Fra Piazza del Popolo

Bergsøes hovedværk Fra Piazza del Popolo er med litteraturhistorikeren Lars Peter Rømhilds ord „en rammefortællingskreds der bliver til en roman“. Bogens rammehandling udspiller sig blandt skandinaverne i Rom med et enkelt fransk indslag. I bogens begyndelse kidnappes den unge læge Verner og for at fordrive ventetiden, mens han er borte, indlader de tilbageværende sig på at fortælle og læse historier for hinanden. Det lykkes efter nogle dages fangenskab for Verner at undslippe, og de to sidste historier er dels hans beretning om sit fangenskab og sin flugt, dels en beretning fra Leon de Ville, en franskmand, han undervejs har befriet fra en levende begravelse i en gammel romersk sarkofag. Disse to historier forbinder sig med dem, det tilbageværende selskab har fordrevet tiden med, til en samlet fortælling, der har den unge Verner som den centrale figur. Historierne afdækker tilsammen baggrunden for hans forældreløse opvækst, og de beretter hans liv fra en ungdom i overflod, men uden social og personlig balance, over et brat formuetab og en dyb social og menneskelig fornedrelse til hans genrejsning som et stadig ungdommeligt overmodigt, men nu balanceret og fornuftigt menneske. Samtidig fører historien på nutidsplanet ham sammen med sin tabte ungdomselskede, som hans egen formørkede natur samt en led italiensk pengemands intriger har revet fra ham.
(Dansk Litteraturs Historie)