Books in the Klassikere series

Den kendte psykoterapeut Alice Miller beskæftiger sig med årsagerne til traumer i barndommen og med forebygelsen af dem. Hun beskriver følgerne af fortrængning og de muligheder, der findes for at blive befriet for tidligt opståede traumer.

Erik H. Erikson er, takket være sin store indsigt og sin levende stil, blevet en af de mest læste af de moderne psykoanalytiske forfattere. Han havde i mange år sit virke ved amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner, bl.a. som professor i psykiatri og Human Development ved Harvard University.I Identitet – ungdom og kriser sammenfatter og videreudvikler Erikson sine teorier om identiteten i et foranderligt samfund, her med fokus på ungdommen. Der redegøres grundigt og med mange eksempler for de unges identitetsdannelse og -problemer, og Erikson leverer interessante bidrag til en forståelse af såvel køns- som raceidentitet.Identitet – ungdom og kriser udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sandheden om den ødelagte barndom er ilde hørt. For at overleve psykisk fortrænger vi og ønsker vi en solid mur af tavshed omkring os. Men overlevelse på de vilkår betyder iscenesættelser af den fortrængte smerte - vold og umenneskelighed mod andre eller yderligere forkrampning af os selv.Derfor står tavshedsmuren - som andre mure i disse år - for fald, men ikke uden en energisk indsats. Alice Miller fører an i dette nedbrydningsarbejde, i sin nye bog ved bl.a. at stille skarpt på psykiatriens og pressens fortielser, Nicolae Ceausescus groteske iscenesættelser og abortmodstandernes hykleri.

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.

Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

Emmanuel Lévinas er dette århundredes store etiske tænker. I Etik og Uendelighed får man en kortfattet, men indholdsrig præsentation af hans fascinerende tænkning, hvor etikken er førstefilosofi.Bogens samtaler med Philippe Nemo fandt sted i 1981 og behandler bl.a. Lévinas’ baggrund i den jødiske kultur og et af hans tilbagevendende temaer: ansigtet. Forholdet til ansigtet er umiddelbart etisk: »Ansigtet er det, man ikke kan slå ihjel, eller i det mindste det, hvis betydning er: ’du må ikke slå ihjel’.« Hos Lévinas bryder ansigtets etik med totalitetsfilosofien.Emmanuel Lévinas (1906-95) blev født i Litauen og kom til Frankrig i 1923. Fra 1928-29 studerede han i Freiburg hos Edmund Husserl og Martin Heidegger og var fra 1961-67 professor i Poitiers og fra 1967 ved Sorbonne i Paris. Lévinas bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig. På dansk foreligger desuden Totalitet og uendelighed (1996).Etik og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1961 udkom Lévinas’ hovedværk Totalitet og Uendelighed, som samler 25 års fænomenologisk refleksion. Værket tager udgangspunkt i kropsligheden som grundlaget for eksistensen, førend tingene bliver til objekter, og førend vi forholder os refleksivt til os selv. Lévinas kritiserer både Husserl og Heidegger for at have glemt kroppens og sanselighedens betydning og bestemmer det menneskelige som dette at nyde uden nytte, idet nydelsen er kærligheden til livet. I Totalitet og Uendelighed gør Lévinas jeg-du-forholdet mellem mennesker til eksistensens mening, og ansigtet får i Lévinas’ tænkning en central, metafysisk dimension som fordringen om at tage vare på den anden. Dette er det egentlige og det uendelige i det enkelte menneskes eksistens, og etikken bliver herved ”første filosofi”.Lévinas blev født i Litauen i 1906 og flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier. Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning stærkt påvirket af Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig har med sin omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende. Emmanuel Lévinas døde 1995 i Paris.Totalitet og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzel Forlags klassikerserie.

“Differancen er det ’frembringende’ moment ved forskellene, de konstituerede forskelles, det konstituerede sprogs, det fuldt færdige sprogsystems ’historie’ … Ja, der er meget gammelt i det, jeg har sagt. Det hele er sikkert gammelt. Det er Heraklit, jeg har refereret til i sidste instans.” Sådan falder ordene i et par af de svar, som Jacques Derrida (f. 1930) giver under debatten i Fransk filosofisk Selskab om hans foredrag Differance i januar 1968. Det er i sig selv et intenst, fortættet forsøg på at endevende den filosofiske tale om væren, det værende, nærværet, så fokus kommer på den differeren, der både adskiller og udsætter – og derved sætter forskelle i spil. Det er metafysikkens gamle værenstænkning med afsæt i en ’ubevæget bevæger’, en sidste (eller første) instans, der her får modspil af en anderledes dekonstruerende forskelstænkning. Det på flere måder skelsættende foredrag ledsages i denne udgave ved Søren Gosvig Olesen, der også giver en grundig introduktion, af den oprindelige diskussion og af den manchet, hvormed Derrida i sin tid indbød sit lærde publikum. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2002.

