Kald mig ikke offer!

Natten til den 18. juli 1974 trænger det indiske politi ind til den unge lærerinde Archana Guha i hjemmet i Calcutta. Archanas bror Saumen er medlem af en bevægelse, som bekriger politiet og forbereder en væbnet revolution. Sammen med brorens kone og en veninde af familien, som overnatter i huset den nat, bliver Archana taget som gidsel og tortureret i politiets særlige antiterror-afdeling. Efterfølgende bliver også Saumen taget af politiet, og alle fire fængslet på ubestemt tid under falsk anklage.

 

Som følge af torturen bliver Archana lam i begge sine ben, og hun mister gradvist håbet om nogensinde at kunne vende hjem og blive i stand til at gå igen. Efter løsladelsen tørster Saumen efter hævn og indleder en offentlig jagt på bødlerne, som han resolut inddrager sine nærmeste i. Hævnen bliver en livsstil, der igen gør Archana til gidsel. Her er det, hun, nu i kørestol, møder danskeren Per og skal vælge mellem fortid og nutid.

 

Kald mig ikke offer! er en fortælling om Archana Guhas liv. I næsten tyve år fulgte indiske, europæiske, amerikanske og japanske medier med i hendes enestående skæbne. Alle navne og begivenheder i bogen er autentiske, men fortællingen er skrevet som en roman. Det er et psykologisk drama, som handler om mennesker med en usædvanlig styrke, men også om det helvede, som mennesker kan være skyld i. Det er et politisk drama om tortur som middel til at bekæmpe terrorisme og om terrorisme som en reaktion på statens terror. Det er et eksistentielt drama om den lange vej til retfærdighed. Og det er et menneskeligt drama om overlevelse og om, hvordan man kan bevare mennesket i sig selv, når der ikke er noget tilbage.