Historien om Griseoksen

Med "Historien om Griseoksen" befinder vi os overvejende i et univers af natteliv, som det udfolder sig for vores hovedfigur, nemlig Griseoksen.
Griseoksen er et klovdyr, som i århundreder har formået at undgå opdagelse. Zoologer har ikke opdaget den, heller ikke selv om den ret ofte lever i forholdsvis tær befolkede områder, da den er god til at skjule sig. Griseoksen har seks maver, fordi den både spiser planter og kød. Den er drøvtygger, og ud over de fire af maverne, der har samme funktion som andre oksers, har den også en stege- og en kogemave til at behandle kødet i.
Trods navnet føder Griseoksen ikke levende unger, men lægger æg. Hvis den vil, lægger den mellem 11 og 20 æg om foråret, lige efter forårsjævndøgn. Æggene lægges i de underjordiske huler, hvor griseokserne bor. Æggene udruges ved hjælp af en kombination af varmen fra de store trærødder, der danner hulens tag og vægge, og varmen fra begge forældres horn. I yngletiden bliver forældrenes horn i stand til at gløde, så de kan bruges til at varme trærødderne op med. Det må griseokserne gøre mellem seks og otte gange i døgnet. Trods det relativt store antal æg, klækkes der normalt kun én til to og højst tre unger. Udrugningen begynder, når det første æg er lagt, og rugetiden er på 50 døgn med klækning i sidste halvdel af maj måned.
Det er her om foråret, vi møder vores egen griseoksefamilie, hvor tre nye griseokseunger sætter fut i nattelivet, og kræver en masse mad og opmærksomhed. Vi kommer med på nogle af deres oplevelser, og hører om, hvordan griseokserne lærer at begå sig uden for hulen. Da griseokser er glade for at synge og høre historier, sætter de stor pris på at møde andre som kan fortælle en god historie, synge en sang og levere rim og remser; og de digter også gerne løs selv, både til hverdag og fest.
Griseoksen er udbredt over det meste af verden; dog ikke i de arktiske områder. Den kan leve i såvel tempererede, subtropiske og tropiske klimabælter, hvor der er adgang til drikkevand, grisekød, fjerkræ, bær, rodfrugter og andre spiselige planter. Kendte fjender: Bønder, lyseokser, ræve, ugler og - i nogle områder - ulve. Kendte venner: Muldvarpe, spætter, musvåger, kaniner, og måske andre, for eksempel mindre menneskebørn.
Som helhed kan bogen beskrives som fabulerende over såvel fakta som fiktion. Med afsæt i griseoksernes univers og "historier i historien", kommer vi på besøg i andre dyr og væseners universer.