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik.Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt.Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om.Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske samfundsteoretiker, filosof og politisk intellektuelle Jürgen Habermas (f. 1929) er kendt for sit stærke engagement i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor han udsendte hovedværket Faktizität und Geltung, er det i stigende grad hans idéer om demokrati og ret, der har været i fokus og skabt debat. Han udfoldede her en teori om demokrati, ret og politik ud fra principper om gensidig anerkendelse i samtale.Denne tekstsamling indeholder 11 tekster fra de senere år af Habermas’ forfatterskab. De omfatter teoretiske og filosofiske tekster såvel som tekster der analyserer udviklingstendenser og konflikttemaer på et konkret plan. Tekstudvalget er sammensat og forsynet med en indledning af professor Heine Andersen.Demokrati og retsstat udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Tiden går, kloden drejer, blomsterne springer ud – og mennesket mobiliserer på liv og død. Hvad der ikke bevæger sig, kommer i bevægelse. Det statiske og harmoniske samfund er en saga blot, nu vil vi vækst og fremskridt i det uendelige. Ekspansion, vokseværk, indgriben og omformning. Det er den politiske, praktiske og paniske kinetik. Ikke at lade noget uberørt, men dynamisk nedbryde enhver uskyld. Det er den europæiske og vestlige foretagsomhed, som i ly af oplysningens dialektik splitter helheder og moderniserer det forgangne til ukendelighed. Det er bevægelsen i bevægelsen, og det har intet med tao at gøre.En eurotaoisme er derfor lige så mærkværdig som en bevægelse, der står stille, eller en kynisme i uskyld. Hvad der er utænkeligt må tænkes, og det er, hvad Peter Sloterdijk gør i denne bog. Ikke som en kvit og smart sammenkobling af vestlig filosofi og østlig mystik, men som en krævende, meditativ kritik af vores kulturs uro og den oplyste fornufts sære bevægelser.Eurotaoisme er intet mindre end et fejende forsøg på begrebets anstrengelse, på at tænke de sammenhænge frem, vi ikke kender eller endnu ikke vil kendes ved. For at imødegå den uendelige politiske bevægelse mod bedre vidende, og for at bringe det hvilende tao ind som en bremse af vores katastrofekurs. Som et udkast til en ontologi for det endnu-værende.Eurotaoisme udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Du må ikke mærke er et aldrig udtalt, men tidligt internaliseret bud. Det viser sig i vores trang til så tidligt som muligt i vores opdragelse at indgive børnene en følelse af skyld og mindreværd.I bogen anskueliggøres bl.a. Sigmund Freuds driftsteoriers sociale baggrund gennem en udførlig analyse af Ulvemanden, Freuds berømte patient.Bogen henvender sig specielt til læsere med interesse for pædagogik, psykologi, sociologi og psykiatri.Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Tavshedsmurens fald, Den bandlyste viden og I begyndelsen var opdragelsen.Du må ikke mærke udkom første gang på dansk i 1985 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I syv bevægende historier og to tankevækkende essays tager Alice Miller tråden op fra sine tidligere bøger og viser, med udgangspunkt i forskellige skæbner, hvordan en dårlig barndom ikke behøver præge resten af livet. Øget bevidsthed og møder med gode mennesker kan sætte en fri fra det automatliv, man fører, når man gentager sine forældres ugerninger.Alice Miller bruger bl.a. Adolf Hitler til at anskueliggøre, hvilke udslag forskellige former for børnemishandling kan give i samfundet.Forfatteren viser, hvordan diktatorer ofte har den uforløste barndom og det despotiske væsen til fælles med de terapiguruer, mange opsøger. Men først og fremmest viser hun, hvordan almindelige mennesker kan konfrontere deres angst og dermed leve et friere liv.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Med denne bog viderefører Erich Fromm en linje, der har været afgørende i hans forfatterskab: Påvirkningen af det tids- og samfundsbestemte i Freuds psykoanalytiske teori og udskillelsen heraf for at nå frem til den del af Freuds værk, der har varig værdi.I sin tidligere bog Freuds mission er det mennesket Sigmund Freuds personlige bindinger og afhængighed af sit sociale og kulturelle miljø, han beskriver. I denne bog gælder det hans værk.Freud udvidede sandhedsbegrebet enormt ved sin opdagelse af fortrængningens og det ubevidstes betydning. Det er storheden i Freuds opdagelse, at han skabte en metode til at nå frem til sandheden hinsides det, et individ tror er sandheden.Ud fra denne opfattelse gennemgås nogle af Freuds kendteste tanker om det ubevidste, ødipuskomplekset, narcissisme, barndommens betydning, drifter og til sidst gives svaret på det provokerende spørgsmål: Hvorfor blev psykoanalysen forvandlet fra en radikal teori til en tilpasningsteori?Bogen udkom første gang på dansk i 1980 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det sandsynligvis søge ind under et autoritært system. Dette er i kort form det bærende argument i denne moderne klassiker. Erich Fromm anvender den psykoanalytiske metode på vores civilisations sygdom, der giver sig udtryk i underkastelse over for diktatur.Demokratiet har nok givet menneskene frihed og har gjort ende på den middelalderlige stats og kirkes autoritet, men det har også skabt et samfund, hvor mennesket føler sig isoleret fra sine medmennesker, en industriel tidsalder, hvor slægtsforholdene er upersonlige, og hvor usikkerheden træder i stedet for samhørighedsfølelsen.Denne bog trænger afgørende ind i baggrunden for fascisme og nazisme og i demokratiets inderste kvaliteter.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1962.

