Books in the Statskundskabens klassikere series

Immanuel Kant (1724-1804) hører ubestridt til blandt vestens vigtigste filosoffer. Allerede i sin samtid blev han anerkendt for sit bidrag til erkendelsesteori og moralfilosofi. Kants bidrag til statskundskab og politisk teori er mindre kendt. Men faktisk har Kants moralfilosofi haft betydelig indflydelse på udviklingen af den nyere tids politiske teori. Blandt andet hans kategoriske imperativ og ideen om, at alle mennesker bør behandles som mål i sig selv og ikke blot som middel, henvises der ofte til. I det hele taget står Kantiansk pligtetik som det vigtigste alternativ til nytteetikken. I de senere år har der også været en eksplosiv stigning i interessen for Kants Retslære og hans politiske essays. Her er særligt hans frihedsbegreb, frihed som uafhængighed, og hans republikanske statsopfattelse centrale.Dette er den første bog på dansk, der fokuserer på Kants bidrag til statskundskaben, og som indeholder en introduktion til hans republikanske teori om lov og ret. Udover introduktionen til Kants moralfilosofi og retslære, indeholder bogen uddrag fra Kants egne tekster om oplysning, etik, politik og ret.

Få en omfattende indføring i Max Webers tanker om politik med denne titel i ”Statskundskabens klassikere”.Bogen tager udgangspunkt i hans krav om videnskabens værdifrihed og hans tanker om en principiel værdikonflikt. På denne basis analyserer den hans politikbegreb og hans indflydelsesrige definition af staten.Udgivelsen bygger ikke kun på Webers teoretiske arbejde, men også på hans omfattende indlæg i den politiske debat i de første årtier af det 20. århundrede.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatterne Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør engrundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund,hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen. Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard forvores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.

Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen.Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. Disse erfaringer fik stor betydning for de to hovedværker ("Il Principe" og "Discorsi"), der her præsenteres i en samlet og mere nuanceret analyse af Machiavellis syn på forholdet mellem politik og etik, mellem stat, krig og befolkning.

Bogen giver dig et skarpt overblik over filosoffen, der studerede under Sokrates og selv fungerede som lærer for Aristoteles – Platon.Platon står i spidsen af den række af politiske filosoffer, der indgår i serien statskundskabens klassikere, og det er ikke tilfældigt, at Platon er med i den moderne republikanismes kongerække af politiske filosoffer.Han er berømt for sin påstand om, at stater aldrig vil blive ordentligt styret, medmindre man giver magten til dem, der mindst ønsker den: filosofferne.

Få en gennemgang af Chantal Mouffes (1943-) forfatterskab, der baserer sig på udsagnet om, at vores livsbetingelser er forskellige, mens vores grundlæggende politiske ideer lover frihed og lighed for alle. Under moderne forhold er skismaet uundgåeligt, og det skaber både dynamik og passioner, der fortløbende undergraver politisk stabilitet.På den baggrund har hendes forfatterskab bevæget sig fra et udgangspunkt i demokratisk socialisme til at være et argument for radikalt demokrati: realisering af ideerne om frihed og lighed i stadigt flere relationer inden for det liberale demokratis rammer.

Læs i denne bog, hvordan Aristoteles’ arbejde og filosofi har indflydelse på den måde vi i dag tænker og taler om politik, samfund og mennesker. Denne bog er en vigtig grundsten i uddannelsen af alle, der ønsker at vide noget om vores samfund og de tanker, det bygger på. ”Aristoteles” handler om den græske universalfilosof, som bl.a. regnes for at være faderen til opfattelsen om mennesket som et samfundsvæsen, der søger et aktivt liv i fællesskab med andre. En af Danmarks største Aristoteles-eksperter Mogens Herman Hansen præsenterer i denne bog Aristoteles på en overskuelig og letlæselig måde. Bogen gennemgår bl.a. værket ”Politikken”, der anses som det vigtigste skrifter om menneskets moral og samfundets politiske indretning.

Aaron Wildavsky (1930-1993) var en af de mest betydningsfulde og produktive politologer i sin generation. Over en periode på knap 40 år var han (med)forfatter til mere end 30 bøger og 200 artikler, essays og bogkapitler. Mest kendt er formodentlig Wildavskys banebrydende analyser af offentlig budgetlægning fra begyndelsen af 1960 erne, som endnu i dag udgør den standard,som nye studier af budgetlægning vurderes op imod. Wildavsky leverede imidlertid også markante og varige bidrag indenfor en lang række andre politologiske emner såsom implementeringsforskning, policy-analyse, politisk kulturteori, miljø- og sundhedspolitik, præsidentvalg og risikoanalyse. Den røde tråd i Wildavskys forskning er en grundlæggende kritik af forestillingen om, at politik og budgetlægning handler om at finde og gennemføre optimale løsninger på givne problemer. Selv hvis en sådan løsning skulle eksistere, er det tvivlsomt om beslutningstagerne kan identificere den og næsten udelukket, at de skulle kunne enes om den. Først når forestillingen om optimalitet forlades, kan man forstå politiske beslutninger. Og træffe de rigtige valg.

