Livet er en fest og så dør man

Allerede på første side i Nikolaj Tange Langes debutroman er scenen sat: En technoklub i Berlin, der damper og sveder under en tre uger lang hedebølge. Gæsterne daser i skyggen på hullede lædersofaer, der tungekysses i krogene og danses vildt. Og der sniffes, sluges og sælges: Ketamin, MDMA, coke og meget andet. En ecstasy-hangover kureres med speed: Rusen og jagten på den næste beruselse er allestedsnærværende. På Berlins klubscene betyder klokken ikke noget, dagslyset kommer og går, og det samme gør opturen – og efter den nedturen med svedeture, depressive tanker og en altoverskyggende tørhed i munden.