We a good story
Quick delivery in the UK

Ebooks

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Lucinda Riley
    £10.49

    Ny roman fra bestsellerforfatteren Lucinda Riley, der tager læseren med på en hæsblæsende jagt for at finde sandheden bag et mystisk gammelt kærlighedsbrev.Den unge journalist Joanna er på arbejde for at dække en mindegudstjeneste for den berømte skuespiller sir James Harris. I kirken forstyrres hun imidlertid af en gammel dame, som får et ildebefindende, og Joanna er nødt til at hjælpe hende hjem. Nogle uger senere modtager Joanna en kuvert på avisen med nogle dokumenter fra den gamle dame, deriblandt et gammelt kærlighedsbrev formuleret i dunkle vendinger.Hvem er de to elskende, og hvilke omstændigheder har ført dem sammen? Joannas nysgerrighed er vakt, og samtidig vækkes hendes eget hjerte til live igen, da hun spiser en forretningsfrokost med den charmerende Marcus Harris, der er barnebarn af sir James Harris.Hvad Joanna ikke er klar over, er, at samme dag som den kendte skuespiller døde, forsvandt også de berømte ravne, som har våget over Tower of London og den engelske kongefamilie i århundreder. Ifølge legenden er dette et varsel om monarkiets undergang, og spørgsmålet er, om der er en forbindelse mellem dette, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, hun ved et tilfælde er kommet i besiddelse af.

  • Save 19%
    - Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje
    by Jakob Fuglsang i samarbejde med Rasmus Staghøj
    £12.99

    Jakob Fuglsang har i en årrække været Danmarks største cykelstjerne. Han blev verdensmester i mountainbike (U23) og vandt Post Danmark Rundt tre år i træk. Alligevel har mange cykelfans set ham som ”den evige toer”, som kunne køre med de stærkeste konkurrenter i alle terræner, men altid manglede det sidste for at kunne vinde store sejre.Endnu en andenplads, OL-sølvmedaljen i Rio, blev et vigtigt vendepunkt. Jakob Fuglsang har siden OL kørt med en fornyet angrebslyst og urokkelig selvtillid. Det gav bonus med en sejr i det prestigefulde Critérium du Dauphiné, hvor verdens bedste cykelryttere deltog, og kun et styrt og et brækket håndled forhindrede et topresultat i Tour de France. Nu stiler Jakob Fuglsang endnu højere. Hans drøm er at vinde den regnbuestribede trøje som verdensmester på landevej og erobre den gule trøje og en podieplads i Touren. I denne bog fortæller han ærligt om rejsen fra provinsdreng til cykelstjerne, om det personlige møde med cykelsportens store navne, fra Michael Rasmussen og Bjarne Riis til Brødrene Schleck, om de største resultater og om medaljens bagside, ensomheden og de afsavn, som er nødvendige for at nå sine mål. ”Jeg har mange mål tilbage i karrieren. Det største er at komme på podiet i Tour de France. Jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt.” Jakob Fuglsang Fra Jørgen Leths forord: ”Ingen dansk cykelrytter siden Rolf Sørensen har haft en så iøjnefaldende elegance på cyklen. Jakob Fuglsang kan noget særligt.

  • Save 22%
    by Anna Libak
    £6.99

    Populisme er et skældsord, der bruges om nye bevægelser og partier i Vesten, der definerer sig i opposition til den siddende magtelite og hævder at repræsentere folket på mere ægte vis end eliten. Men det er en fremstilling, som slører mere end den klargør. Det, der forener de såkaldte populistiske partier, er ikke deres selvforståelse, men deres krav om systemforandring. Anna Libak giver sit bud på, hvad populisme er, og diskuterer, hvad der giver populisterne vækst og styrke, og hvordan det etablerede system udfordres af og reagerer på populismen. En forsimplet fremstilling ser bort fra, at alle politikere i en repræsentativt demokrati påberåber sig at handle på vegne af vælgerne, den forklarer ikke, hvad der er årsagen til, at populisterne rammer et behov hos folk – og den ignorerer, at gårsdagens populisme kan være morgendagens politik. Populismen er en reaktion på en verden, hvor Vesten – økonomisk, kulturelt og demografisk – er blevet svagere i forhold til de øvrige magtcentre. Det får vælgerne i Vesten til at efterspørge nye ideologier, der tillader os at bevare kontrollen med vores samfundsudvikling. Virkeligheden er, at populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer.

