Books by Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder følgende artikler:Faglig ledelse tæt på børnene – small data, evaluering og kvalitetAf Tommy Hansen og Kristian Gylling OlesenDenne artikels udgangspunkt er faglig ledelse set i et børneperspektiv som en ledelseskapacitet, der løbende skal mobiliseres i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Databaseret evaluering er et redskab, der gør det muligt for pædagogiske ledere at udøve faglig ledelse tæt på børnene, og artiklen beskriver, hvordan man indsamler data om børnenes oplevelser og aktivt bruger dem i de faglige samtaler med de pædagogiske medarbejdere.En stærk lærings- og evalueringskultur forudsætter feedback i hverdagenAf Dorthe AndersenDenne artikel handler om, hvordan en læringskultur med fokus på feedback kan være med til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene. En evalueringskultur skal sigte mod at være forbedringsorienteret frem for resultatorienteret, og lederens rolle er at være helt tæt på den pædagogiske praksis. Artiklen beskriver, hvad lederen bør fokusere på i en kvalitetsbevidst lærings- og evalueringskultur.Mål og målformuleringer for læringsmiljøerAf Suzanne Krogh og Søren SmidtDenne artikel handler om, hvordan målformulering i forhold til den daglige praksis fremmer refleksion over, hvad arbejdet skal føre til, og hvad ledere og medarbejdere vil opnå med deres daglige praksis. Artiklen fokuserer på, hvordan man oversætter kommunale og nationale mål og knytter dem til den konkrete børnegruppe, og giver konkrete anvisninger til formuleringen af mål.Læreplanen som redskab for faglig ledelse af professionelle læringsfællesskaberAf Stine Elverkilde og Søren VoxtedDenne artikel handler om, hvordan læreplanen skal fungere som et redskab, der understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde. Det kræver, at målene konkretiseres, gøres forståelige og tilpasses den lokale kontekst. Artiklen ser professionelle læringsfællesskaber som en måde, hvorpå man kan skærpe et fælles fokus på og sprog for læring og derigennem udvikle læringsmiljøer, der gavner børnene.Anmeldelse af Tænk vildtAf Peter Andersen

Dette nummeret af Ledelse i morgen, sætter fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø.Du finder artikler om:• det krydspres af modstridende krav og forventninger, som præger lederes psykiske arbejdsmiljø, og hvad der skal til for at løfte det• hvordan man kan styrke arbejdsmiljøet gennem psykologisk tryghed og kollektiv mestring og med en ledelse, der er både lydhør og målrettet• det gode samarbejde blandt ledere på samme skole som en forudsætning for både kerneopgaven og ledernes arbejdsmiljø• social kapital som en ressource i arbejdet med ledelse og arbejdsmiljø.

