About Kors for Kalvehave
I Kalvehave får Mikkel besøg af en kvinde, der ligner den amerikanske countrysangerinde Emmylou Harris. Hun hedder Charlotte Jørgensen og fortæller, at hun trues på livet af sin eksmand, og truslerne trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på Møns Klint. I København leder Liz efter en kvinde, som er forsvundet på et tog fra Aalborg til København, og hun møder tilfældigt Mikkel foran den norske sømandskirke på Amager. Liz kører med Mikkel til Kalvehave og overbeviser ham om, at mordet på Møns Klint er noget helt andet, end kollegerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kom frem til, og jagten på en fælles fjende fra fortiden tager sin begyndelse.
Kors for Kalvehave er også historien om frygten for, at den lille ø Lindholm i Stege Bugt bliver udrejsecenter og skal huse over hundrede kriminelle udlændinge, og om at Rigspolitiets it-systemer ikke altid lever op til, hvad de lover.
Kors for Kalvehave foregår i en verden, hvor rige rager til sig, amerikanske it-giganter høster data som ingensinde, og kun få gør noget for at forhindre klimaet i at gå amok.
---
Kors for Kalvehave er Lars Techen Nielsens tredje krimi med tidligere strisser Mikkel A. Jacobsen og politikommissær Liz Lærke i hovedrollerne.
Show more