We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Rebekka Holm krimi series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Julie Hastrup
    £6.99 - 8.49

    Beskrivelse: Den 22-årige lokale skønhed, Anna Gudbergsen, bliver myrdet i udkanten af Fruerskoven ved Ringkøbing Fjord. Mordet er særdeles brutalt: Anna Gudbergsen er slået ned med en golfkølle, stukket 21 gange med en kniv og til sidst kvalt. Det lokale politi tilkalder med det samme Rigspolitiets Rejsehold, i skikkelse af den 33-årige Rebekka Holm, som er specialist i gerningsmandsprofiler.Rebekka er født og opvokset i Ringkøbing, men har ikke været hjemme i 10 år, på trods af at forældrene stadig bor der. Hun tager modvilligt tilbage til sin fødeby og har svært ved at opretholde den professionelle facade, som hun ellers er kendt for på politigården i København.Sammen med den lokale kriminalbetjent, - Michael Bertelsen, hvirvles hun hurtigt ind i et spind af løgne, intriger og forstillelse, som lurer lige under overfladen i det ellers så idylliske lokalsamfund.Undervejs i opklaringen forsvinder den to-årige Anna sporløst i Bilka, og byens borgere er ude af sig selv af angst og mistro. Presset på Rebekka vokser og samtidig erkender hun, at hun ikke længere kan flygte fra sin egen sorte fortid.Nøglen til opklaringen af mordet på Anna Gudbergsen, den lille Annasforsvinden og ikke mindst forsoningen med Rebekkas egne indre dæmonerskal findes i fortiden, og det bliver en sindoprivende kamp på flere planer for vores heltinde. For hvad skete der egentlig i hendes fortid?En torn i øjet er en isnende spændende krimi, samtidig med, at det er fortællingen om at slå sit barn ihjel - fysisk eller psykisk. Men det er også historien om forældres afvisning og svigt og om hvordan forældrekærlighed må stå sin prøve, når ens ene barn – direkte eller indirekte - er skyld i ens andet barns død.

  • by Julie Hastrup
    £6.99 - 8.49

    "Det blinde punkt" er den spændende fortsættelse til den første bestsellerkrimi om drabsefterforskeren Rebekka Holm.Rebekka Holm bliver sat på sagen, da en midaldrende socialrådgiver findes myrdet på Kastellet. Desværre blev hun først fundet efter en gartner uforvarende kørte hende over med sin plæneklipper. Rebekka og partneren Reza Aghajan har kun få spor at gå efter. Rebekka bliver samtidig involveret i en anden sag, da der er en serie-voldtægtsmand løs i København og Sverige. Svensk politi vælger at sende en efterforsker til Danmark. Mens Rebekka kæmper med efterforskningen i "Det blinde punkt", begynder personlige problemer dog at trænge sig på.

  • by Julie Hastrup
    £6.99 - 8.49

    Kriminalefterforskeren Rebekka Holm bliver i "Blodig genvej" sat på en hård sag, da hun skal undersøge den 9-årige Sofie Kyhn Larsens mystiske forsvinden fra Valbyparken, hvor hun var på udflugt med sin familie. Sofies mobiltelefon bliver hurtigt fundet, men ellers er der ingen spor efter gerningsmanden. Rebekka Holm og hendes makker, Reza Aghajan, må finde rede i de få, forvirrende spor der er i deres kamp for at finde Sofie i tide. Pludselig tager sagen dog en meget personlig drejning for Rebekka, da efterforskningen begynder at række ind i hendes privatliv. Kender hun kidnapperen?"Blodig genvej" er Julie Hastrups tredje bog om Rebekka Holm.

  • by Julie Hastrup
    £6.99 - 8.49

    Rebekka Holm bliver kaldt ud til en ny sag, og den viser sig ikke at være enestående: I løbet af kort tid findes to kvinder i 80'er-tøj og makeup myrdet, og nu skal der arbejdes stærkt.I "Portræt af døden" møder vi atter engang Rebekka Holm. Denne gang skal hun opklare en højest mærkværdig sag, hvor to kvinder findes myrdet med små injektionsstik i nakken. En seriemorder skal fanges, og helst før der falder flere ofre ved hans hånd."Portræt af døden" er en dramatisk og underholdende krimi i serien om Rebekka Holm af Julie Hastrup.

  • by Julie Hastrup
    £6.99 - 8.49

    "Farlig fortid" er det femte selvstændige bind i Julie Hastrups populære krimiserie om drabsefterforskeren Rebekka Holm.En kold februarnat forulykker en ambulance på en jysk landevej. Den ene ambulanceredder findes dræbt i vognen, den anden er hårdt kvæstet. Patienten - en livstidsfange fra Østjyllands Statsfængsel - er pist væk. Dagen efter, lidt uden for Ringkøbing, bliver en tidligere landmand stukket ihjel med en høtyv, og den lokale præst opdager chokeret sin egen dødsannonce i avisen. Få dage senere findes han dræbt i sin kirke.I "Farlig fortid" vender Rebekka Holm hjem til barndomsbyen Ringkøbing for at hjælpe sin mor efter farens død. Den altid ambitiøse Rebekka kan ikke holde sig fra efterforskningen og bliver omgående involveret i en sag, der blotlægger nye og gamle synder og på mystisk vis knytter sig til en række hændelser, der fandt sted i sommeren 1989.