Psykologisk tryghed og kollektiv mestring - vejen til en kollaborativ kultur er skrevet, da vi i uddannelsessystemet samt på skole- og dagtilbudsområdet udfordres af stadig mere komplekse opgaver - fx i forhold til inklusion, frafald, differentiering og fravær.Løsningerne fordrer et godt kollaborativt samarbejde mellem forskellige aktører og fagligheder. Det skal være et samarbejde, som har opgaven i fokus mere end faggrænser.Der vil kun komme mere samarbejde frem over – og der vil også komme mere ad-hoc-samarbejde i form af teaming. Samarbejdet skal gerne udvikle sig til en egentlig kollaborativ kultur og ikke bare et teknisk og instrumentelt samarbejde, der stopper i mødelokalet. Bogen sætter igennem teori, eksempler og mange konkrete øvelser fokus på, hvordan man skaber en tryg og lydhør organisation med frontpersonalets erfaringer med kerneydelsen i centrum. Frontpersonalet – lærerne, pædagogerne, medhjælperne og lederne – er hverdagens helte. De oplever feedback på nye tiltag på egen krop som de første. Hvis vi ikke respekterer dem og via psykologisk tryghed sørger for, at de ikke er bange for at sige deres ærlige mening, så kommer deres helt afgørende hverdagserfaringer ikke op til beslutningstagerne højere oppe i systemet. Frontpersonalet er grundlaget for at skabe kollektiv mestring, som er en fælles tro på, at vi som kollektiv kan gøre en forskel. Vi tror på og har erfaringer med, at vi som personale sammen kan mestre også de omtalte komplekse opgaver, og dét uanset hvilken baggrund eleverne måtte have. Denne kollektive mestring er vigtigere end, hvor dygtig den enkelte medarbejder måtte være rent fagligt. Psykologisk tryghed er nødvendig for, at medlemmerne i en organisation tør overskride ens naturlige anlæg til selvbeskyttelse. Miljøet skal være så trygt, at man for organisationens og eget bedste tør løbe personlige risici. Psykologisk tryghed er nøglen til at skabe en kollaborativ kultur, så samarbejdet ikke bare bliver ren struktur.Den kollaborative kultur skal desuden understøttes af lydhør ledelse, hvor ledelsen lytter proaktivt og reelt bruger andres input til at skabe resultater med kerneopgaven. Bogen henvender sig i særlig grad til medarbejder- og ledelsesteams på skoler, i dagtilbud og i kommuner, der arbejder med kollektivt samarbejde og refleksion (fx i form af professionel kapital, co-teaching eller professionelle læringsfællesskaber) og øget medindflydelse til frontpersonalet (lærerne og pædagogerne). Bogen kan ikke alene læses - men den kan også bruges i det praktiske teamsamarbejde. Bogen er desuden oplagt til lærernes, pædagogernes og ledernes grund- og efteruddannelse.

