Livets Bog, bind 2 (Det Tredje Testamente)

Bind 2 beskriver den ”kosmiske kemi”, hvormed Martinus udvider den kemiske videnskabs lære om de fysiske stoffers reaktion til også at omfatte læren om de ”overfysiske” stoffers reaktion, dvs. de stoffer og energiarter, der ligger bag ved den kendte fysiske verden. Af indholdet: loven om stoffernes reaktion – kosmisk kemi er ”skæbnevidenskab” – jegets evige kraftkilder – søvnen og dens natur – symbolet ”grundenergiernes kombination” – tankeklimaer – det treenige princip som tilværelsens højeste analyse – kosmisk sprogundervisning – livsmysteriets grundfacitter.
Livets Bog består af 7 bind og er Martinus' store centrale værk. Det udgør sammen med bogserien Det Evige Verdensbillede kernen i hans beskrivelse af sin åndsvidenskab. Naturen er den "livets bog", hvis sprog mennesket er ved at lære at forstå. Videnskabens erfaringer giver menneskene kendskab til de fysiske naturlove, men vi skal også komme til kende tilværelsens åndelige naturlove, som er afgørende for at skabe en fredelig verden. Martinus kalder også sit værk for moral- eller skæbnevidenskab. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi behandler andre levende væsener. Martinus' analyser viser, at livet er logisk og meningsfyldt og i sit slutfacit altid er udtryk for den allerhøjeste kærlighed.
Livets Bog er en videnskab om livet. Den redegør for de evige, kosmiske love, der er grundlag for vores oplevelse og skabelse af livet. Den viser, hvordan vor eksistens er forbundet med naturens helhed, og hvordan vi skaber vores egen skæbne ved den måde, vi tænker og handler på i dag. Vi er i udvikling på vej til at blive "rigtige" færdigudviklede mennesker. Princippet om "den stærkestes ret" undergraves til fordel for en voksende human livsindstilling. Vor tids mørke verdenshændelser er fødselsveer for en fremtidig lys verdenskultur, hvor alle elsker alle, og Gud er en realistisk kendsgerning som det altomfattende levende væsen, verdensaltet udgør.