Fem romaner

Mellem alle de mange digte og versfortællinger og de store nationalromantiske romaner fik Ingemann også tid til at skrive fem meget forskellige romaner af mere almindeligt omfang, som her foreligger samlet.
Indhold:
De underjordiske - Et bornholmsk eventyr (1817)
Den kristne stormand Bonahvedes søn Rudolph forelsker sig i den hedenske fribytter Ulfsons smukke datter Elna. Efter at have besøgt hende i smug, flygter Rudolph for Ulfsons vrede sammen med Sigurd og skiftingen Surting og møder snart sine seks brødre, der er på vej i leding under kong Valdemar. Under deres rejse banker de sørøvere og hedenske rylændere, saracenere og selveste troldkvinden Morgana, før de alle atter vender hjem til et Bornholm, der er hærget af pesten og næsten folketomt.
Huldregaverne, eller Ole Navnløses levnedseventyr (1831)
Ole arver to ting efter sin mor: Tre ringe, der bringer held i spil og får ham til at se ud som en rig og adelig herre i omverdenens øjne; og en lille krukke med en øjensalve, der gør ham i stand til at se gennem tingenes ydre skin ind i deres sande væsen. Med denne arv i bagagen drager han ud i verden, hvor han bl.a. møder den dystre dr. Stagefyr Junior (der måske er Djævelens udsending), og den skønne Camilla og hendes fader, grev Stjernskjold.
I øvrigt findes heri som et eksempel på "smagløs sentimentalitet", forfattet af Ole i hans ungdom, et af Ingemanns mest kendte digte, I sne står urt og busk i skjul.
Kunnuk og Naja, eller Grønlænderne (1842)
Vestgrønland, omkring Claushavn, 1774. Kunnuks fader er blevet myrdet af den grumme Kemek. Tyve år senere er hans søn blevet voksen, og tilskyndes af moderen såvel som almindelig skik og brug på Grønland på den tid til at søge blodhævn. Men Kunnuk er forelsket i Naja, som er en af Kemeks nærmeste slægtninge. Samtidig arbejder kristne missionærer på at nedbryde de gamle traditioner til fordel for tilgivelse og næstekærlighed.
De fire rubiner (1849)
Fire brødre redder en smuk, skibbruden kvinden under en storm. Som tak forærer hun dem fire rubiner, der hver for sig giver ejeren en særlig egenskab: Visdom, rigdom, styrke og dejlighed.
Den yngste broder, Gudmund, får visdommens sten, der gør ham til lærer for landets fyrstes søn, og dermed lader ham møde den skønne, sovende prinsesse Miranda.
For at vække hende, drager han ud på en færd, der bringer ham til det lukkede land, den lange sultans slot, over flammehavet og midnatsdybet til selve Paradiset.
Den stumme frøken (1850)
Fortællingen om "den stumme frøken" på Strandgården danner ramme om en til tider ganske satirisk behandling af forskellige ideer og bevægelser i Ingemanns samtid op til og under 1. slesvigske krig, med præsten magister Holm som talerør for hans egne anskuelser.