Man sagde hun slog sin mor ihjel

Denne historie begynder med tre mennesker, mor, far og datter, i et hus i en skov langt ude på landet i den nordjyske by Suldrup. Moderen bliver dræbt, og de to overlevende, faderen Jan Flachmeyer og datteren Louise Laursen, er eneste vidner. Kun de to kender den sande historie, men de har dybt modstridende forklaringer på hvad der skete den varme sommernat den 29. juli 2006. Mordet er aldrig blevet opklaret og far og datter beskylder gensidigt hinanden for drabet.

Dette er bogen om en af Danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige mordsager ”Suldrup-drabet”, et uopklaret mord uden konkrete beviser eller motiver. Det er også historien om en trist familieskæbne og en barndom fyldt med druk, vold og alkohol. Men mest af alt er det Louise Laursens historie om de 14 måneder hun sad varetægtsfængslet i arresthuset i Aalborg afsundret fra verden, anklaget for en forfærdelig og utilgivelig forbrydelse - hun ikke havde begået. Bogen beretter om den umenneskelige behandling Danmark udsætter en varetægtsfængslet for, og om ukendte skyggesider af det danske retssamfund.
Louise Laursen bor i dag fortsat i Suldrup sammen med sine to døtre på 9 og 14 år.