i forhold til organisationskultur, arbejdsliv, stress, arbejdsmiljø, udbrændthed, individet, frihed, fællesskab, medarbejdernes og ledernes hverdag samt dansk erhvervslivs image udadtil og indadtil?