Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Dette er en brugsbog for lærere i alle fag. Hensigten med bogen er at sætte fokus på det fælles sprog og den fælles tilgang til faglig læsning og skrivning på skolen og at give inspiration til, hvordan faglig læsning og skrivning kan være med til at styrke elevernes faglighed i de enkelte fag.Bogens første del indeholder generelle og teoretiske artikler om faglig læsning og skrivning.Bogens anden del består af faglige artikler, hvor den enkelte faglærer vil finde sit fag og sin faglighed koblet til teorier om faglig læsning og skrivning - men hele tiden med det konkrete anvendelsesperspektiv for øje.
Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.
Der skal billeder på matematikken! Matematiske billeder, sprog og læsning giver et indblik i, hvordan man kan arbejde med elevernes mentale billeddannelse i matematikundervisningen, og hvordan den sproglige dimension kan styrke og guide deres arbejde med problemløsningsopgaver. Bogen kommer desuden ind på nogle af de sprogelige problematikker, som knytter sig til matematikundervisning af elever, der har dansk som andetsprog. I matematiske billeder, sprog og læsning stilles der skarpt på sproget og kommunikationen som lærerens redskab i undervisningen. Der gives eksempler på, hvordan læreren kan arbejde målrettet og systematisk med dette for at kvalificere elevernes matematik-kompetencer. Der inddrages løbende en række øvelser, aktiviteter og opgaver og gives afslutningsvist et forslag til, hvordan man kan planlægge og gennemføre et undervisningsforløb i faglig læsning med fokus på matematik.
"Evaluering og test i matematik" henvender sig til matematikundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med matematik som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i matematik og indeholder fem artikler, der på hver deres måde viser, hvorledes evaluering i matematik kan medvirke til, at undervisningen ikke kommer til at dreje sig alene om tilegnelsen af færdigheder. Indhold omhandler grundlæggende overvejelser om intern evaluering i matematik, fx logbogens muligheder for at styrke elevernes bevidsthed om læring. Bogen belyser også begrebskort som evalueringsmetode i matematik, og hvordan elevplaner kan spille sammen med fx portfolio. Der gives også et bud på, hvorledes elevernes forståelse af matematik kvalificeres af tydelige retningslinjer, og der redegøres for erfaringer i de nordiske lande med diagnostiske test i matematik. Forfatterne har alle et hverdagsliv med undervisning og formidling af matematik og er folkeskolelærere eller undervisere på videregående uddannelser: Bettina Dahl Søndergaard, Annette Lilholt, Anders Olesen ,Anette Skipper-Jørgensen og Michael Wahl Andersen.
Håndbog om matematik i grundskolen er tænkt som et redskab i det nødvendige arbejde med at udvikle og styrke undervisningen i faget matematik. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med og er interesseret i læring og undervisning i matematik i grundskolen, dvs. studerende, pædagoger, matematiklærere, diplomstuderende og matematikvejledere. Et af bogens fokusområder er matematikvanskeligheder, og den vil derfor også være relevant for PPR-medarbejdere, psykologer og andre, der arbejder med elever i vanskeligheder i matematik.Håndbogen omfatter syv temaer, som hver især behandles fra flere forskellige vinkler i to eller flere kapitler.1. Matematik som fag - kapitel 1-42. Læring i matematik - kapitel 5-73. Undervisning i matematik - kapitel 8-154. Vejledning og rådgivning - kapitel 16-195. Elever med særlige behov - kapitel 20-246. Læremidler - kapitel 25-267. It og matematik - kapitel 27-29Kapitlerne er skrevet af en lang række forfattere med særlig interesse i og viden om netop deres område. Den nyeste forskning inddrages, og også relevant ny viden fra Sverige og Norge præsenteres, idet flere kapitler er skrevet af førende svenske og norske forskere.
Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås, praktiseres og kobles med læringsmål. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og meningsskabende i deres læring.Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen'Samlet set giver Literacy og læringsmål i indskolingen et inspirerende dynamisk billede af, hvordan man kan forstå literacy i indskolingen i disse år på en måde, der gør en klogere på de fleste fag i skolen, samtidig med at der bliver knyttet an til de spændinger, der er i den nuværende målforståelse.' - Søren Eefsen, lektor i dansk ved professionshøjskolen UCC'Literacy og læringsmål i indskolingen er en fantastisk bog (...) Dette er en bog, der inspirerer på hver eneste side med teori og ikke mindst konkrete og let håndgribelige praksiseksempler.' - Nina R. Kledal, læsekonsulent'Spændende og inspirerende bog. Vigtig pointering af at literacybegrebet hører til i alle fag, så eleverne bliver dygtige til sprog i alle afskygninger. God blanding af teori og praksiseksempler.' - lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter'Bogens 11 kapitler indkredser de to centrale begreber literacy og læringsmål, og det er en indsigtsfuld bog for alle' - Folkeskolen- Læs resten af anmeldelsen her'Det er fra ende til anden en meget inspirerende bog set ud fra såvel den teoretiske som den praktiske synsvinkel.' – Børnehaveklasselederforeningen - Læs resten af anmeldelsen her
International forskning viser, at det er vigtigt at sætte ind med en tidlig indsats over for de børn, der ikke umiddelbart er matematisk opmærksomme. Dette materiale kan hjælpe med at afdække disse børn og deres specifikke matematikvanskeligheder.M-OBS. Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling tilbyder en konkret og systematisk tilgang til arbejdet med at kortlægge og udvikle børns matematiske opmærksomhed.Materialet tager udgangspunkt i følgende temaer:- Arbejdshukommelse- Førfaglige udtryk- Tal i hverdagen- Tal- Geometri.Gennem lege og målrettede aktiviteter hjælper materialet til at få øje på de børn, der på et senere tidspunkt kunne komme i vanskeligheder i matematik. Dette vil typisk være omkring 15-20 procent af alle børn.M-OBS. Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling henvender sig til børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen og kan tjene til individuel eller fælles refleksion. Materialet giver således mulighed for at skabe en sammenhæng mellem børnehaveklassens arbejde og den videre matematikundervisning.Til materialet hører en række observations- og arbejdsark, som også kan hentes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/mobs.
Matematik i læreruddannelsen er en introduktion til matematik som undervisningsfag: faglige og fagdidaktiske hovedspørgsmål, forskelligefagsyn, planlægning og evaluering af undervisning og sammenhæng mellem praksis og teori.Bogen henvender sig til studerende og undervisere i faget matematik pålæreruddannelsen og har særligt fokus på at præsentere fagets bredde, samspillet mellem de pædagogiske fag og matematikfaget samt koblingen til praktik og professionsfelt.Artiklerne er skrevet af: Michael Wahl Andersen, cand.pæd. psych., pædagogisk konsulent ved Videncenter for specialpædagogik,CVU København og Nordsjælland.Hans Jørgen Beck, cand.scient., lektor i matematik ved N. Zahles Seminarium, CVU København og Nordsjælland.Karen B. Braad, ph.d., lektor i de pædagogiske fag ved Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn.Lotte Skinnebach, lektor, cand.scient. i matematik, Master i læreprocesser, CVU Lillebælt.Marianne Thrane, læreruddannet, exam.pæd., pædagogisk konsulent ved JCVU.Peter Weng, cand.pæd., lektor i matematik ved Frederiksberg Seminarium, forskningsassistent ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det."Matematikdidaktiske refleksioner" er kapitel 4 i bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.