About Landskabskunst i Danmark
Denne bog sætter fokus på kunstneriske og kulturhistoriske værker i det danske landskab. Den er tænkt som en inspiration for alle med lyst til at udforske og bevæge sig i naturen og opleve samspillet mellem landskab, arkitektur og kunst.
Bogen viser 30 fine eksempler på landskabskunst fra hele landet. Gennem lettilgængelig tekst og smukke fotos får læseren et levende billede af værkerne og menneskene bag. Samtidig fortæller bogen om de dramatiske, sjove og overraskende hændelser, der er sket i forbindelse med anlæggenes tilblivelse og senere udvikling. Bogen er illustreret med fotos af den anerkendte kunst- og arkitekturfotograf Carsten Ingemann.
Formålet med bogen er at synliggøre disse betagende steder i landskabet for en større kreds. Bogen er til alle med interesse for natur, kunst og arkitektur og kan tjene som inspiration både før, under og efter en tur ud i det danske landskab.
Om forfatter
Frode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabsarkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet landskabskunst i Danmark, som han med glæde deler ud af.
E-bogen er lavet i fixed format
Show more