Guddommelig uorden

»Jesus har betalt for vore synder«, siges det. Men hvorfor skal Gud have betaling, og svarer en sådan juridisk-kommerciel tænkemåde til det, som kommer til udtryk i Jesu forkyndelse? Skal Gud over­hovedet have betaling? Hvor kommer den idé fra?
Bogen undersøger, hvordan det kristne budskab tidligt blev farvet af omgivelsernes offersprogbrug og siden af middelalderlige, feudale tænkemåder. Kirken fik derved et begrebssprog, der skulle få styr på vilkårene for at blive frelst eller gå fortabt og holde orden i regnskabet med Gud – mens Jesu forkyndelse snarere peger på, at menneskelige retfærdighedsbegreber ikke gælder i forhold til Guds kærlighed: De sidste skal blive de første, de små er størst, og til den store bryllupsfest, et billede på foreningen i Guds rige, indbydes både onde og gode. Guddommelig uorden!