Fortællingen i Norden efter 1960

Fortællingen i Norden efter 1960 er titlen på en ny og inspirerende bog med spændende bidrag til forskningen i fortællingen.
I perioden fra 1960 udsættes fortællingen som litterær fremstillingsform for en hidtil ukendt grad af mærkværdiggørelse og mistænkeliggørelse, men paradoksalt nok bliver dette startskuddet til en fornyelse af en sådan signifikans, at det kan hævdes, at fortællingen gennem de seneste årtier har oplevet et højdepunkt i Norden. Yderligere markerer den tidslige afgrænsning en epoke, hvor fortællingen overskrider sine snævre genrebegrænsninger: Den invaderer lyrikken på nye måder og udvides selv af en rivende udvikling inden for film, radio, tv, internet og computerspil. Og end ikke her ophører fortællingens domæne: Fortællingen udfolder sig ikke udelukkende på det litterære eller fiktive felt, også f.eks. historieskrivning og teologi betegner områder, hvor fortællingen opfattes som et stadig væsentligere element. I det hele taget er fortællingen blevet et varmt emne, der udfordrer til megen kunstnerisk og videnskabelig kreativitet.
Antologiens 57 indlæg stammer fra den 24. studiekonference i International Association for Scandinavian Studies, som blev afholdt på Aalborg Universitet i 2002. Den udkommer i forbindelse med IASS-konferencen i Wien i august.