Dette nummer af tidsskriftet indeholder følgende artikler:Din betydning for det gode og meningsfulde teamsamarbejdeAf Søs Rask Andresen og Nanna PaarupSom leder er du helt afgørende for, om teamsamarbejdet fungerer godt. Denne artikel giver dig lejlighed til at reflektere over din ledelse og den indvirkning, den har på samarbejdet på din arbejdsplads. Artiklen beskriver erfaringer med det gode teamsamarbejde, så du kan afklare, hvad du skal fortsætte med, og hvor du med fordel kan ændre din praksis. Alt sammen med det formål at opnå et mere meningsfuldt og effektivt teamsamarbejde.En læringskultur med kollektivt growth mindsetAf Kim Martin Nielsen og Michael DassaHvordan kan skoleledelsen skabe en kultur blandt sine medarbejdere, således at de får større lyst og vilje til at indgå i de læringsmuligheder, der ligger i hverdagen? Denne artikel giver et praksisorienteret bud på, hvorfor et kollektivt growth mindset bør være fundamentet for en lærings- og feedbackkultur, og ser nærmere på, hvilke faktorer i fællesskabet ledere, vejledere og ressourcepersoner skal være særligt opmærksomme på.Fortale for kollaborativ professionalisme: Fra professionelt samarbejde til kollaborativ professionalismeAf Andy Hargreaves og Michael T. O’ConnorI dette uddrag af bogen Kollaborativ professionalisme får du et aktuelt indspark til yderligere at kvalificere de teamsamarbejdsprocesser, der blev igangsat på danske skoler med introduktionen af professionelle læringsfællesskaber. Det sker gennem kollaborativ professionalisme, som markerer tredje bølge inden for professionelle læringsfællesskaber, og hvor fokus er på at samarbejde med eleverne og ikke kun for eleverne til et perspektiv.Få det til at ske – adfærdsledelse og implementering: opfattelseAf Henrik DresbøllDenne artikel er den anden i en serie på fire artikler, der handler om adfærdsledelse og implementering af dette. Hvor den første artikel så på, hvordan implementeringstiltag kan optimeres gennem fokus på den menneskelige opmærksomhed, ser denne artikel nærmere på, hvordan vi former meninger og holdninger gennem vores opfattelse af, hvordan verden er indrettet.Anmeldelse af Relationel kapacitetAf Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet Ledelse i Morgen indeholder følgende artikler:Ydmyg og bæredygtig ledelseAf Peter Andersen, Forlagsredaktør, Dafolo A/SSkab en højere grad af lige muligheder i uddannelsessystemetAf Pasi SahlbergI denne artikel viser den internationalt anerkendte uddannelsesforsker, hvordan vejen til større lighed og dermed en mere bæredygtig skole går igennem bl.a. øget fokus på ressourcer til specialundervisning og en undervisning, der tager udgangspunkt i hele barnet. Artiklen beskriver, hvordan man i Finland og USA har arbejdet med at skabe større lighed i skoler, og den giver en række konkrete bud på, hvordan man kan lade sig inspirere af disse eksempler.Åben skole som løftestang for bæredygtig udviklingAf Anette Schjødt ThorsenDenne artikel tager udgangspunkt i to cases, der illustrerer, hvordan man inden for rammen ”den åbne skole” har arbejdet med bl.a. at nedbringe forbruget af el, vand og varme og derigennem styrke elevernes bevidsthed om og handlekompetence i forhold til FN´s verdensmål. Skoleledelsens opgave er at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdet med bæredygtig udvikling, og her er åben skole og eksterne aktører en oplagt ramme for dette arbejde.Bæredygtig dannelse gennem hele uddannelsessystemetAf Lone BellingDenne artikel sætter fokus på, hvordan uddannelsesledere i grundskole og ungdomsuddannelser kan arbejde med bæredygtighed og udvikling. Det handler både om at sætte en langsigtet strategi og understøtte medarbejdernes initiativer – og om at have modet til at sætte sig selv i spil. Centralt står en dannelsesproces, der leder mod en mere helhedsorienteret forståelse af verden – en bæredygtig dannelse.Rammerne for projektet ”Den bæredygtige skole”Af Martin TinningDenne artikel beskriver, hvordan man i Rudersdal Kommune arbejder med en skoleopbygning, hvor den enkelte medarbejder eller skole ikke står alene med skoleudviklingen, men understøttes af en tydelig ledelse, der skaber rammerne for fremtidens bæredygtige skole. Processen er bygget op om tre centrale udviklingslag: skolens kapacitetsopbygning, kompetencer/metoder og udvikling af praksis, som skolen og medarbejderne bevæger sig imellem.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt.Som flere af kapitlerne i denne bog understreger, kræver co-teaching nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Det gavner ikke bare den enkelte professionelle, men hele teamet - og det gavner ikke bare det enkelte team, men hele skolen.Bogen er sammensat af bidrag fra forskere og praktikere med stor viden om og erfaring med co-teaching. Alle forfattere har på den ene eller den anden måde været dybt involveret i implementeringen af co-teaching i en dansk kontekst. Bogen indledes med et kapitel af professor Marilyn Friend, der gør status på begrebet. Bogens øvrige kapitler berører vigtige temaer, eksempler, idéer og redskaber, der kan være en hjælp, når man som skole gerne vil godt i gang med co-teaching som en samarbejdsform, der styrker samarbejdet om alle elever.Om serienSerien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt.Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at:Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksisInspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retningAnlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisningSerien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

