About Kurt Danners bedrifter: Djævlekløften
Grand Canyon er et ugæstfrit, tørt og blæsende sted, hvor man ikke skal ønske sig at fare vild. Der er hverken vand eller vegetation i den store ørkenagtige slugt, men det værste sted er nu Djævlekløften. Den åbner sig som en revne i Grand Canyon, og op af den ryger det med giftig gas og ulidelig varme. Det er endnu ikke lykkedes nogen at udforske den, og de lokale beboere er så overtroiske, at de tror, at selve Satan bor i kløften. Men så fanger Djævlekløften en særlig mands opmærksomhed, og så kan det nok være, at mysteriet om den bliver løst!
NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal læses i denne historiske kontekst. Udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.
Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.
Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.
Show more