Books by Vilhelm Bergsøe

Scenen er sat i Rom, hvor en gruppe skandinavere er fanget inden for Roms mure, fordi røverbander hærger i oplandet. Som så mange før dem med for megen tid på hænderne giver de sig til at fortælle hinanden historier for at få tiden til at gå, og deres historier tager udgangspunkt i deres egne liv og erfaringer. Man hører om kunstnere, digtere, historikere og videnskabsmænd, og langsomt tegnes der en skildring af bogerskabets ungdom i midten af 1800-tallet. Bergsøe er en livlig og opmærksom fortæller, som fortæller om kunsten og videnskaben, druk og svir, København og Rom.Jørgen Vilhelm Bergsøe, 1835-1911, var oprindelig zoolog og blev dr.phil. i 1864. På en Italiensrejse samlede han materiale til sin disputats om snyltekrebs på sværdfisk og til en såvel natur- som kulturhistorisk afhandling om tarantellen og "tarantismen".Hans lovende videnskabelige karriere blev afbrudt af leddegigt og svær øjenbetændelse. Han slog da ind på den skønlitterære forfatterbane og dikterede, næsten blind, sin store roman Fra Piazza del Popolo. Heri udnyttede han bl.a. ungdomsminder fra Nordsjælland, indtryk fra en rejse til Italien og en celeber skandalehistorie fra samtidens København. Bogen har bevaret sin tiltrækningskraft; den er Bergsøes mest læste. Siden fulgte flere romaner, bl.a. Fra den gamle Fabrik (1869), samt en række novelle- og digtsamlinger.

Viggo bor hos sin onkel, den stive og fjerne administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik, der dengang lå i Købmagergade, hvor den strakte sig over fire baggårde ud til Springgade, det nuværende Pilestræde. Han bliver venner og hjælper for den fattige guldpolerer og amatørkemiker Olsen, som er en mand med mange talenter – og mange hemmeligheder – og som blandt andet forsøger at opfinde en guldbelægning, der bliver blank under brændingen af porcelænet, så han slipper for at skulle polere dem gylden ved håndkraft.Fra den gamle fabrik er en munter og hyggelig roman, hvis handling er henlagt til 1840'ernes voldomkransede København. Vilhelm Bergsøe var søn af administratoren på Den Kongelige Porcelænsfabrik og bruger flittigt sine barndomsminder til baggrundsskildringerne i romanen.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

Efter en overdådug beskrivelse af Italiens herligheder og her især den mærkelige dans tarentellen (der gør alle gale), begiver fortælleren sig op i bjergene for at besøge "Den lykkelige familie" - nedturen går ved nattetide gennem et stort mørkt krater hvor mystiske ting går i svang -

Vilhelm Bergsøe skrev nogle spøgelseshistorier som han kalde GENGANGERFORTÆLLINGER. ET EVENTYR FRA REGENSEN er en af disse.Nogle medicinstuderende mødes en aften med deres manuduktør for at gennemgå armens anatomi. De viser sig, at begge arme på det skelet de bruger er væk. De forsøger at låne sig til et andet men her viser det sig, at armene også er væk - mystikken breder sig!

Dette er et rigtigt juleeventyr med spøgelser og det hele - man mærker inspirationen fra Dickens

Hovedpersonen i denne fortælling hedder egentlig Julius Petersen, men blev på mærkværdig vis tvunget til at bære det jødiske navn Aron Meier, og måtte til tider også agere som jøde.Først var han diamanthandler, men endte, efter adskillige omskiftelser, som Kgl Hofintendant. Men det er hans store passion for dyrkning af kaktus og hvad dette fører med sig, der er det virkelig spændende i denne hsitorie.

