Livets Bog, bind 5 (Det Tredje Testamente)

I bind 5 er hovedemnet ”den højeste ild”, der rummer Martinus’ kerneanalyser af ”det seksuelle polforvandlingsprincip”. Af indholdet: de maskuline og feminine væsener – halvkøn og helkøn – hvorfor religionerne ikke kan frelse menneskeheden – meningen med begreberne "i Guds billede" og ”Kristi genkomst” – dyret bliver menneske – ægteskabet og næstekærligheden – de lykkelige og de ulykkelige ægteskabers zoner – de forskellige mennesketyper: Fra A- til K-mennesker – "den store fødsel" – det seksuelle område er det kosmiske kredsløbs alfa og omega.
Livets Bog består af 7 bind og er Martinus' store centrale værk. Det udgør sammen med bogserien Det Evige Verdensbillede kernen i hans beskrivelse af sin åndsvidenskab. Naturen er den "livets bog", hvis sprog mennesket er ved at lære at forstå. Videnskabens erfaringer giver menneskene kendskab til de fysiske naturlove, men vi skal også komme til kende tilværelsens åndelige naturlove, som er afgørende for at skabe en fredelig verden. Martinus kalder også sit værk for moral- eller skæbnevidenskab. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi behandler andre levende væsener. Martinus' analyser viser, at livet er logisk og meningsfyldt og i sit slutfacit altid er udtryk for den allerhøjeste kærlighed.
Livets Bog er en videnskab om livet. Den redegør for de evige, kosmiske love, der er grundlag for vores oplevelse og skabelse af livet. Den viser, hvordan vor eksistens er forbundet med naturens helhed, og hvordan vi skaber vores egen skæbne ved den måde, vi tænker og handler på i dag. Vi er i udvikling på vej til at blive "rigtige" færdigudviklede mennesker. Princippet om "den stærkestes ret" undergraves til fordel for en voksende human livsindstilling. Vor tids mørke verdenshændelser er fødselsveer for en fremtidig lys verdenskultur, hvor alle elsker alle, og Gud er en realistisk kendsgerning som det altomfattende levende væsen, verdensaltet udgør.