  • Save 22%
    by Knud Romer
    £12.49

  • Save 21%
    by Anna Ekberg
    £11.00

    Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse. Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far. Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig. Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet, det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte. HAVETS BØRN er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.

  • Save 19%
    by Suzy Wengel
    £12.99

    Familiens spisevaner kan få taljemålet til at ekspandere hos både de voksne og børnene. Når kursen skal ændres, skal det være et fælles projekt for hele familien – med mor og far i spidsen. Nu kommer bogen, der gør det let for hele familien at lægge hverdagens rutiner om, så alle kommer til at spise sundere og mere slankende. Uden løftede pegefingre – og uden at gå på kompromis med hyggen. Suzy Wengel, der har hjulpet tusindvis af danskere til varigt vægttab med Sense-metoden, imødekommer hermed et kæmpestort ønske om en guide til, hvordan man gør Sense-principperne til et fælles familieprojekt. I Sense for hele familien lancerer Suzy sit helt nye ’spisevanetræ’, der kan motivere både børn og voksne til små, sunde og overkommelige ændringer i hverdagen. Du kan også møde familier, der har formået at vende skuden og nå ned på deres normalvægt – og bedyrer, at det slet ikke er så svært, når man står sammen om det. I samarbejde med en erfaren psykolog giver Suzy gode råd til, hvordan man taler om vægt med sine børn uden at ødelægge deres selvtillid eller give dem spiseforstyrrelser. Bogen foreslår desuden et enkelt sæt madregler, børnene skal følge i skolen, sammen med vennerne og i andre sammenhænge, hvor de ikke har far og mor omkring sig. Bogen, der sigter på familier med børn fra skolealderen og op til 17 år, rummer 60 nemme madopskrifter, der matcher både børns og voksnes behov.

  • Save 25%
    by Mich Vraa
    £16.49

    I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Faith Netlock, ung fotograf i Charlotte Amalie, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner. Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen. FAITH er beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men romanen er først og fremmest en handlingsmættet og intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien. "Danskerne er snedige; de tilpasser sig. Og nu gør de det igen. Nu vasker de blodet af deres hænder; nu vil de slette mindet om de hundrede tusinder hvis liv de stjal for egen vindings skyld. Og så vil de sejle hjem og glemme os." (fra bogen) Læs også romanen HAABET om slavetiden i Dansk Vestindien, og PETERS KÆRLIGHED, en roman om generalguvernør Peter von Scholtens utrolige liv.

  • Save 19%
    - små portioner til små personer
    by Søren Ejlersen & Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
    £10.49

    Babymad er ikke bare mad til baby. Det er sunde, nærende, duftende måltider af gode råvarer, som hele familien kan nyde sammen. Den rigtige mad er utrolig vigtig for en hurtigvoksende lille krop – også på lang sigt. Du får over 90 velsmagende opskrifter, som er skræddersyet til din babys udvikling – fra den første oplevelse med mad til at baby kan spise stort set alt. Her er mos, grød, saucer, hverdagsretter, supper, grøntsagssmagsprøver, mellemmåltider, frugtpuréer og dejlige drikke. Retterne er tilpasset babys udviklingstrin fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Forskere fortæller om de bakterier i babys tarmflora, der er så vigtige for en sund udvikling, og om hvordan den lille får mod på og bliver glad for en skøn og sund madverden. Babymad indeholder også den nyeste viden, så babys behov i det første leveår dækkes fra top til tå. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er ernæringsspecialist i mad til de mindste og har altid haft som hjertesag, at babyer fra første mundfuld skal opleve glæden ved velsmagende, nærende mad i trygge fællesskaber. Kirsten er forfatter til flere publikationer samt foredragsholder, konsulent og underviser. Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne og stifter af Haver til maver, passioneret foredragsholder og forfatter til en lang række grønne kogebøger. Han har viet sit arbejde til at skabe en grøn, sund og velsmagende madkultur. Søren er initiativtager til Babymad.

