About Fra dreng til mand
»Fra dreng til mand« er en oplysnings- og debatbog, der kan bruges af drenge, deres forældre samt andre med interesse for de forandringer, teenagedrengen gennemgår i årene, hvor han går fra at være dreng til ung mand.
Bogen er opdelt i hovedafsnittene: Ungdomsliv, medier, relationer, det fysiske, stimulanser, destruktive tilstande og selvforståelse. Temaerne og emnerne beskriver både en række facts, og lægger op til at inspirere og eventuelt diskutere en række spørgsmål. Bogen går skridtet videre – og uden at komme med facitlister for korrekt adfærd - lægges der ofte op til decideret ny, selvstændig og kreativ handling.
Temaerne kommer omkring mange af de udfordringer, de fleste teenagedrenge kommer ud for alene, i forhold til forældre, kærester, venner, lærere og andre, der har betydning i deres liv i teenageårene.
Hvert emne har sit eget opslag, og man kan koncentrere sig om og fordybe sig i ét emne ad gangen; bruge bogen som struktur for og springbræt udi at udforske f.eks. nogle af de hjemmesider, der jævn- ligt henvises til. Bogen egner sig også til at blive tygget og kværnet bag en lukket dør i ét hug af teenagedrengen. Den er billedrig og skrevet i et ligetil sprog.
Den kan således også bruges som inspiration i 7.-10. kl., på efter- skolerne, i ungdomsklubberne og hjemme på værelset alene eller med en kammerat.
Bogen findes i en pigeversion – »Fra pige til kvinde«.

Show more