Sjette og sidste bind af Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer finder forfatteren i København, hvor han bl.a. møder H. C. Andersen, forsøger sig som hypnotisør over for et par unge piger af hans bekendtskab og under et langvarigt anfald af sin øjensygdom dikterer romanen "Fra Piazza del Popolo". Romanen bliver efter udgivelsen sablet ned at Bergsøes gamle uven, anmelderen Clemens Pedersen - andre er dog mere positive, men som udgangspunkt var dette hans mest kendte værk ikke nogen salgssucces til at starte med. Da han efter gentagne anfald af sygdommen atter rådes til at tage til Italien, drager han i 1867 afsted, denne gang i følgeskab med vennen Jonas Collin. Han bosætter sig efter et ophold i Rom på øen Ischia i Napoli-bugten, hvor han træffer sammen med den unge Henrik Ibsen, der er i færd med at skrive skuespillet "Peer Gynt". Efter at Ibsen har forladt øen forlader Bergsøe atter Ischia for at møde sine søskende, Frederik og Clara, der efter aftale har indfundet sig i Rom. Han træffer igen Henrik Ibsen, der har store planer om et vældigt skuespil - "et verdenshistorisk drama i ti akter" – som blev til "Catilina"; og får til Ibsens misundelse det anckerske legat, der forpligter ham til at forblive endnu et år i udlandet. - Og så slutter Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer – lidt brat måske, men han har i 1869 fået udgivet "Fra den gamle Fabrik" og ringen er dermed sluttet tilbage til hans barndom.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

I Fjerde bind af Bergsøes ungdomserindringer er han blevet færdig med sin magisterkonferens, og drager til Nordsjælland for at finde objekter for sine fortsatte studier af insektlivet. Et resultat af denne udflugt er bl.a. en lille afhandling om oldenborrens liv med forslag til en metode til bekæmpelse af denne billes skadelige larver - uden at den dog får den revolutionerende indflydelse på det danske landbrug, som han havde forestillet sig. Samtidig bryder hans øjensygdom ud i lys lue, og han rådes til at drage til det sydlige udland - nærmere bestemt til Italien – for måske at få gavn af det mere gunstige klima der. Undervejs er han nær ved at blive hovedperson i en duel i München, overlever en halsbrækkende fart i storm og regn over Brennerpasset og stifter bekendtskab med Pavestatens emsige toldvæsen i Civita Vecchia, før han endelig når Rom, hvor han lidt efter lidt lærer den skandinaviske kunstnerkoloni dersteds at kende og selv bliver en del af den.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Femte bind af Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer fortsætter, hvor det fjerde slap, nemlig i Rom, hvor han indvier læseren i levevilkårene for fattige skandinaver, mens han fortsætter sine studier af dyrelivet på Campagnen udenfor Rom, især tarantel-edderkoppen, som han vil skrive en afhandling om. Med samme formål drager han derpå til Gennazzano – opholdet dér blev senere inspirationen til opfølgeren til "Fra Piazza del Popolo": "I Sabinerbjergene - Breve fra Gennazzano", og endelig fortsætter han videre til Neapel, hvor han håber at kunne komme med på en fiskerbåd for at undersøge en særegen parasit hos sværdfisk i frisk tilstand, som han tidligere har opdaget i et præparat hjemme i København. Han kommer da også ud, men det viser sig at være med en lokal røver og småforbryder, der er ude efter hans penge og instrumenter. Oplevelsen beskrives i en lille novellistisk skitse, der ikke har fundet vej til hans senere novellesamlinger. Endelig går turen atter - efter nogle uoverensstemmelser med Pavestatens toldere over en suspekt bog, Bergsøe har i kufferten – over Paris, hvor han uafvidende træffer kejserinde Eugenie, og Køln og Altona, hvor de tyske toldere besværer sig over hans nationalitet: Året er er 1863, og krigens skyer tårner sig op i Sønderjylland og Slesvig-Holsten.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Første bind af Bergsøes ungdomserindringer dækker perioden frem til 1853 indeholder bl.a. et afsnit om familien Bergsøes historie, om den kongelige porcelænsfabrik, og om forfatterens barndom og ungdom, ikke mindst som elev på Borgerdydskolen på Christianshavn. Det er næsten engelsk kostskoleskildring, og det er vel typisk for tiden, at Bergsøe med veneration erindrer en lærer, som gav ham 79 slag med spanskrøret, og da han endelig giver sig og siger undskyld, blot brummer, at det kunne han vel ha'e sagt noget før, så var han nok sluppet billigere.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Tredje bind dækker i hovedsagen årene 1854-1859, og handler bl.a. om Bergsøes tid som studerende ved Københavns Universitet, livet i Studenterforeningen, en studierejse til Bornholm og hans virke som medarbejder ved københavneravisen Dagbladet. Et par kapitler omhandler Frederik den Syvende og grevinde Danner (som Bergsøe mildt sagt ikke var nogen stor tilhænger af) med afstikkere til tidens politiske forhold, Frederiksborg slots brand og "Pepitamanien", da den spanske danserinde Pepita de Oliva slog sine folder på Kasino-teatret i 1858 og bedårede det meste af Københavns befolkning (minus Bergsøe). Forfatterens anonyme satire "En aften i Kasino" og et digt om Frederiksborgs brand, begge bragt i Dagbladet, findes ikke i den originale udgave af "Studenterleben …", men er medtaget som tillæg i denne udgave.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Andet bind af Bergsøes ungdomserindringer, som delvis overlapper det første, indeholder bl.a. flere træk af livet som elev på Borgerdydskolen, hvad læsning af E. T. A. Hoffmann kan føre til, når man er en letpåvirkelig ung mand, om Bergsøes konfirmation, krigen i 1848-50, koleraepidemien i 1853 og slutter på det tidspunkt hvor forfatteren dimitterer som student i 1854.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