  • Save 34%
    - Gå, så går det nok
    by Bente Klarlund Pedersen
    £10.49

    Hvad sker der, når du går – og når du går i stå? GÅ-BOGEN giver dig svar på, hvorfor det er godt at gå. GÅ-BOGEN rummer også inspirerende samtaler med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om at gå. • Du nedsætter din risiko for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. • Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen. • Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst – i nogle tilfælde kan du gå dig helt rask. • Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære.

  • Save 30%
    by Karen Fastrup
    £6.99

    Truede hun sin kæreste med en køkkenkniv? Hun kan ikke huske det, kun at nogen råbte, hun var fucking sindssyg. Det er nat, og hun sidder på den psykiatriske akutmodtagelse i Ballerup. Hun har gået rundt ude på parkeringspladsen uden tøj på for at lede efter sin kæreste. For få dage siden var hun en kvinde med en mand i et rækkehus nord for København. For længe siden var hun et barn i en indviklet familie. Nu er hun ikke længere i sin egen krop. Hungerhjerte er en autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi. En kvindelig forfatter er flyttet hjem til Danmark efter at have boet nogle år i Tanzania. Hun er del af et københavnsk kulturmiljø, og hun forelsker sig begærligt i en musiker, som hun flytter ind hos sammen med sin voksne datter. Men umærkeligt svinder lyset omkring hende, om natten vågner hun med et sæt. Hun ved godt, hvordan ordentlige mennesker opfører sig. De er afdæmpede og rummelige. Men inde i hendes hoved traver et vilddyr rundt under en udspændt hinde.

  • Save 19%
    by Tornbjerg & Øbro
    £12.99

    En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængningen. Katrine Wraa er i gang med at undersøge, hvorfor der falder meget få domme i voldtægtssager, da hun opdager en forbindelse til den hængte mand – og til en række andre sager, hvor mænd, der tidligere har været sigtet for voldtægt, er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Sammen med resten af efterforskningsteamet jagter Katrine gerningspersonerne, der tilsyneladende har lagt en strategi for den mission, de er ude på.

  • Save 21%
    by Morten Pape
    £11.00

    Simon er netop blevet løsladt fra spjældet og er flyttet til Sydsjælland for at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie, selvom fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland konstant spøger i baggrunden. Mickey pønser på at flygte fra det sikrede ungdomsfængsel, hvor han driver personalet og de andre indsatte til vanvid. Og i Holmbladsgadekvartet på Amager forsøger Jamil efter en psykiatrisk indlæggelse at få sit liv på sporet igen, men kan ikke slippe tanken om at hævne sig på Mickey og Simon, som for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i en rus af afstumpet had. Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning. Morten Pape (f. 1986) er opvokset på Amager i Urbanplanen. Planen er hans debutroman og for den vandt han BogForums Debutantpris 2015. Morten Pape er uddannet manuskriptforfatter fra den alternative filmskole Super16, og han har siden udgivelsen af bogen afholdt en række foredrag og deltaget i debatter om opvækst under forskellige vilkår i Danmark. Han har desuden deltaget i Den Europæiske Debutantfestival i Kiel og den internationale bogfestival i Budapest.

  • Save 32%
    - 3. Bind
    by Arne Dahl
    £7.49

    Sam Berger er mistænkt for et mord, han ikke har begået. Hans makker, Molly Blom, ligger i koma. Berger flygter ud i skærgården, hvor han venter på ordre fra Säpos øverste chef, men det er umuligt for ham at vide, hvem han kan stole på, og hvem der har skjulte dagsordener. Stockholm trues af terror, og en eftersøgt morder, der nu også har kidnappet en pige i sin varetægt, risikerer at gå fri. Er Berger løsningen på problemerne eller en del af dem? MIDTVAND er tredje bog i Arne Dahls forføreriske spændingsserie om Berger & Blom. "Der er ingen i nordisk krimi lige nu, der kan mere end Arne Dahl." 5 stjerner, Jyllands-posten "Spring ud i det, dyk ned i Midtvands mørke og svøm med på en krævende, farlig, underholdende, uforudsigelig og suveræn oplevelse – elegant guidet af en af krimigenrens helt store mestre." Vildmedkrimi.dk " … et rent pletskud." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Spænding, intensitet, stærke persontegninger og uventede plot. Tredje bind i Arne Dahls anmelderroste krimiserie holder fortsat de gode takter." Litteratursiden.dk " … en anderledes og spændende måde at fortælle en krimigåde på … Og det er dejligt!" Krimisiden.dk ”Det er en drilsk og legesyg thriller... Arne Dahl er en mester i at vride sit plot i nye retninger.” 4 stjerner, Ekstra Bladet

