About Livskloge Lisbet
Et hyldestportræt af Danmarks mest berømte Lisbet
Sig navnet: Lisbet (uden h) Dahl (med h). Så ved et flertal af danskere, at det drejer sig om skuespillerinden og instruktøren, der gennem 55 år har boltret sig på landets scener i stort set alle genrer – det klassiske teater, lystspillet, på film og i tv. Men allermest kendt er hun som medvirkende i og mangeårig instruktør af Danmarks største revy, Cirkusrevyen på Bakken.
I billedbiografien Livskloge Lisbet har journalist Marianne Tofte – gennem samtaler og med hjælp fra Lisbet Dahls egne gemmer af gamle udklip – fået et fint indblik i skuespillerindens karriere. Lige fra begyndelsen på Aalborg Teater har hun haft evnen til at få folk til at grine, og i dag betragtes Lisbet med rette som revyens dronning. Undervejs fortæller hun også om de utallige koryfæer, hun har mødt på sin vej, og bramfrit om privatlivet med en stor familie: fem børn med fem forskellige mænd, ni børnebørn og to oldebørn.
Om forfatter
Marianne Tofte har i mere end 30 år arbejdet som journalist, heraf de 25 inden for ugeblade, hvor hun har fulgt kendte og kongelige verden over.
Senere er det blevet til mange rejser med de kongelige, sideløbende med artikler hjemmefra om danske stjerner gennem interviews og portrætter samt via reportager fra premierer og bag kulisserne på teatre, ved revyer og filmoptagelser.
Det har givet Marianne et stort kendskab til de kendte, som hun altid er gået tæt på, men med respekt, så de gode relationer er bibeholdt. Det er mennesket snarere end den berømtes facade, der interesserer Marianne, og som hun søger at vise læserne. Netop det er også hovedtemaet, når hun tager en række kendte danskere på en minderig tur gennem deres liv i de kommende billedbiografier fra Muusmann Forlag.
E-bogen er lavet i fixed format
Show more