""Nej, hvor her er prægtigt!" råbte Lili, idet hun lod blikket fare ud over Golfen. "Se, hvor solen spiller på bølgerne og farver de hvide latinersejl med sine gyldne stråler, og se så Vesuv i baggrunden: toppen er ganske lyserød, og så svæver der lette skikkelser rundt omkring den, som var det engle, der legede i solskinnet.""Bliv nu ikke romantisk," sagde Henni ironisk. "Det hele er ikke andet end svovldamp fra krateret, men kønt er det alligevel.""I "Pigesorger" følger vi et ungt dansk ægtepar, der i starten af det tyvende århundrede beslutter sig for at vende den faste tilværelse i det kolde Danmark ryggen. I stedet tager de til Italien, hvor manden vil udfolde sig som kunstner langt fra deres gamle livs snærende bånd.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

""Nej, hvor her er prægtigt!" råbte Lili, idet hun lod blikket fare ud over Golfen. "Se, hvor solen spiller på bølgerne og farver de hvide latinersejl med sine gyldne stråler, og se så Vesuv i baggrunden: toppen er ganske lyserød, og så svæver der lette skikkelser rundt omkring den, som var det engle, der legede i solskinnet.""Bliv nu ikke romantisk," sagde Henni ironisk. "Det hele er ikke andet end svovldamp fra krateret, men kønt er det alligevel.""I "Pigesorger" følger vi et ungt dansk ægtepar, der i starten af det tyvende århundrede beslutter sig for at vende den faste tilværelse i det kolde Danmark ryggen. I stedet tager de til Italien, hvor manden vil udfolde sig som kunstner langt fra deres gamle livs snærende bånd.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen "Fra Piazza del Popolo", som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes "Bruden fra Rørvig", "Falskmøntneren", "Flyvefisken "Prometheus"" og "Fra den gamle fabrik".

Nissen har været en del af den danske folklore i mange generationer. Vilhelm Bergsøe genfortæller en lang række gamle danske folkesagn og –eventyr om nisserne og deres narrestreger. Bogen indeholder blandt andet fortællingerne "Hvorledes Nisserne blev til", "Nissen og Eske Brok" og "Nissen på Thimsgaard".Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

En gruppe kunstnere og andet godtfolk fra den skandinaviske koloni i Rom samles fra tid till anden på pladsen Piazza del Popolo og fortæller på skift historier fra deres eget og andres liv, for eksempel Aabyes beretning fra kolera-året og historien om Signor Naso og det stjålne maleri. Historierne afsluttes ikke alle på en gang, men slynges ind i hinanden og ender på sælsom vis med at blive bundet sammen til et hele.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

En gruppe kunstnere og andet godtfolk fra den skandinaviske koloni i Rom samles fra tid till anden på pladsen Piazza del Popolo og fortæller på skift historier fra deres eget og andres liv, for eksempel Aabyes beretning fra kolera-året og historien om Signor Naso og det stjålne maleri. Historierne afsluttes ikke alle på en gang, men slynges ind i hinanden og ender på sælsom vis med at blive bundet sammen til et hele.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

Da den unge Aage Vang vender hjem til Stilleby, træffer han sin elskede Poula, der forærer ham en lykkemønt. Aage viser mønten til sin tidligere kollega Trolle, som opdager, at der er tale om en sjælden runemønt, og han får Aage til at fremstille tolv kopier til sig. Trolle er imidlertid hævngerrig på Aage, der har medvirket til at få ham dømt for falskneri af nogle sølvstempler, og som hævn anmelder han Aage for falskmøntneri.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

Flyvefisken "Prometheus" er beretningen om en rejse fra Køge til Panamakanalen i 1969 – præcis 100 år efter novellens tilblivelse – med en dampdreven vandflyvemaskine.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

