We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Undervisning og læring series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Hans Werner Heymann
    £20.49

    Bogen præsenterer den seneste viden inden for syv områder, der er centrale i undervisningen: Klasseledelse, klarhed og strukturering, motivation, forventninger og resultater, metodevariation, læringsklima og undervisningsdifferentiering.Til praktikerens håndværk hører at forholde sig til resultaterne fra empirisk undervisningsforskning med nødvendig skepsis, men også at benytte dem til professionel inspiration. Bogen giver grundlag for refleksion for at få et bedre blik på det, der faktisk foregår i undervisningen og på de beslutninger, der træffes om, hvad der skal ske i undervisningen.Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning og læring, særligt folkeskolelærere, undervisere på ungdomsuddannelser og seminarier, lærerstuderende og skoleledere.Bogen indeholder bidrag af Andreas Helmke, Cathrine Walter, Eva-Maria Lankes, Hartmut Ditton, Gerhard Eikenbusch, Manfred Pfiffner, Hilbert Meyer, Matthias Trautmann, Beate Wischer og Hans Werner Heymann.Lektor ved University College Lillebælt Jens Peter Christiansen har skrevet introduktion til bogen, hvor han sammenholder bidragene med uddannelsesforskning i en dansk undervisningskontekst.Bogens titel forveksles ind imellem med 'Det ved vi om god undervisning', 'Hvad ved vi om god undervisning' eller 'Det vi ved om god undervisning' - kært barn har mange navne!

  • - En praktisk håndbog
    by Inger Bergkastet, Lasse Dahl & Kjetil Andreas Hansen
    £20.49

    Hvordan etablerer og vedligeholder man som lærer gode relationer til sine elever? Hvad er synlig klasseledelse? Og hvordan kan tydelige regler og rutiner være med til at fremme motivation og autonomi hos eleverne?"Relationsorienteret klasseledelse" er en teoretisk funderet håndbog, der præsenterer en række grundlæggende greb og praktiske metoder til, hvordan der kan arbejdes med udviklingen af et godt fagligt og socialt læringsmiljø på alle trin i grundskolen. På baggrund af den nyeste forskning og undersøgelser på området og relevante eksempler fra forfatternes egen praksis belyses centrale emner som:•Positiv kommunikation •Etablering af regler og rutiner •Motivation •Skole/hjem-samarbejde •Organisering af læringsrummet •Håndtering af problemadfærd Bogen henvender sig til den lærerstuderende, der vil forberede sig til mødet med praksis, til den erfarne lærers kontinuerlige udvikling af sin klasseledelsesstil, og til teamets samarbejde om det gode og effektive læringsmiljø.

  • - Årsager og indsatser
    by Helle Rabøl Hansen, Mikael Thastum, Marlene Stokholm, et al.
    £29.49

    Alle 200 skoledage tæller, og fravær medfører både mistet læring og manglende fællesskab. Skolens fraværende børn - årsager og indsatser er en håndsrækning til at forstå årsagerne til og at strukturere indsatserne for at nedbringe fraværet i skolen. Målet er, at de fraværende børn atter skal blive en del af skolens fællesskaber - og dermed lykkes bedre i livet.Bogen er skrevet af både praktikere og forskere, hvilket giver flere forskellige perspektiver på fravær i et helhedsorienteret perspektiv, hvor både forvaltning, skole og team spiller en vigtig rolle. Skribenterne giver blandt andet bud på, hvordan den enkelte skole skal forholde sig, når eleverne viser tegn på angst, kedsomhed eller manglende tilhørsforhold og trivsel. Og de giver indsigt i typer af fravær, forebyggelse samt målrettet intervention og intensive, fokuserede tiltag.Skolens fraværende børn - årsager og indsatser præsenterer blandt andet resultaterne fra en ny undersøgelse af karakteristika ved børn med bekymrende skolefravær, og hvad man kan gøre for at identificere disse børn og sætte ind. Bogen behandler endvidere emner som mobning, skolevægring, behandlingsprogrammer i praksis, angst, og nødvendigheden af at arbejde struktureret på tværs af faggrupper.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, inklusionsvejledere, AKT-team og PPR-psykologer. Omtale af bogen 'Hvad kan der gøres for, at et barn med bekymrende skolefravær igen kan blive en del af skolens fællesskab og dermed blive bedre til at lykkes med livet? Ja, det gives der forskellige bud på - alt efter hvilken problematik vi har oppe at vende i det enkelte kapitel. Der er ingen lette løsninger, og det er bestemt bogens fordel. Vi bliver som læsere taget alvorligt, og alt bliver forklaret på eksemplarisk vis. Det er så godt, at jeg tænker, at dette er en bog, der bør være pensum på læreruddannelsen (?) Og hvad kan jeg mere sige på så lidt plads? Læs den, læs den, læs den!' - Heidi Friborg Christophersen i Folkeskolen 'Har din skole også ?pludselig? opdaget at nogle elever har for meget fravær og der er elever der slet ikke kommer i skole? Har I også realiseret, at det ikke er til at skjule længere, og at noget må gøres? Så er her bogen med den sidste viden skrevet af de bedste videnspersoner på feltet. Køb bogen, start en studiekreds med bogen som fyrtårn og stå me­get bedre rustet til at gøre noget. Det er nu, I skal starte!' -Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad

  • - I et didaktisk perspektiv
    by Preben Olund Kirkegaard, Thomas R.S. Albrechtsen, Wenke Mork Rogne, et al.
    £29.99

    Denne antologi tager fat på en drøftelse af feedbackkommunikation, undervisning og professionalisering på professionshøjskolerne og lignende videregående uddannelser. Der er to begrundelser for, hvorfor denne diskussion er på sin plads.For det første står uddannelsessystemet over for modstridende forventninger om, hvad de skal gøre for at øge mulighederne for en udviklende og understøttende uddannelseskultur. For det andet har der været en stigende opmærksomhed rettet mod forskning i feedback og kommunikation om feedback. Feedback er et kernebegreb i enhver god undervisning, men er et underbelyst fænomen i relation til professionsdidaktik på professionshøjskolerne.Denne antologi introducerer begrebet feedbackkommunikation, der udvikler feedbackbegrebet ved også at lægge vægt på kommunikationen af feedback og god undervisning. I løbet af seks bidrag undersøges forskellige måder at forstå god kommunikation på i relation til feedback, og hvordan det kan praktiseres som en professionsdidaktisk tilgang og relateres til forskellige sider af undervisningen. På baggrund af dette gives et bud på, hvordan arbejdet med feedback kan udvikles og struktureres.

  • - Mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling
    by Per Fibæk Laursen, Lejf Moos, Alexander von Oettingen, et al.
    £32.99

    Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

  • - Indefra og udefra
    by Erik Laursen, Søren Frimann, Benedicte Madsen, et al.
    £33.99

    Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

  • - En kritik og vision
    by Mads Hermansen, Elsebeth Jensen, Anne Maj Nielsen, et al.
    £28.49

    At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer.At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere?Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere.Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

  • - Relationer, mestringsoplevelser og transfer i det nye pædagogiske landskab
    by Frans Ørsted Andersen, Lisbet Nørgaard, Lise Mølgaard & et al.
    £26.49

    Turboforløb og intensive læringsforløb som DrengeAkademiet, MOVE og Plan T spreder sig på det pædagogiske landkort med tilbud om et alternativ til og et pusterum fra den folkeskole, som mange elever ikke trives i. For de elever, som befinder sig på kanten af uddannelse, og som er fagligt og socialt udfordret på hjemskolen, kan intensive læringsforløb tilbyde noget andet. Sideløbende med intensiv undervisning i fag lægger forløbene vægt på elementer som styrkebaseret pædagogik, growth mindset og trivselsfremme, så der ikke blot er fokus på læsning og matematik, men så eleven udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.I denne bog formidler folkene tilknyttet forskningsenheden Pædagogik på kanten fra DPU ved Århus Universitet, hvordan de intensive læringsforløb adskiller sig fra folkeskolens undervisning, hvad dette medfører for deltagerne, og hvorfor effekterne ikke kun synes at vare ved. De kommer også med bud på, hvordan hjemskolen kan medvirke til at sikre transfer, så den gode udvikling fra det intensive læringsforløb ikke går i sig selv i den vanlige kontekst, og de peger på, hvordan pædagogikken fra de intensive læringsforløb kan inspirere til en udvikling i folkeskolen.Bogen henvender sig til lærere, skolepædagoger, skoleledere, ressourcepersoner, pædagogiske konsulenter og alle andre, der har folkeskolen og elever på kanten af uddannelse på sinde. Den er primært skrevet af Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst og Lisbet Nørgaard, men også Cathrine Bonderup, Toke Lund-Laursen og Daniel Wilson har bidraget med perspektiver og beskrivelser af de forskellige intensive læringsforløb.Omtale af bogen'En meget interessant bog, hvor man får et godt indblik i, hvad og hvordan der arbejdes med eleverne, når de deltager i et turboforløb eller et intensiv læringsforløb . En bog, der varmt kan anbefales, hvis man ønsker at vide mere om dette og forsøge at integrere dette i den daglige undervisning.' - Anne-Marie Meller, lærer, Ringkøbing-Skjern'Bogen giver et helheds vue over intensiv læring. Den forklarer det hele klart og struktureret, hvilket gør bogen let at læse - og læseværdig. Har man beskæftiget sig med et eller flere af de intensive læringsforløb, er det godt at få forklaret, hvad der er op og ned, og hvor det, man selv har beskæftiget sig med, befinder sig i sammenligningen. Forfatterteamet består af et firkløver, og hele firkløveret står bag alle bogens kapitler - det har jeg ikke set før. En helstøbt bog.' - Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad'Jeg synes, bogen er et vigtigt og inspirerende bidrag til at udvikle og understøtte arbejdet med inklusion og opgaven med at skabe en skole for alle. En bog, der kommer med konkrete metoder og teoretiske perspektiver i en fin og forståelig helhed.' - Folkeskolen

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.