Manden der ler

I et næsten surrealistisk England omkring år 1700 lever den unge Gwynplaine i et omrejsende teater sammen med den sin blinde plejesøster Dea, plejefaderen Ursus og den tamme ulv Homo. Gwynplaine er som lille blevet solgt til de såkaldte comprachicos, der har vansiret hans ansigt til et evigt grin med henblik på at videresælge ham til gøglere. Som ti-årig er han under disse comprachicos' flugt fra England blevet efterladt alene i en snestorm, hvor han blev samlet op af Ursus.
Gwynplaine er egentlig tilfreds i sin tilværelse på bunden af det engelske samfund, men det er ikke hans skæbne at vedblive livet ved teatret med Ursus, Homo og den elskede Dea.
Manden der ler er muligvis det sprogligt mest særprægede af Hugos værker, hvor citaterne står i kø og sætningerne i lange passager står næsten som mejslet i sten.