De unges motivation er også en ledelsesopgaveAf Mette Risgaard Olsen og Susanne Østergaard OlsenI denne artikel belyses det på baggrund af et forskningsprojekt fra et erhvervsakademi, hvordan man kan påvirke de unges motivation positivt. Det kræver, at ledelsen har elevernes læringsudbytte i fokus og evner at styrke den enkelte lærers klasseledelse ved at sørge for fælles retningslinjer i forhold til forventningerne til eleverne. Artiklen kommer med konkrete råd og redskaber til at skabe en strategi for motivationsarbejdet.Feedback og fællesskab – udvikling af ny praksis i gymnasietAf Christian Bonde KaarsgaardDenne artikel beskriver, hvordan man på Københavns åbne Gymnasium har arbejdet med at forbedre den eksisterende feedbackkultur i et kollektivt samarbejde mellem ledelse, lærere og elever. Bærende i samarbejdet har været de konstruktive dialoger mellem alle led. Artiklen kommer med retningslinjer for, hvordan man kan gå til samarbejdet, og hvad man skal være opmærksom på i dette.Udfordringer for ledelseskulturen i gymnasietAf Lene Tortzen BagerDenne artikel har fokus på, hvordan samarbejdet mellem de fagprofessionelle lærere og ledelser i gymnasieskolen i de seneste år er kommet under et voksende forventningspres grundet politiske krav om dokumentation. Artiklen ser på modreaktioner på disse udfordringer og på, hvad ledelser kan være særligt opmærksomme på.Interview med Sophie Holm Higgins:“Retning skal skabes sammen med medarbejdere og elever”I dette interview fortæller Sophie Holm Higgins, rektor på Faaborg Gymnasium, om de primære udfordringer, der kan være, når elever går fra grundskole til gymnasium, hvad hhv. grundskole og ungdomsuddannelse kan gøre for at klæde den unge bedre på i overgangen, og hvordan hun som leder sætter retning for gymnasiet.Anmeldelse af Ét liv, én tid, ét menneske – hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt livAf Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Formålsdrevet ledelse i en kompleks verdenAf Anders-Peter Djernes ØstergaardI denne artikel beskriver Anders-Peter Djernes Østergaard, direktør for børne- og familieområdet i Hillerød Kommune, hvordan han som leder udstikker retning og bedriver formålsdrevet ledelse. Det kræver først og fremmest, at man bliver bevidst om, hvem man er, og hvad man brænder for, men også at man som leder tør udvise mod og stå fast.Faglig ledelse er det nye sortAf Dorthe FiltenborgDenne artikel har fokus på, hvordan indførelsen af den styrkede pædagogiske læreplan fordrer en gentænkning af dagtilbudslederens rolle. Lederen skal sætte faglig retning og lede det pædagogiske personale i didaktiske og målrettede arbejdsprocesser mod løsning af kerneopgaven. Men hvad er det for et formål, den faglige leder skal drive sin ledelse henimod, og hvordan kan det gribes an?Formålsdrevet ledelse – er det noget nyt?Af Anette JensenI denne artikel undersøges det, hvad begrebet ”formålsdrevet ledelse” egentlig vil sige. Derudover kommer forfatteren med eksempler på, hvordan arbejdet med formålsdrevet ledelse kan se ud i praksis, lige fra det politiske udvalg i kommunen til yderste led i mødet mellem lærer og elev.Hvorfor MUS’en ikke må blive en samtale om meningen med livetAf Stine Reintoft og Asbjørn MollyDenne artikel har fokus på, hvordan den gode MUS-samtale er en meningsfuld samtale, der bidrager til udvikling ind i den større sammenhæng, og ikke et selvrealiseringsprojekt for den enkelte medarbejder. Lederens opgave er at lede, og han/ hun skal som sådan have visioner og gejst på organisationens vegne og fokus på helheden – hvilket er til medarbejderens fordel.Anmeldelse af New Public Management – baggrund, erfaringer og fremtidAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Lederens rolle i at skabe kvalitet i refleksive samtalerAf Kim Martin NielsenDe tre faser i skolers turnaroundAf Kenneth Leithwood, Alma Harris og Tiuu Strauss"Det kan man da ikke med vores børn..."Af Rani Bødstrup HørlyckProfessionelle læringsfællesskaber og turn-/stay around-processerAf Peter AndersenTurnaround - til hvad?Af Lasse Reichstein

I denne episode ser vi nærmere på det prisvindende spil King of Tokyo, der kort kan beskrives som Yatzy på steroider, tilsat monstre og lidt magic-kort.Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

