Books in the Multivers Academic series

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Denne ph.d.-afhandling er baseret på etnografisk feltarbejde gennem et skoleår ved to danske idrætsuddannelser, hvis mål det er at uddanne henholdsvis folkelige ledere og elitetrænere. Bogens tre dele med analyser af rum, diskurser og praksis viser, hvorledes centrale kulturhistoriske traditioner overleveres og forvaltes i materialiserede, verbaliserede og praktiserede former ved de to uddannelsesinstitutioner. Afhandlingen bidrager såvel til dansk idrætsforskning som til den antropologiske forskning i et hjemligt kulturelt felt; nemlig det danske idrætsfelt.

En række analytiske gennemgange af de kvindelige hovedpartier i Richard Wagners værker fra Den flyvende Hollænder til Parsifal. Med afsæt i Carl Dahlhaus' og Carolyn Abbates teorier fokuseres der på orkester- og sangstemmernes klanglige og melodiske betydning for værkernes komplekse dramaturgi, hvilket giver anledning til en kritisk dialog med repræsentanterne for den traditionelle feministiske Wagnerforskning. Wagners kvindefigurer er ofte blevet beskrevet som undertrykte ofre, fordi de agerer som redskaber for mændenes forløsning, og fordi de næsten altid dør i slutningen af operaen. Men Wagners fremstilling af forholdet mellem kønnene er langt mere nuanceret, end de gængse "elendigheds"-analyser lægger op til.

"Selvregulering og de private ankenævn i dansk forbrugerpolitik" er en analyse af de branchespecifikke organer, der er oprettet til at behandle forbrugerklager i relation til det private erhvervsliv. Dette arbejde har rødder i tidligere tiders selvregulering og hviler på et tæt og formaliseret samarbejde mellem branchernes og forbrugernes organisationer. De private ankenævn finansieres af brancherne selv, men godkendes af myndighederne. De er et alternativ til det almindelige domstolssystem og bidrager gennem deres kendelser til at sikre diciplin blandt de tilsluttede virksomheder til gavn for forbrugerne.

I den katolske tradition er Jesu mor, Maria, nådens midlerinde og kirkens fortaler for Gud. Overtager Maria med denne rolle Helligåndens plads i den katolske teologi? Spørgsmålet er relevant, fordi Vestens Maria-dyrkelse og Maria-spekulationer er vokset i takt med Helligåndstænkningens nedtoning. Med udgangspunkt i udvalgte nyere katolske Maria-tekster, hvoraf flere er ukendte i en nordeuropæisk sammenhæng, præsenterer og analyserer denne bog en række vidt forskellige forestillinger om forholdet mellem Maria og Helligånden: folkefromhedens, paveembedets og universitetsteologiens Maria. Det påvises, at der i nyere katolsk Maria-lære, med ganske få undtagelser, er en tendens til at præcisere, at Marias gerning i og for kirken ikke er en forudsætning for Helligåndens virke, men at Helligåndens kraft derimod er en forudsætning for Marias handlinger. Tendensen er så karakteristisk, at man i de senere år ligefrem kan tale om fremkomsten af en "pneumatologisk mariologi". Endelig sætter bogen den nyere katolske mariologi over for Martin Luthers Maria-brug, og fremlægger den næsten ukendte dialog mellem katolikker og protestanter omkring Marias frelseshistoriske rolle. Maria og Helligånden er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling Maria og nåden fra 1998.

"The social contract between generations" is the visible and invisible contract that binds generations together in caring for children, educating children and young adults, and providing for elderly parents.Yet the balance between the generations in Denmark - and the rest of the world - is undergoing dynamic changes, putting the social contract up for debate and renegotiation. There is a need for a new understanding - particularly between the young generation and the old - in anticipation of pension, labor market, healthcare and economic reforms.Bjarne Hastrup points to the wide spectrum of options we have to create a new social contract that will benefit every generation. He reviews the historical and future foundations of the social contract - and proposes a strategic tool to use in our deliberations and debates.

Traces of extreme traumatic experiences appear in the body as painful somatic states, in the mind as threatening hallucinations and nightmares and in behaviour as maladaptive and painful acts. Present problems are interpreted in terms of past threatening experiences and daily life becomes unsafe. This book presents an in depth study of how traumatised refugees struggles with mental survival. Through a qualitative study of psychotherapy processes, mental survival strategies are identified which aims at dealing with past painful experiences and the daily difficulties of exile. The book analyses further the trauma concept as it has developed through the last century in psychiatry and psychoanalysis and discusses its usefulness for today’s clinical practice. Mental survival strategies after extreme traumatisation is based on a Dr. Philos thesis from Department Group of Psychiatry, University of Oslo, Norway. “This important book should not only be read by therapists, social workers and teachers of traumatized persons, refugees and migrants but also by a large audience. It transmits deep insights on what it really means to be a victim of persecution and torture. Varvin gives a public voice to these traumatized persons and helps that their silent sufferings may become testimonies of what human beings are capable to do to each other.” Prof. Dr. Philos Marianne Leuzinger-Bohleber, Psychoanalyst. Director of the Sigmund Freud Institute, Frankfurt, Germany. Professor of Psychoanalytic Psychology, University of Kassel, Germany “As to method, the book will remain standing as a source book in psychoanalytic research, empirical as well as conceptual.” Bjørn Killingmo, Professor Emeritus, University of Oslo. “This book is the best study on trauma in decades.” Vamik D. Volkan, M.D.; Emeritus Professor of Psychiatry, University of Virginia; Founding member and former president of the International Society of Political Psychology.