We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Vaals Hær series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Eva Egeskjold
    £13.49 - 16.49

    Lugh så sig vagtsomt omkring og lænede sig længere frem over bordet. „Du ved, der er lange fængselsstraffe til dem, der er tilhængere af den mørke magi,“ sagde han lavmælt. „Dem som forsøger at fremelske den igen. Senere bliver man sendt til Nordkronen.“ Han tøvede. „Men det, du har gjort.” Lugh sænkede stemmen yderligere. „Det giver dødsstraf, Jack. Dødsstraf.“Jack Tasaarvo har levet et dobbeltliv, siden han var fjorten år gammel. Indebrændt og utilnærmelig lever han sit liv i skyggen af barndommens dæmoner; et liv, hvis eneste lyspunkt er søsteren Wenge og til dels den farbror, der har taget sig af dem, siden de som børn mistede deres forældre.Omkring Jack eskalerer de politiske spændinger mellem landets forskellige klaner, og ældgamle kræfter rører på sig; noget fra fortiden er på vej tilbage til Næslandet.Vaals hær-trilogien er en efterfølger til Næslandet, men kan læses uden forudgående kendskab til denne.

  • by Eva Egeskjold
    £13.49 - 16.49

    Et hårdt vindstød fik de fremmødtes kapper til at smælde i vinden, og den rodede, puklede sne føg hen over jorden. Vinden greb askebunken, hvirvlede den op i luften og ud over havet. Jack stirrede ned på sine hænder, tørrede blod væk fra munden med håndroden og trak sin pelshue længere ned i panden. Han knugede om en håndfuld sne og pressede den mod sit blødende øjenbryn. Så rejste han sig, skælvende af kulde. Mellem de ansigter, der tavst betragtede ham, mødte han Lughs og Aikjos blikke. Han så væk, da udtrykket i deres ansigter var mere, end han kunne bære. ”Jack.” Villem masede sig frem mellem folkene og greb om sin nevøs arme. Den gamle pelsjægers læber skælvede, og hans øjne var rødrandede af ophidselse og rædsel. ”Jack, hvad skete der? Hvordan kunne du slå nogen ihjel på den måde?!”’Første del af fantastisk dansk fantasy-trilogi er en stor frydefuld læseoplevelse for alle fantasy-hungrende hjerter … I det hele taget er der ikke en plet at sætte på dette mesterværk indenfor genren.’- LitteratursidenVaals hær-trilogien er en efterfølger til Næslandet, men kan læses uden forudgående kendskab til denne.

  • by Eva Egeskjold
    £13.49 - 16.49

    Han slap hende og greb ind ved sit bælte. God og sund appetit, skrev han på stentavlen. Hun skal nok vokse sig stor og stærk. Kvinden smilede, og der var stille lidt, mens barnet diede. „Hvad er der i din ransel, Jack?“ Han så på hende og sukkede. Så rystede han på hovedet. Sandheden var, at han ikke vidste det. Han vidste blot, at det, den rummede, var noget, der var hans, og hans alene. At det var noget, han ville gøre alt for at beskytte. Om så det var med sit liv.’… endnu et spændende bind i serien, som lægger godt op til det sidste bind i trilogien… en rigtig fin efterfølger …’- DBC, lektørudtalelse‘Suveræn dansk fantasy på internationaltniveau’- MarkmedviljeVaals hær-trilogien er en efterfølger til Næslandet, men kan læses uden forudgående kendskab til denne.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.