  • Save 30%
    by Thomas Rode Andersen & Anette Sams
    £6.99

    UD AF DIABETES 2 er det 21. århundredes mest ambitiøse bog. Den er skrevet for at knække en eksplosiv vækst i antallet af danskere med type 2 diabetes, der hastigt nærmer sig 500.000. Den er skrevet i fascination af den kompetente menneskekrop og med respekt for menneskets behov for mening med det, det gør. I bogen får du: Opgør med myten om, at diabetes 2 er en kronisk sygdom. En grundig indføring i sukkers samspil med de vigtigste celler i kroppen – sukkers ABC. Overblik over tre metoder til frihed for diabetes 2. En komplet forståelse af alt det, der hjælper dig med at holde dit blodsukker stabilt. Biologisk viden og en praktisk køreplan til at erstatte kroniske sygdomsprocesser med selvforstærkende sundhedsprocesser. Præcis og kompromisløs guide til den optimale livsstil for dig, der ønsker at blive eks-diabetiker eller dig, der gerne vil forebygge diabetes 2. 50 kompromisløse opskrifter på de lækreste kød-, fisk-, æg- og grøntsagsretter, der forkæler din krop og dine sanser hele vejen ud af diabetes 2. Skemaer, så du let planlægger dine kompromisløse uger og følger med i din sygdoms udvikling. Følger du bogens anvisninger, vil du slippe for diabetes 2 eller nedsætte symptomerne drastisk og desuden blive fri for ledsmerter, træthed og inflammationstilstande. Vejen ud af diabetes 2 skal også være en gastronomisk forkælelse uden afsavn. Derfor er det tidligere michelinkok Thomas Rode, der har bidraget med opskrifter til bogen.

  • Save 32%
    by Thomas Enger & Jørn Lier Horst
    £7.49

    Sportsstjernen Sonja Nordstrøm dukker ikke op, da hun skal lancere sin selvbiografi ”Evig Etter” på morgen-tv. Den unge Emma Ramm tager hjem til Nordstrøm for at se, om der gemmer sig en god historie i udeblivelsen. Bag den ulåste hoveddør finder Emma tegn på kamp, men ingen Sonja Nordstrøm. Til gengæld er der klistret et startnummer fast på tv´et. Nummer 1. Politikommissær Alexander Blix får ansvaret for efterforskningen af Nordstrøms forsvinding. Spor efter hende dukker op forskellige steder, og det hele virker som en nøje udtænkt plan. En morder med sans for dramatik er tilsyneladende på spil. NULPUNKT er første bog, Jørn Lier Horst og Thomas Enger har skrevet i fællesskab, og det er den første bog om Emma Ramm og Alexander Blix."Krimisamarbejde der er som skabt til store læserskarer." VG "En klassisk krimi, en god start på et spændende makkerskab. Her menes både Blix/Ramm og Enger/Horst." Bogfidusen.dk, 4 af 6 stjerner "NULPUNKT er en velskrevet og fint komponeret krimi … et spændende plot, der hele tiden udvikler sig. Det vigtigste tema i Nulpunkt er behovet for anerkendelse – om at blive set og gerne blive kendt, og ikke mindst hvad man vil gøre for at opnå berømmelse. Det er et spændende og ret aktuelt emne." bechsbooks.dk, 4 af 5 stjerner "For mig var det en læseoplevelse af de store. Jeg forsvandt hurtigt i deres krimiunivers - og havde slet ikke lyst til at komme tilbage til virkelighedens verden. Jeg var godt underholdt, og det var nemt at leve sig ind i fortællingen." Krimihjerte.dk, 5 ud af 6 hjerter "Jeg vil kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens.dk "Et højdepunkt i norsk krimilitteratur … De to forfattere kan deres kram. Romanen er drønspændende - og ikke kun på grund af de mange cliffhangers, men også fordi forfatterne forstår at drysse (mis)information ud, der får både hovedpersonerne og os forførte læsere til at kaste mistanken på forskellige bifigurer. Så alt i alt vil jeg kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner

  • Save 21%
    by Jens Henrik Jensen
    £11.00

    Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille liv i sin lejlighed i Vangede. Han ser frem til hver 14. dag at have besøg af sin søn – men deres forhold er problemfyldt. Da den tidligere PET-chef Axel Mossman spørger, om Oxen kan tage til Jylland og kigge efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, siger Oxen først nej. Da han finder på at slå opgaven sammen med en vinterferietur med sønnen, siger han alligevel ja. Gården ligger ved Harrild Hede, hvor der er observeret ulve. For Niels Oxen bliver den lille overkommelige opgave vejen ind i ukendt terræn, hvor flere slags ulve krydser hans spor og leder ham tilbage til hans gamle makker Margrethe Francks fortid. En fortid, der er langt mere hemmelighedsfuld og farlig, end nogen aner.

  • Save 30%
    - Optimer dine præstationer med effekttræning
    by Claus Hechmann
    £6.99

    Cykeltræning er en fokuseret og præcis guide til at forbedre dine præstationer på cyklen med effekttræning. Princippet er enkelt: Du skal træne i at kunne cykle så hurtigt som muligt i så lang tid som muligt. Det gør du ved at stimulere din fedtforbrændning, og det kræver, at du træner din udholdenhed med varieret intensitet, hovedsageligt i de lette til moderate træningszoner og over rigtig mange kilometer. Det er på den måde, Claus Hechmann træner danske elitecyklister, og det var også det revolutionerende hovedbudskab i hans bestseller Løb som eliten. Princippet virker, uanset hvilket niveau du cykler på. Vi har forskellige forudsætninger fra naturens hånd, men træner du, som bogen vejleder dig til, vil du blive så god, som du overhovedet kan blive.

  • Save 19%
    - En historie om at give sig selv en chance til
    by Linda Petersen & Mikkel Frey Damgaard
    £12.99

    LINDA P er kendt som dronningen af dansk comedy, men livet bag scenen har langt fra været hverken nemt eller sjovt for den skarptungede komiker, fortæller hun i denne hudløst ærlige og medrivende bog. Hendes flugt fra en barndom præget af farens druk og svigt baner i første omgang vejen for en karriere på de skrå brædder, men ender i et rasende ridt af sprut, sex og stoffer. Som Linda P selv siger det: "Jeg levede som en mand. Jeg talte som en mand. Jeg scorede som en mand. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at være kvinde." Livet i overhalingsbanen stopper først, da hun i 2013 bliver indhentet af fortiden og bryder sammen på Skanderborg Festivalen. Sammenbruddet får hende til at tage sit liv – og ikke mindst sit misbrug – op til revision, og i bogen fortæller hun sin udviklingshistorie, om omkostningerne ved at tabe sig selv af syne, men også om vejen tilbage til livet, om at genfinde troen på kærligheden – og ikke mindst – om at stifte fred med sig selv og sin fortid.

  • Save 34%
    - Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder
    by Thomas Terney
    £10.49

    Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bogpå dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

