En kvinde er overflødig

Knud Sønderbys egen mors død i 1934 ligger bag romanen En Kvinde er overflødig (1936; filmatiseret 1957 af Gabriel Axel), en tragisk skildring af forholdet mellem en dominerende og hyklerisk mor og hendes to forskrækkede og jeg-svage børn. Romanen dramatiseredes og blev i 1942 spillet på Det Kongelige Teater.
„Skildringen af Ester er en af vor moderne litteraturs fineste kvindeportrætter, en meget omfattende og dybtgående og anelsesfyldt skildring af en ung kvindes væsen og liv.“ – CAI M. WOEL
„Romanen er et spil om fraser og om bekæmpelse af fraser. Hver generation søger sin ægthed i sit eget formsprog og danner sig sine sentimentale eller usentimentale idealer igennem den toneart, som har æren af at være moderne. Fru Ingrid Tang dyrker frasens kunst som højere skoleridt, og hun kastes til jorden. Børnene, som er klartseende i deres forbavselse over for løgne, ønsker sig bag om similiordene, men tilhører jazztiden og beskytter sig ødelæggende med et nyt sprogligt skjold, som vidner om deres dybe usikkerhed. Begge parter hjemsøges af ond og ømfindtlig samvittighed, af trods og af medlidenhed.“ – NIELS BIRGER WAMBERG