Erving Goffman

Man kan med rette spørge sig, hvad den canadiske sociolog
Erving Goffman dog laver i en bogserie om ’statskundskabens
klassikere’, for statskundskab var bestemt ikke en af Goffmans
spidskompetencer eller interessefelter. Meget af det, man vanligvis
forbinder med statskundskab – politik, forvaltning og
økonomi – er ikke noget, der overhovedet figurerer i Goffmans
forfatterskab, og på mange måder udgør hele hans fokus
nærmest en diametral modsætning til netop den type af faglig
interesse, som statskundskaben ofte repræsenterer. Ord som
politik, statsdannelse, omfordeling, magt, embedsværk, beslutningsprocesser
eller vælgeradfærd optræder stort set ikke
– hvis overhovedet – i hans bøger, og hans forfatterskab er så
langt fra ’politisk sociologi’, som man næsten kan komme.
Ikke desto mindre kan man sige, at enhver, der læser statskundskab
– eller beslægtede samfundsvidenskabelige uddannelser
– bør have kendskab til Goffmans forfatterskab og de
mange vigtige perspektiver, som det rummer, ikke mindst
fordi det på en lang række områder bryder markant med den
måde, som mange andre klassiske samfundsforskere har forstået
og analyseret samfundet på.