Det er jo mennesker

Lomholts gerning på
Slottet, som det nu nedlagte fængsel kaldtes, udfoldes i et stærkt portræt. De to har kæmpet for, at nogle af samfundets svageste kunne opretholde et minimum af anstændighed og livskvalitet bag mure og tremmer. Respekten for og kærligheden til næsten har drevet deres arbejde i fængslet, og ordentlighed og omsorg for det enkelte menneske, der uanset brøde, har brug for varme, relationer og udfoldelsesmuligheder, har været en rød tråd.
Smerten og bekymringen er selvsagt stor, når man er frihedsberøvet, men der er også humor og livsglæde, når Carl og Ingeborg Lomholt fortæller om deres liv med de indsatte.