Vintersæson er brætspilssæson. Et spil du både kan fornøje dig med sammen med andre og samtidig holde den gode stemning intakt er med co-op spillet Pandemic. Her er det spillerne mod brættet. Sammen med dine medspillere skal du opfinde kurer mod de forskellige vira, der er opstået rundt omkring i verden, for at undgå at de spreder sig og bliver til pandemier.Lyt med og få fifs til hvordan du kan vinde over brættet og redde verden for de rædselsspredende pandemier.Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

Dixit er det fjerde spil i rækken af nyere legendariske brætspil, som vi guider dig igennem. Med det flotte og enkle spil, er vi nået til associations-genren inden for brætspil. Hvad det går ud på, hvad hulen Dixit betyder og sidst men ikke mindst: er Dixit et godt partyspil? Det og meget mere får du svar på i dette afsnit af Mere på Spil. Tryk play og lyt med!Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

I denne episode af Mere på Spil ser vi nærmere på en rigtig nyklassiker inden for brætspil, nemlig Ticket to Ride. Solgt i over tre millioner eksemplarer og med talrige priser i hatten har spillet taget brætspillere verden over med storm. Og det er meget forståeligt, for det er et glimrende spil, synes vi – faktisk er detNiels‘ "yndlings gateway game til nye spillere", som han siger. Hvad det egentlig betyder, og hvad Ticket to Ride går ud på, kan du høre her i episode 2. Game on!Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

Denne gang ser vi nærmere på det populære co-op og forræder-spil: The Resistance – eller Avalon, som den stort set identiske efterfølger hedder. Det er et spil, der kan gå mange veje, når de gode (The Resistance) skal fuldføre deres missioner og undgå at blive saboteret af de onde imperialister. Du skal lyve, du skal overbevise og du skal sørge for ikke at blive afsløret – og det kan skabe mange gyldne øjeblikke og ikke mindst virkelig dårlig stemning, når det lykkes at tage røven på dine modspillere. Lyt med til dette afsnit, som er sidste inden sommerferien, og få et par gyldne tips til vinde over de gode – eller de onde. God sommer fra os til dig!Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

Vi er nået til deck-builder-genren inden for brætspil. Det betyder, at der slet ikke er noget bræt, men kun forskellige kort som du sammensætter til det bedste "deck". Vi har valgt det umådeligt populære Dominion, som gjorde genren populær igen, og hvor du i bedste Machiavelli-stil skal opbygge det mest magtfulde fyrstedømme.Og så kan du høre, hvad det vil sige at blive beskyldt for at være en "king maker" – hvilket er næsten lige så slemt som en "king slayer". Eller er det? Lyt med og få svaret.Siden tidernes morgen har mennesket fornøjet sig med at rafle, spille kort og skubbe brikker rundt på en spilleplade.De fleste har prøvet spil som Ludo, Matador eller Trivial Pursuit, men spild ikke længere tid på det – for brætspilsverdenen byder på oplevelser, hvor der er meget mere på spil.Det kan være svært at orientere sig i den store og voksende brætspilsjungle. Men frygt ej – i denne podcast guider vi dig igennem junglen og introducerer nogle af de spil, som du skal tage ned fra hylden.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Læringsmål i en læringskulturAf Claus MadsenI denne artikel sættes der fokus på, hvordan tydelige og konkrete mål kan støtte den enkelte medarbejder i at arbejde i den retning, organisationen ønsker, og derigennem udvikle en stærk læringskultur.Ledelse med skolens formål i sigteAf Louise KlingeDenne artikel beskriver, hvordan lærere for at trives og kunne engagere sig i undervisningen skal have understøttet tre psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, og kommer herefter med eksempler på, hvordan lederen kan sørge for, at læreren føler sig understøttet i disse behov.Fra læringsmål til læringskulturAf Peter AndersenArtiklen omhandler bevægelsen fra læringsmål – som en ikke-integreret del af en egentlig læringskultur – til en læringskultur, hvor læringsmål er et vigtigt slutprodukt og pejlemærke for skolens kultur. Bevægelsen til en læringskultur går via skabelsen af professionelle læringsfællesskaberKronik: Giv plads til faglig ledelse i skolerneAf Claus Hjortdal, Holger Bloch Olsen og Mikael AxelsenI denne kronik argumenterer de tre forfattere for at nytænke dialogen mellem kommunal forvaltning og skoleledere, hvis skoleledere skal have held med at fokusere på den faglige ledelse af lærernes opgave i klasselokalet.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse tæt på praksisAf Marianne Buhl Hornskov og Maria Holkenfeldt BehrendtMed udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)stiller denne artikel skarpt på, hvordan god skoleledelse tæt på undervisning og læring tager sig ud helt konkret.Når skoleledere observerer undervisningAf Malene RingvadDenne artikel giver et bud på, hvorfor undervisningsobservation er en god ide,hvordan det kan gribes an i praksis, og hvordan en eventuel observationsguide til lederen kan udformes.Lærende le-del-se eller ledet læring?Af Ingelin BurkelandDenne artikel fokuserer på, hvordan skolelederen skaber et godt og læringsfremmende miljø på skolen. Der argumenteres bl.a. for, at lederen skal turde vise noget af ”sig selv” og selv bane vejen for den gode læringsfremmende kultur.Viden – en fælles udfordring for ledelse og medarbejdereAf Søren Buhl HornskovMed afsæt i den internationale forsknings bud på, hvordan skoler succesfuldt kan udvikle og bruge viden, data og evidens i en undersøgende praksis, beskriver denne artikel de udfordringer der ligger i at skabe et godt vidensgrundlag for udvikling af skolen.Klumme: Skal vi ikke bare kalde ”læringsmålstyret undervisning” for undervisning?Af Peter Andersen

