Hjemfalden

I Hjemfalden skrues plottet deterministisk sammen i et knugende greb om en mands forliste lykkedrøm. Den monologiske jeg-fortælling beskriver et menneske, der er hjemfalden til straf i tredje potens. En svag, vigende og blød mand begår først underslæb for sin hustrus skyld og kastes i fængsel. Da han har sonet sin straf og kommer ud, har hun fundet en anden, som han i affekt myrder for at vinde hende tilbage. Hvorpå han ryger i fængsel igen. Men ved mordet mister han tillige sin selvagtelse, hævnen over rivalen bliver ikke en befrielse, men en skam, der martrer hans hjerte og slider hans forstand i stykker. Viggo Stuckenbergs skildring af denne ensomme eksistens, troldbundet af sin længsel efter hustruen og plaget af sin samvittighed, har mindelser om den besatte Raskolnikov i Dostojevskijs roman af samme navn. Det er en eksistentiel fabel, der bruger fængselscellens klaustrofobi som et særligt rum for erindring og erkendelse.
(Dansk Litteraturs Historie)