  • Save 30%
    by Auður Ava Ólafsdóttir
    £15.49

    »Det er den bedste bog der rendte med Nordisk Råds Litteraturpris. Islandske Audur Ava Ólafsdóttirs vinderroman er en perle. Den er legende let fortalt ... alvorlig og dybsindig men også morsom ... en selvmordsroman der peger mod livet, fællesskabet og kærligheden.« Politiken 5 hjerter »Den går lige i hjertet.« Litteratursiden Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Romanen Ar handler om Jonas Ebe­neser, en mand i slutningen af fyrrerne som efter en traumatiserende skilsmisse beslutter at begå selvmord. Han afhænder sin virksomhed og rejser til et fjernt land som kort tid forinden har været skueplads for en heftig borgerkrig. Jonas har altid været en handyman og hjælper hotellet han bor på med forefaldende reparationsopgaver. I sin sparsomme bagage har han nemlig medbragt en boremaskine – i den tro at han på et tidspunkt skulle skrue en krog i et loft. Langsomt begynder den selvmordstruede at finde tilbage til livet. “Ólafsdóttirs speciale er de små rejser vi foretager for at redde os selv og dem vi holder af. Hun er hjertets fornemste kartograf.” – Sjón Auður Ava Ólafsdóttir er født i 1958 i Island. Hun debuterede i 1998. To af hendes romaner er udkommet på dansk: Stiklingen (2009) og Svaner bliver ikke skilt (2016). Hun har modtaget flere priser, både i Island og i udlandet, og fik Nordisk Råds Litteraturpris for Ar.

  • Save 21%
    by Julie Hastrup
    £11.00

    Et postbud gør et makabert fund: I et parcelhus på en hyggelig villavej sidder fire mennesker rundt om et veldækket middagsbord – dræbt. Drabsefterforsker Rebekka Holms kæreste ligger i koma i Stockholm efter et drabsforsøg, men hun må blive i København for at opklare, hvorfor en tilsyneladende helt almindelig familie skulle myrdes. Det viser sig, at der findes en overlevende datter, og da hun forsvinder sporløst, kommer Rebekka og hendes kolleger på sporet af dybe, grusomme hemmeligheder, som har været godt gemt bag den pæne facade. Hvem har ønsket, at familien tog den sprængfarlige sandhed med sig i døden?

  • Save 19%
    - En modvægt til kaos
    by Jordan B. Peterson
    £12.99

    Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden. Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige? Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.

  • Save 22%
    by Ann Henning & Bay Bay
    £12.49

    HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand. Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv. Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet. Læs om:Er der forskel på mænd og kvinder?Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.

  • - 69 digitale muligheder du kan bruge i dag – og implementere i morgen.
    by Stine Mølgaard & Jacob Bøtter
    £12.99

    Virksomheder og organisationer misser de fleste digitale muligheder, som er lige foran dem, fordi de er fortabt i fremtiden og glemmer nutiden. De taler om kunstig intelligens og bitcoins, men overser de helt oplagte muligheder, der kan gøre gavn for dem i dag.Denne bog indeholder 69 eksempler på, hvordan det digitale kan gøre dit arbejde og din organisation endnu bedre. Alle eksempler i bogen kan tages i anvendelse med det samme og kræver oftest en ganske minimal investering. ”At blive udsat for Stines og Jacobs bombardement af gode ideer er en berusende påmindelse om glæden ved at mærke sin nysgerrighed. At mærke det boble.”– Stig Kirk Ørskov, adm. direktør for JP/Politiken “I bogen lægges op til at lade en del af udviklingen ske nedefra, sætte medarbejderne mere fri og lade dem iværksætte og eksperimentere med små digitale projekter drevet af motiva- tion og virkelyst. Kravet om digitale strategier og projekter, der iværksættes oppefra forsvinder ikke, men skal måske supple- res af flere små projekter der opstår, lanceres (shippes) og eksperimenteres med nedefra. Der er masser af inspiration at hente i bogen – god læselyst.”– Hanne Bak Lumholt, direktør for COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) “Jeg møder ofte virksomhedsledere, som kan tale med om digitalisering og disruption. De ledere, som for alvor impone- rer mig, er dem, som har eksperimenteret med nye teknolo- gier eller på egen krop har testet nye måder at leve på.“– Tue Mantoni, bestyrelsesformand for Lakrids by Johan Bülow og Joe & The Juice, bestyrelsesmedlem for Vækstfonden og Soundboks og forhenværende adm. direktør for B&O og Triumph

  • Save 34%
    - Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv
    by Morten Albæk
    £10.49

    I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.

  • Save 32%
    by Jan Guillou
    £7.49

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj.  Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt.  I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil.  Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til.DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer.

