Fryser mig til klarhed

Sneen på graven

Jeg er bange for at se
hvad der sker i verden
 
og bange for at blive blind
så jeg ikke kan se hvad der sker i verden 
 
den sne der falder over verden
lægger sig som på en grav

Meget ændrer sig, når man får en kræftdiagnose. Døden bliver en ledsager, som man må leve med - uden at udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag. For eksempel at købe blomster til sin kone. Men selvom gravsten er blevet en del af den daglige udsigt, holder poeten stadig mest af forretter.

Claus Grymer, født 1946. Opvokset på Mors. Journalistuddannet på Morsø Folkeblad 1970-73. Bifagseksamen i dansk. Tilknyttet Kristeligt Dagblad siden 1973. Hans forfatterskab omfatter lyrik, romaner, noveller og erindringsprosa.