Det er kendt og anerkendt, at familiesituationen spiller en afgørende rolle for ethvert barns opvækst og udvikling, men D.W. Winnicott føjer hertil det modsatte perspektiv: at barnets individuelle udvikling i kraft af sine egne faser og modningsprocesser er med til at forme familiescenen. Der udvikles tidligt et samspil mellem spædbarn og mor, barn og forældre, og det er de sårbare sider heraf, der har Winnicotts store interesse. Begreberne om den “gode-nok” mor/omsorg og om det sande og det falske selv står her centralt.I Familien og den individuelle udvikling samlede Winnicott i 1965 en række af sine arbejder om dette tema – redigeret efter udviklingen fra spæd til pubertet og understøttet af en række kliniske overvejelser. Den danske udgave er suppleret med den vigtige artikel fra 1960 om det sande og det falske selv.Bogen henvender sig til såvel psykologer, psykiatere og sundhedspersonale som til pædagoger og forældre.Donald W. Winnicott (1896-1971) var uddannet læge, men det blev som psykoanalytiker og børnepsykolog han blev kendt. En unik respekt for og indlevelse i barnets verden fik ham til at give psykoanalysen det menneskelige ansigt, som gennem utallige foredrag og artikler kunne inspirere langt ud over kliniske kredse.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1996.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\Psykologi\Winnicott, Spædbørn og deres mødre.doc"

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Sigmund Freud om kærlighed og tro, sexualitet og religion.Kærlighedslivets psykologi er tre små afhandlinger om nogle af de ubehagelige sider af sexuallivet, som fortsat holder liv i mange samlivsbrevkasser, psykologer og sexologer. Det er problemer med frigiditet og svigtende potens, med sexualangst og komplekse forelskelser (objektvalg).En illusions fremtid rummer Freuds opgør med religionen, som han ser som et system af ønskeforestillinger, der undertrykker det psykiske liv, komplicerer sexualiteten og generelt gør folk dummere, end de behøver at være. Som rationalist ser Freud frem til en tid uden illusioner og knuder i sindet.