I den lille nordvestsjællandske fiskerby Rørvig bor lodsoldermanden Lars Hansen med sin hustru og småskøre datter, Marie.Efterhånden som fortællingen skrider frem, får fortælleren stykket historien om Marie og hendes tilstand sammen, hvori der blandt andet indgår en stædig far, som går mere op i, om datterens tilkommende har penge og ejendom, end i Maries følelser.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

Viggo bor hos sin onkel, den stive og fjerne administrator ved Den Kongelige Porcelænsfabrik, der dengang lå i Købmagergade, hvor den strakte sig over fire baggårde ud til Springgade, det nuværende Pilestræde. Han bliver venner og hjælper for den fattige guldpolerer og amatørkemiker Olsen, som er en mand med mange talenter – og mange hemmeligheder – og som blandt andet forsøger at opfinde en guldbelægning, der bliver blank under brændingen af porcelænet, så han slipper for at skulle polere dem gylden ved håndkraft.Fra den gamle fabrik er en munter og hyggelig roman, hvis handling er henlagt til 1840'ernes voldomkransede København. Vilhelm Bergsøe var søn af administratoren på Den Kongelige Porcelænsfabrik og bruger flittigt sine barndomsminder til baggrundsskildringerne i romanen.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) var en dansk forfatter og zoolog. Han udgav en del novellesamlinger, romaner og selvbiografiske værker, men bedst kendt er han for romanen Fra Piazza del popolo, som udkom i 1866. Af andre betydelige værker kan nævnes Bruden fra Rørvig, Falskmøntneren, Flyvefisken "Prometheus" og Fra den gamle fabrik.

"Fra sollyse strande" er en blanding af forfatterens egne oplevelser fra hans ungdoms rejser i det elskede Italien, og et par mere novelleagtige fortællinger:På Middelhavet skildrer en storm på Middelhavet og det pavelige toldvæsens virke, da forfatteren ankommer til Civita Vecchia.Gamle Holbech! var en af de dengang talrige danske kunstnere, der mere eller mindre fast opholdt sig i Rom. Han inviterer den nyankomne på et snedigt taverna …Arkæologens juleaften: En arkæolog får sig en tår over tørsten og falder i søvn. I en drøm gennemlever han Roms historie fra byens velmagtsdage under Augustus til Bergsøes nutids forfaldsdage.Pavens kokkedrenge var øgenavnet for en trop canadiske katolikker, der som frivillige var med til at forsvare Vatikanstaten mod Garibaldi i 1870. Novellen beskriver en episode mellem tre af dem og en italiensk snigmorder.I Erindringer fra Ischia giver Bergsøe en rundtur på den lille ø, hvor han opholdt sig flere gange fra 1860'erne og frem.Vesuvs udbrud beskriver vulkanens voldsomme udbrud i 1872, som Bergsøe oplevede under sit ophold på Ischia ud for Neapel.San Asinone - et brev fra en tysk dame fører til genforening af et elskende par og afsløringen af en bandit.Den ubekendte er en tysk kunstmaler, som Bergsøe gør bekendtskab med på Ischia. Han lider af depression efter sin deltagelse i Preussens krig mod Østrig, og er ikke mere i stand til at male.

Age Vang er en dygtigt gravør- og medallieur, selvom han er fra den lille by "Stilleby". Han hvirvles på besynderlig vis ind i en falskmønter-affære, der får sæbensvanger betydning for ham. Der er soleklare beviser imod ham - men er han skyldig?