  • by Julie Hastrup
    £11.49 - 13.99

    Drabsefterforsker Rebekka Holm er sygemeldt efter et voldeligt overfald, og derfor rejser hun til Stockholm for at komme sig hos sin svenske kollega og kæreste Niclas Lundell. Men den afslappende miniferie udvikler sig i løbet af få dage til et mareridt. Niclas har travlt med sin egen private efterforskning af omstændighederne ved sin tidligere kones død, men han afviser Rebekkas tilbud om hjælp. Optændt af frustration og nysgerrighed går hun selv i gang med at undersøge, hvad der egentlig skete, da Magdalena Lundell omkom. Lidt efter lidt erfarer hun, at Niclas har holdt vigtig information om sit ægteskab hemmelig, hvilket får Rebekka til at tvivle på, om hun overhovedet kan stole på ham. Samtidig opdager hun, at Magdalena i det skjulte arbejdede på en historie, som handlede om forsvundne mennesker, der har lidt grufulde skæbner, og som alle kan kædes sammen med én dødsensfarlig person. Rebekka er nødt til at gå i Magdalenas fodspor, som fører hende til Finland, hvor hun spindes ind i en vanvittig morders dræbende net … Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om den danske drabsefterforsker Rebekka Holm.

  • by Julie Hastrup
    £11.49 - 13.99

    Et postbud gør et makabert fund: I et parcelhus på en hyggelig villavej sidder fire mennesker rundt om et veldækket middagsbord – dræbt. Drabsefterforsker Rebekka Holms kæreste ligger i koma i Stockholm efter et drabsforsøg, men hun må blive i København for at opklare, hvorfor en tilsyneladende helt almindelig familie skulle myrdes. Det viser sig, at der findes en overlevende datter, og da hun forsvinder sporløst, kommer Rebekka og hendes kolleger på sporet af dybe, grusomme hemmeligheder, som har været godt gemt bag den pæne facade. Hvem har ønsket, at familien tog den sprængfarlige sandhed med sig i døden?

  • by Julie Hastrup
    £13.49 - 16.49

    Johanna Ejby har mistet sin lille datter på en ferie i Italien. Livet er splintret, hun kan ikke få stumperne til at hænge sammen og begynder derfor i en sorggruppe for mennesker med kompliceret sorg.En dag starter en ung kvinde i sorggruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen.For hvor langt vil man gå for at hævne den, man har mistet?Drabsefterforsker REBEKKA HOLM kæmper med at acceptere, at hendes svenske kæreste og kollega, Niclas, efter et drabsforsøg ikke længere er den Niclas, hun kendte. Og ingen kan garantere hende, at han nogensinde vil blive det igen.En dag bliver hun kontaktet af en barndomsven, hvis unge søn, Elias, har fået nogle truende breve og anonyme telefonopkald – og det mærkelige er, at Rebekka selv har modtaget flere anonyme telefonopkald den seneste tid. Er der nogen sammenhæng?Den unge Elias forsvinder pludselig, Rebekka får atter flere tavse opkald, og i sorggruppen kulminerer hævntørsten i et inferno af ulykker – og drab.VILDSKUD er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de giver sig ud for at være.

  • by Julie Hastrup
    £16.99 - 20.49

    Niende bind i serien om Rebekka Holm. Gro er vild med at bo på Ungdomsøen sammen med andre unge. De arrangerer events på den lille ø uden for Københavns Havn, og da de en dag skal holde fest for et populært politisk parti, kommer Gros gode veninde Frida ud på øen for at hjælpe til. Men næste morgen er Frida væk. Er hun sejlet tilbage til København sammen med nogen?Da Frida findes død, er det REBEKKA HOLM, drabsefterforsker ved Københavns Politi, der bliver kaldt ud. Rebekka slikker sårene, efter at hendes svenske kæreste har brudt med hende, men bliver straks dybt opslugt af det tragiske dødsfald og nægter at give op, da hendes chef vil lukke sagen som en ulykkelig ung kvindes selvmord. En dygtig og dedikeret retsmediciner leder Rebekka på sporet af, at noget er gået helt galt op til Fridas død, og snart leder hun indædt efter en djævelsk gerningsmand gemt bag navnet Diabolus. Hvem er han? Hvor har Frida mødt ham? Og hvorfor begynder de, der kendte Frida, også at dø?Alle spor ender blindt – lige indtil Rebekka får hjælp fra højst uventet kant.KRYB er en uhyggelig aktuel krimi om ond magt, gammelt venskab og sårbarhed, der går i arv. Og om en morder, som er klar til at ofre alt og alle, for aldrig at blive afsløret.

  • by Julie Hastrup
    £16.99 - 20.49

    Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.