  • Save 32%
    by Hakan Nesser
    £7.49

    Mens Marten Winckelstroop og Rejmus Fiste endnu går i Oosterby skole danner de De Venstrehåndedes Forening. Flere årtier senere brænder et gammelt pensionat ned til grunden og et antal mennesker omkommer. Det ene hænger sammen med det andet, men alle dem, der kan forklare hvordan, er døde. Næsten alle. Der er gået femten år siden den sidste bog om kriminalkommissær Van Veeteren udkom. Der er gået seks år, siden vi sidst hørte nyt fra Gunnar Barbarotti. Nu mødes de for første og måske eneste gang. "Som kriminalforfatter hører Nesser til de absolut mest ambitiøse i Norden. (…) Når Håkan Nessers romaner er så velfungende, skyldes det selvfølgelig forfatterens sikre og iderige greb om de effektive plots, hans sproglige veloplagthed og ikke mindst hans sans for at opbygge rum og sidehistorier omkring selve de bærende kriminalintriger." Berlingske, 5 stjerner af 6 "Håkan Nesser (be)viser med sin sidste bog om både Van Veeteren og Barbarotti, at han er en af Europas bedste krimiforfattere.(…) De venstrehåndedes forening er en suveræn, inciterende og spændende krimi." Politiken, 5 hjerter af 6 "Svensk krimis grand old man spiller suverænt på tidernes gang og menneskenes undergang." Weekendavisen "Der er to ting, man, på baggrund af et langt, flittigt og litterært-generøst forfatterskab, har lov at forvente sig af et Nesseropus: en handling lidt ud over det sædvanlige og gerne med nogle bizarre kanter og så en dialog og sammenbindende kommentarer, der vrister alle de over- og undertoner ud af sproget, som vi har det med at skøjte ureflekterede hen over. Denne gang er det hele hævet op i anden potens, med både Van Veeteren, Barbarotti og deres to komplementære kvinder i topform som både efterforskere og sprog-ekvilibrister." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "Eminent spændende og velskrevet kriminalroman, hvor Van Veeteren og Barbarotti mødes for at løse et gammelt mysterium. At gå i gang med en ny Nesser er som juleaften." Litteratursiden.dk "Håkan Nesser har – igen – skrevet en dødspændende, livsklog og meget menneskelig kriminalroman." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Men er man til den begavede krimi, og har man tid til fordybelse undervejs, så gå i gang med det samme. DE VENSTREHÅNDEDES FORENING er en virkelig god kriminalroman." Kristeligt dagblad, 5 af 6 stjerner "Den er strålende." Jysk Fynske Medier, 5 ud af 6 stjerner "Det er den bedste spændingsroman, jeg har læst i år!" 6 ud af 6 stjerner, Bogpusheren.dk // Københavneravisen "Læser du kun en krimi om året, så vælg denne." Politiken, 5 af 6 hjerter "Denne kriminalroman har alt, hvad en krimielsker kan tænke sig. Du vender side efter side, der med elegant og overskudsagtigt sprog giver dig underholdning, livsindsigt og spænding." Helsingør Dagblad "Kvalitetskrimi - og et MUST for Nesserfans!" Bogrummet.dk, 5 af 5 stjerner

  • Save 23%
    by Anne-Cathrine Riebnitzsky
    £8.49

    En poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. Anne-cathrine Riebnitzsky Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Hun modtog De Gyldne Laurbær for romanen Forbandede yngel 2013.

  • Save 25%
    by Stefan Ahnhem
    £5.99

    Ny selvstændig krimi i Fabian Risk-serien af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Et mord med racistiske undertoner sætter gang i et større efterforskningsarbejde hos politiet i Helsingborg. Datteren Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian Risk er travlt optaget af at bringe sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver brutalt myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Han og kollegerne hos Helsingborg politi kastes ud i en kamp mod tiden og en presset jagt på gerningsmændene. Samtidig kommer Fabian i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig; information, der giver Fabian viden om forhold på stationen, der kan få fatale professionelle og personlige konsekvenser for alle. Fjerde bind i serien om Fabian Risk Stefan Ahnhem har arbejdet som manusforfatter for film og tv i over 20 år.

  • Save 19%
    by Johan Harstad
    £12.99

    Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig. Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv: Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.