Den spirende kunstmaler Henni og hans purunge hustru Lili opholder sig i bogens første del på Ischia i Italien, finansieret af en dansk baron, men da legatet er opbrugt, og den danske mæcen har fundet sig en anden kunstner at financiere, bliver de nødt til at rejse hjem til Danmark. Her har Lilis nyrige, nærige og snobbede tante skaffet dem en lejlighed i en etageejendom i Valby, samt en tjenestepige, den tykke, grimme og dumme Maren Madsen fra Himmerland.Og det er her Lilis "pigesorger" begynder. For Maren kvajer sig konstant, og da det til sidst bliver Henni for meget, ender det med, at Henni og Lili bliver hængt ud i tjenestepigernes blad. En ven, den gamle, overbærende dr. Møller, råder dem til at lade det ligge, men Hennis hidsighed gør kun sagen værre …Bogen var af Bergsøe tænkt som et indlæg imod afskaffelsen af Tyendeloven, men den gamle digter - han var netop fyldt 75 år, da den udkom, og det var hans sidste roman – havde set sig gal på mange ting i det danske samfunds udvikling, som han ikke forstod og ikke brød sig om, og i bogens løb angriber han både tyendestanden, de nyrige snobber (Lilis tantes rigdom er grundet på opkøb og videresalg af affald) og den fallerede adel - og det hele bliver samlet set måske for meget.Datidens kritik var enige om, at den del af bogen, der foregår i Bergsøes elskede Italien var lige så frisk og velskrevet som hans ungdomsværker, men de samme anmeldere var - af forskellige årsager og ud fra det respektive blads politiske sympatier - lige så enige om, at satiren i den danske del var overdreven og til tider direkte ubehagelig - Berlingske Tidende fandt satiren over tjenestepigerne ganske underholdende, medens dagbladet Socialdemokraten gik så vidt som til at skrive, at "den milde, skønhedsdyrkende forfatter fra 'Piazza del Popolo' er blevet en sur, vranten og snerrende Jeronimus, der sidder i sin gammelmandsstol og spytter som en eddikebrygger".

Vilhelm Bergsøes science fiction-fortælling om Flyvefisken Prometheus er skrevet i 1869 og foregår i 1969, 100 år senere.I 1969 er man blevet færdig med Panamakanalen og man er i gang med at bore en tunnel under Øresund ved at sprænge vej med "ultramarin-dynamit".Køge by er nu for første gang oplyst af elektrisk lys - to kulbuer for hver ende af gaderne. Men den største bedrift er dog dampflyvemaskinen Flyvefisken, der beskrives således:"Princippet er, som sagt, ganske det samme som Fiskens, kun at han har taget noget af Blækspruttens Bevægelsesmelodi med. Skibet flyder paa Vandet, let som en Svane, sænker sig derpaa indtil en vis Dybde, ved at indtage Vand og uddrive Luft, og skyder sig derpaa opefter i en skraa Stilling ved atter med Voldsomhed at uddrive Vandet, hvis sidste Hest det slipper lige som det naar Overfladen. De udstødte Vandmasser giver det en saadan Bevægelsesmængde, at det føres indtil to Hundrede Fod op i Luften. Her sættes Vingefinne-Systemet i Bevægelse, Skruehalen trækkes ind. Styrehalen stikkes ud, og i en susende Fart af halvandet Hundrede engelske Mil i Timen bevæger det sig gennem Lufthavet, indtil det træffer et Vand, som er dybt nok til at Skibet ikke sønderslaas mod Bunden under sin Nedflugt. Flyvefisken kan altsaa afgaa fra enhver Havnestad, hvor Vandet blot har en tilstrækkelig Dybde. Alle kunstige Stationer med deres Driftsmateriale og Besætninger spares - kort sagt, den bærer med rette sit stolte Navn „Flyvefisken Prometheus".

Bergsøes hovedværk Fra Piazza del Popolo er med litteraturhistorikeren Lars Peter Rømhilds ord „en rammefortællingskreds der bliver til en roman“. Bogens rammehandling udspiller sig blandt skandinaverne i Rom med et enkelt fransk indslag. I bogens begyndelse kidnappes den unge læge Verner og for at fordrive ventetiden, mens han er borte, indlader de tilbageværende sig på at fortælle og læse historier for hinanden. Det lykkes efter nogle dages fangenskab for Verner at undslippe, og de to sidste historier er dels hans beretning om sit fangenskab og sin flugt, dels en beretning fra Leon de Ville, en franskmand, han undervejs har befriet fra en levende begravelse i en gammel romersk sarkofag. Disse to historier forbinder sig med dem, det tilbageværende selskab har fordrevet tiden med, til en samlet fortælling, der har den unge Verner som den centrale figur. Historierne afdækker tilsammen baggrunden for hans forældreløse opvækst, og de beretter hans liv fra en ungdom i overflod, men uden social og personlig balance, over et brat formuetab og en dyb social og menneskelig fornedrelse til hans genrejsning som et stadig ungdommeligt overmodigt, men nu balanceret og fornuftigt menneske. Samtidig fører historien på nutidsplanet ham sammen med sin tabte ungdomselskede, som hans egen formørkede natur samt en led italiensk pengemands intriger har revet fra ham.(Dansk Litteraturs Historie)