Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Vi skal handle mere, købe, være aktive, proaktive, omstille os, gå ind for noget. Efterhånden har den maniske handlen fået karakter af gentagelsestvang. Vi handler for at handle eller endda bare for at vise andre, at vi handler. Handl! kritiserer tidens handletvang og tegner et billede af et andet og sandere handlebegreb.
Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For at kunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved at begrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Bogen kan læses af alle, der har et ønske om at stoppe op i samtalen og vende blikket mod selve samtalens betingelser. Det være sig den almindeligt nysgerrige lægperson, der går og undrer sig over de kræfter, der er på spil i samtalen; det være sig kommunikationsprofessionelle (for eksempel indenfor journalist-og kommunikationsfagene), der ønsker at få en større refleksiv forståelse for, hvad der er på spil i deres faglige praksis; eller politikere, humanister, bloggere og så videre.Bogserien ’Skolen for livet’ handler om alt det, du ikke lærte i skolen. Om at leve dit liv i en kultur i konstant forandring. At mærke efter, analysere, relatere, tale, vide, handle, lytte, dømme, se – leve. For nu blot at nævne nogle af de mange færdigheder, som vi måske tager for givet, men som vi alle har brug for skoling i for virkelig at mestre.Serien tager fat på nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om de færdigheder, vi bruger til at finde os til rette med det moderne livs udfordringer. På den måde er serien også et bud på et moderne dannelsesrepertoire. Ikke for at give endegyldige svar, men for at blive ved med at stille gode spørgsmål.
Hvad er sammenhængen mellem en vittighed om en sovjetisk fangelejr og et eventyr af H.C. Andersen? Hvorfor er vi så fascinerede af andre kulturers syn på vores egen kultur? Og hvad kan vi lære af Joseph Beuys’ kunstværk Hvordan man forklarer billederne til den døde hare? I spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi giver Analysér! et overblik over, hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an. Med baggrund i Freuds indsigt i, at der ikke findes nogen ”normal” kultur, er påstanden, at alt kan være genstand for analyse. Bogen giver samtidig idéer til og anvisninger på, hvad det vil sige at udvælge sine analytiske eksempler, og hvordan man behandler dem med en præcision, der giver dem udsigelseskraft. En god analyse kan fremvise ting, vi ikke vidste om os selv – og måske endda hjælpe os med at blive til andet og mere, end vi vidste, vi kunne være.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.