About Forkert nummer
Layla og Tyler burde have en masse tilfælles som henholdsvis cheer leader og footballspiller. Men hun synes at han er den største idiot der går på skolen og han synes at hun er vildt snobbet og han kan ikke holde hende ud. Når de er i nærheden af hinanden fyger det med ironi, afvisninger og fornærmelser. De kan nærmest ikke holde ud at tale sammen.
Men da Layla ved en fejl kommer til at sende Tyler en sms, som egentlig skulle have været til pigen der sender nøgenbilleder af sig selv til hendes kæreste Adam, ved Tyler ikke at det er Layla. Han beslutter sig for at lege med, for når det kommer til stykket kan Tyler slet ikke lade være med at drille den sure pige der fyrer sms’er afsted om dickpicks, utroskab og tøsesnak.
Tyler og Layla fortsætter hemmeligt med at skrive til hinanden under falske navne og mens dagene og ugerne går bliver det mere og mere alvorligt mellem dem. Og man siger jo at der ikke er langt fra had til kærlighed, men kan virkeligheden bære eller vil Layla og Tyler for evigt stå på hver sin banehalvdel?
Nogle gange er forkert nummer det eneste rigtige.
Natalie Decker er forfatter til bestseller-serierne Rival Love, Offsides og Scandalous Boys. Hun elsker sin familie, sin skønne hund og sine venner. Hun elsker sorgløse dage, football, bløde tæpper, at rejse, at læse, at lave mad, at skrive og er kæmpe-fan af Denver Broncos. Hun tror på, at man hele tiden skal se verden i et nyt lys, og er en ivrig læser af alt. Som Natalie Decker siger: “Dit liv er en fantastisk rejse, så nyd det!”
Show more