En sang om en brækket næse

Bart, snart 13, ”opkaldt efter ham den lille gule i The Simpsons”, bor i et trøstesløst socialt boligbyggeri med sin mor, som kun har sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, men til gengæld et ret så trofast kærlighedsforhold til sin sofa. Og til Bart med, som hun overøser med sin moderlige kærlighed på alle tider af døgnet. Også når hun kommer hjem fra byen midt om natten. Hun nærer også store forventninger til Barts evner – ikke mindst som bokser, selv om Bart er en splejs og prøver at komme gennem træningen uden at slå.

Til gengæld slår han sig løs ved at synge for sig selv ude på lokum. Opera faktisk. Ret mærkeligt synes Ada, hans sidekammerat i skolen, men også spændende. Bart skal optræde med sin sang til skoleafslutningen. Synes Ada. Men det har Bart absolut ingen planer om. Tværtimod holder han for sig selv i udkanten af skolegården sammen med de få andre utilpassede elever på skolen.
Bibliotekerne (DBC) skrev: "Gribende, underfundig og vedkommende historie, der kalder på både latter og tårer.”