About Må jeg være fri
Fem unge Venstrefolk – dem som kommer til at tegne fremtidens Venstre – præsenterer deres bud på et borgerligt-liberalt samfund. De tager et opgør med fortidens politik – både de socialdemokratiske og de borgerlige regeringer – og fortæller, hvor det efter deres mening er gået galt for det borgerlige projekt. Deres hovedtese er, at politikerne har gjort folk til klienter i et system. Frie individer har deponeret deres selvstændighed hos staten. De problemer, som vores land står overfor, bliver ofte besvaret med mere stat, flere regler, mere indgriben. Den tankegang skaber ifølge forfatterne en såkaldt systemstat, der gør borgere til klienter, ødelægger fællesskabet, udvander folkestyret og svækker ansvarligheden.
I bogen går de tilbage til Venstres rødder og finder der historiske eksempler på, hvordan man skaber stærkere borgere og et friere og mere ansvarsfuldt samfund.
Med udgangspunkt i historien og i en kritik af denne systemstat tager de fat på de væsentligste nutidige samfundsudfordringer, der vedrører:
sundhed
den manglende sociale mobilitet
klima
ejendomsret
uddannelse
fællesskab og åndsliv
velfærd
For hvert af disse områder præsenterer de status på området og giver deres bud på visioner og konkrete løsninger. Samlet danner disse svar et bud på en fremtid for Danmark.
Show more