Donald W. Winnicott var en usædvanlig børnelæge og psykoanalytiker. Han havde en fin evne til at leve sig ind i barnets verden og derudfra teoretisk afdække og forklare betydningsfulde træk i den tidlige personlighedsdannelse Han var ikke den, der skrev store hovedværker, men han blev om nogen den, der gennem originale artikler og betydelig klinisk erfaring kom til at sætte afgørende præg på den nyere børnepsykologi.Denne position skyldes ikke mindst de arbejder, han selv samlede i Leg og virkelighed, hvor legens univers og betydning for selvets etablering står i centrum. Her finder man hans skelsættende teori om overgangsobjekter, om moderens spejlingsfunktion og om kreativitetens baggrund og betydning.Bogen er forsynet med en introduktion og en fyldig bibliografi ved Knud Hjulmand.Leg og virkelighed udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Om vold, tænkning og moral er oversat fra engelsk efter ”On Violence” (1969) og forelæsningen ”Thinking and Moral Considerations” (1971) af henholdsvis Per Borch og Karen Dinesen. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-75) modtog Sonningprisen på Københavns Universitet i 1975 og regnes for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske filosoffer. I de to tekster, som er bragt sammen i denne bog, viser hun, hvordan hun med afsæt i Vietnamkrigen og det nye venstre kan analysere sig ind til kernen i voldens blodige univers og lægge både humane og radikale perspektiver frem. Og hvordan hun på baggrund af sit arbejde med Eichmann-processen ("det ondes banalitet") kan gå i dybden og påvise, at – kort sagt – amoral og vold reelt skyldes en fatalt manglende evne til at tænke og at se det andet ved at indleve sig i andre sind og værdier.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Max Webers status som samfundsvidenskabelig klassiker og varig inspirationskilde til forståelse af samfundsforhold, kultur, religion, historie mv. er uomtvistelig. Weber har i adskillige årtier været en af de mest læste og citerede forfattere i samfundsvidenskaberne overhovedet og anvendes i undervisning på mange trin over et bredt spektrum af uddannelser. Udvalgte tekster er et repræsentativt udsnit af Max Weber-tekster i dansk oversættelse, som ved at lette tilgangen til forfatterskabet gerne skulle bidrage til en bedre formidling og udnyttelse af Webers værk på dansk grund.De udvalgte tekster stammer fra perioden 1895 indtil Webers død i 1920. De behandlede temaer er mangfoldige: sociologiens teoretiske og metodologiske grundlag, magt, økonomi, politik, bureaukrati og klasser, religionssociologi og retssociologi.Udvalget er redigeret af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen.Udvalgte tekster udkom første gang i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Mens C.G. Jung i sin første bog Det ubevidste anlagde sine betragtninger i tværsnit for at anskueliggøre de begreber, der knytter sig til de dybere psykologiske kræfter, så påviser han i denne bog, at den individuelle kontakt med ’det ubevidste’ er forudsætningen for en udvidelse af bevidstheden. Anskuelsen, tænkningen og opfattelsen er blot vejvisere. Den aktive medleven og personlige oplevelse af ’det ubevidste’, som det manifesterer sig i vores drømme og fantasier, er betingelsen for den egentlige forvandling af Jeg’et.Jeg’et og det ubevidste udkom første gang på dansk i 1962 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det er C.G. Jungs opfattelse, at nutidsmennesket i sine bestræbelser for en dybere selverkendelse og forståelse af andre mennesker alt for ofte nægter at vedkende sig den side af sjælelivet, der ikke er under kontrol af bevidstheden: Det ubevidste – instinktnaturen – der ved siden af meget værdifuldt også rummer meget forfærdende. Efter en fremstilling af Freuds psykoanalytiske og Adlers individuelpsykologiske forklaringsprincip gøres der i denne bog ved praktiske eksempler rede for teori og metode i C.G. Jungs analytiske psykologi.Det ubevidste er en klassiker inden for psykologien og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

I nutiden er Max Weber nok mest kendt som en af sociologiens betydeligste klassikere, og med rette; men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hans indsats rakte langt ud over sociologiens grænser, og at det egentlig er misvisende at forsøge at rubricere ham under et bestemt fag. Der findes ikke én Weber, men mange, er det blevet sagt. Hans fagvidenskabelige arbejde rakte fra økonomisk historie og retshistorie over erhvervs- og socialpolitiske studier, til industriarbejdets psykologiske og organisatoriske problemer, fra religionsstudier, almen sociologisk teori, til metodologiske og videnskabsteoretiske emner. Dertil kommer, at Weber som engageret borger i flere perioder af sit liv var meget aktiv i den politiske debat som skribent og taler.Det foreliggende udvalg af tekster stammer fra perioden 1895, hvor Weber kort forinden var tiltrådt som professor i Freiburg, til hans død i 1920 56 år gammel og dækker et bredt spektrum af de emner, han beskæftigede sig med.Udvalget er redigeret af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen.Udvalgte tekster udkom første gang i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hele Jungs hovedværk på dansk. Omhandler de psykologiske typer og de typiske forskelle mellem menneskers bevidsthedsorientering og -funktion.

Denne bogs udgangspunkt er de Magritte-billeder, hvori tegningen af en pibe og sætningen ”Dette er ikke en pibe” indgår.Michel Foucault (1926-1984) gennemgår de forskellige tolkninger af det konceptuelle sammenstød mellem tegningen af piben og teksten for at påvise, at maleriets rolle med især Magritte, men også Klee og Kandinsky, har ændret sig.Magritte undgår det fundament af bekræftelse, som ligheden i det klassiske maleri hviler på, ved at sætte den tro kopi og de verbale tegn i spil – i et rum uden afgrænsninger. Tingene kan ikke ligne hinanden. Enten er de tro kopier eller også er de det ikke. For som Magritte formulerer det i sit brev til Foucault, er det kun tanken, der kan ligne, nemlig ved at blive det, den ser, hører eller kender.Dette er ikke en pibe udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.