About DIN - komplette, helt uundværlige, stærkt beroligende og fuldstændig ærlige - MOR-MANUAL
Når du er nybagt mor, handler alt pludselig om baby. Det gør bogen her ikke – den handler KUN om dig – og om alt det nye, der sker med dig, med din krop og ikke mindst: med dine sindssygt mange hormoner. Og den er skrevet af en kvinde, der ved, hvad hun taler om; som selv har stået der i nattøj kl. 16 og undret sig over, hvor dagen (og natten!) lige blev af.
Mor-manualen er fyldt med gode, brugbare råd til at manøvrere i den nye rolle, og indeholder masser af tips til, hvad man stiller op med de mange nye udfordringer. Læs blandt andet om parforholdet, barslen, amningen (eller flasken), efter-fødsels-kroppen, de nye kolleger i mødregruppen, karrieren og forholdet til de nybagte bedsteforældre. Hvert kapitel er fyldt med anbefalinger fra de bedste eksperter på områderne – fagfolk, der til daglig beskæftiger sig med alle de vidunderlige, vanskelige oplevelser, der følger med verdens bedste job: At være mor!
Bogen er en turistguide til et land, mange vil opleve som fremmed og eksotisk – og slet ikke, hvad de havde forventet! Den indeholder også sjove og bevægende betragtninger om morrollen, lange lister over ting, man gerne ville have vidst – inden fødslen! – ligesom der er masser af indrømmelser fra (andre) uperfekte mødre.
Læs mere om Tines Tholanders erfaringer som nybagt mor på hendes blog www.Tinetholander.dk
Show more