Siden Mancur Olson (1932-1998) er 'rationel choice' blevet en grundsten i statskundskab og sociologi. Olsons teori om det kollektive handlingsproblem og hvordan interessegrupper opstår, brød således med den traditionelle gruppeteori om fælles interesse. Denne idé har for eksempel betydning for forståelsen af internationalt samarbejde, hvor formålet nu bliver at etablere institutioner, som skal sikre tilvejebringelsen af kollektive goder og forhindre 'free riding' blandt de involverede parter. Endvidere har hans påpegning af interessegruppers betydning for økonomisk vækst haft stor teoretisk og politisk indfyldelse. Et eksempel kunne være den aktuelle diskussion i EU om, hvorvidt lobbyisme skal reguleres eller ej. Endelig har Olsons forfatterskab kredset om, hvordan magtudøvelse i diktatur og demokrati påvirker et lands velstand.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) betragtes med rette som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation, det som på engelsk kaldes 'nationbuilding'. Forståelsen og opbygningen af Danmark som nation fandt sted i Grundtvigs levetid og med ham selv som fødselshjælper. Grundtvig nåede i sit lange liv at blive en næsten mytologisk figur, som det i Danmark blev uundgåeligt at forholde sig til, når det drejede sig om temaer som folk, nation, demokrati, frihed, kirke og skole.I forhold til, hvad der er skrevet om Grundtvigs liv og virke, er det yderst beskedent, hvad der er udgivet om ham som politisk tænker og som aktiv politiker på trods af de mange fremtrædende politikere, der gennem mere end 160 år har hentet inspiration og legitimitet i hans samfundsfilosofi. I denne bog er det Grundtvigs ideer og virke der er i fokus. Ove Korsgaard gennemgår Grundtvigs liv og levned gennem hans forhold til demokratiet, ligheden og folket, og i lyset af disse hvordan hans frihedsbegreb kommer til udtryk. Bogen indeholder herudover fem centrale tekster af Grundtvig, bl.a. to tekster fra Mands Minde-foredragene, som var offentlige, historiske foredrag om dansk historie 1788-1838 set i europæisk perspektiv. Foredragene blev en stor succes. Kort tid efter blev han præst ved Vartov Kirke, der blev det nye samlingspunkt for den støt voksende tilhængerskare.

"A lot of people don't like realists (...) Realists face the world as it is. Most people want the world to be nicer and for people to be better." -Kenneth Waltz Kenneth Waltz har om nogen forstået international politik og dets væsen. Hans hovedværk, Theory of International Politics (1979) har været med til at skabe grundlag for teoriudvikling, debatter og undervisning inden for international politik. I Walts' teori er det særligt hans hensigt, at forklare hvordan krige opstår og hvordan vilkårene for staternes indbyrdes forhold fremmer nogle handlemønstre frem for andre. Hans forfatterskab og forskning er præget af en rangordning af faktorer, hvor han peger på de vigtigste faktorer i international politik, som fx krige, magtbalance, polarisering og kernevåben, og fortaber sig ikke i detaljer. Forfatter Birthe Hansen, ph.d., lektor fører læseren ind i Waltz' teori og hvordan han brugte sit strukturbegreb til at vise dynamikker i verdenspolitikken og til at forklare fx, krige, alliancer og staters tilpasning.

"Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men det, som det kommer an på, er at forandre den."-Karl MarxDer hersker ingen tvivl om den vidtrækkende betydning, som Karl Marx har haft for politik i praksis. De seneste par hundrede års politiske historie lader sig simpelthen ikke skrive uden reference til sociale og politiske kræfter, konflikter og bevægelser, som er uløseligt forbundet med Marx.Marx' værk er uhyre omstridt, og dele af det må betragtes som tilbagevist af den historiske udvikling. Mange i moderne statskundskab vil ikke føle nogen gæld til Marx og helst tage afstand til en samfundsteori, der har været udgangspunkt for så mange totalitære styrer. Men samtidig rummer Marx forfatterskab fortsat så dybe indsigter og udfordrer så mange konventioner, at læsningen igen og igen giver anledning til både inspiration og anfægtelser.Jørn Loftager analyserer og diskuterer i denne bog Karl Marx' omfattende forfatterskab ud fra en klar overbevisning om, at man fortsat kan blive klogere af at studere denne monumentale skikkelse i moderne samfundsvidenskab og politik trods de samfundsmæssige følger af forfatterskabet.