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Fra udsat – til paratAf Per Schultz JørgensenParathed er et centralt begreb inden for uddannelsestænkningen. Men det overses ofte, at parathed er noget, man opnår i et socialt samspil med andre. Vægten ligger på sociale relationer, tilknytning, anerkendelse og den tro på sig selv, som man får i en gruppe af jævnaldrende, hvor man føler sig hjemme og accepteres. Dette er ofte vanskeligt for børn og unge, som ikke bliver bakket ophjemmefra.Kvalitetssikret tidlig indsats for udsatte børnAf Claus Holm ThomsenI de senere år er meget sket med hensyn til udvikling og udbredelse af psykologisk og pædagogisk viden om børnene og deres problemer. Personale har været på kurser og temadage i massevis, og det er fint. Men viden alene skaber ikke kvalificeret handling, hvis ikke de organisatoriske rammer er klare, og hvis ikke kommunale ledelser på alle niveauer følger systematisk op på, ombeskrevne procedurer følges.Det såkaldt ”svære” er ikke sværtAf Bodil BøgebjergRuds Vedby Skole blev fremhævet i EVArapporten ”Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis” (Danmarks Evalueringsinstitut 2012), fordi de i særlig grad har formået at skabe et godt samarbejde med forældre i socialt udsatte områder. I denne artikel fortæller skoleleder Bodil Bøgebjerg om skolens praksis påområdet.Er klasseledelse et manualiseret og konceptualiseret modefænomen?Af Peter AndersenI denne artikel sættes der spot på klasseledelsesbegrebet. Klasseledelse kan forstås på mange måder, men begrebet er så centralt, at det er nødvendigt, at vi er præcise i forhold til, hvad vi taler om, og hvilke begreber vi bruger. De forskellige betydninger har konsekvenser for den praktiske pædagogiske udførsel af klasseledelse.

Artiklerne i dette nummer af tidsskriftet giver en række vigtige bidrag til, hvordan inklusion kan forstås og anvendes i pædagogisk praksis.I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Inklusionsforudsætninger i folkeskolen – hvem tager sig af de tværgående emner?Inkludering – mer än ett specialpedagogiskt spörsmål?Spesialundervisning i praksisKlasseledelse forstået som undervisningsledelse – hvad ved vi?

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.