Et overflødigt menneskes dagbog

Da den tredive-årige Tchulkaturin ligger og venter på døden, begynder han at skrive dagbog for at fordrive tiden, og for at finde ud af, hvad slags menneske, han har været. Han ender ved ordet "overflødigt", og beskriver derefter den måske eneste begivenhed af nogen betydning i hans korte liv og afgørende for hans vurdering af sig selv: den tragikomiske kærlighedsaffære med den 16-årige Lisa Osjogin - en kærlighedsaffære, som næppe har eksisteret uden for hans egen fantasi.
Fortællingen er en studie i fremmedgjorthed og manglende virkelighedsfornemmelse. Turgenjev gav med den et navn til en persontype, der var gennemgående i russisk litteratur gennem hele det 19. århundrede: "det overflødige menneske".