Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse

Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse
3 foredrag holdt i København 6.-8. juni 1911. GA 15.
Menneskets forskellige bevidsthedslag, den første jeg-oplevelse og jeg’ets arbejde i barndommen ud fra sammenhængen med den åndelige verden i det ubevidste sjæleliv. Gentagne jordeliv og betydningen af de i barndommen virksomme kræfter. Kristus og det højere menneskehedsjeg. Den åndelige ledelse og Kristi tilstedeværelse i mennesket. Kristusidealet og Sokrates.
Fortidens store læremestre. Barndommens virkning gennem åndelige hierarkier og virkningens betydning. Forskellige åndsvæsners betydning for udviklingen. Det menneskelige ursprog og månevæsners indvirkning. Individualisering, differentiering og frihed. Ondt og godt. Nutidens sammenhæng med fortiden. At kunne ’se’ og at kunne ’skelne’. Forholdet mellem klarsyn og indvielse. Fra tro til erkendelse. Bevidst eller ubevidst optagelse af Kristusimpulsen.
Om de fremmende og de hæmmende væsner i verdensudviklingen og deres deltagelse som menneskehedens ledelse. Den efteratlantiske tids kulturperioder, herunder den ægyptisk-kaldæiske tids særlige forbindelse til vores nuværende kultur ud fra en påvirkning af Kristi kraft. Forskellige Kristusopfattelser. Menneskets væsen og dets forhold til stjerneverdenen. Bibelens sammenhæng med tidligere kulturperioder. Kristi kosmisk-åndelige kræfters virksomhed i forbindelse med hans undergerninger. Tidernes vende, Jordens åndelige substans og menneskets bevidstgørelse i erkendelsen af en åndelig verden.
Det åndelige menneskes veje og mål
4 foredrag holdt i København 2.-5. juni 1910 samt 5. juni 1911. GA 125 og 127.
Er en åndsvidenskabelig verdensopfattelse blot subjektive ideer, eller er der et dybereliggende behov for åndserkendelse i vor tid? Sammenstødet mellem tidligere tiders forestillinger og nutidens forhold til en åndelig verden. Moderne naturlove og forestillingen om Gud. Naturvidenskabens forhold til det åndelige. Åndsvidenskab som bro mellem den menneskelige sjæl og den ydre verden. De to veje til erkendelse: mystikkens vej og okkultismens vej. Teosofiens (antroposofiens) vej som den tredje vej.
Det åndelige i mennesket og dettes afhængighed af det ”almindelige” menneske som vejbereder for det åndelige. Det almindelige menneskes forpligtelse over for det højere i dets indre. Karmalovens virkninger i livet. Det nødvendige i såvel en ægte følelse af ufuldkommenhed som følelsen af, at vi i os har uendelige muligheder for fuldkommengørelse. De to forskellige følelser i relation til henholdsvis mystikkens vej og okkultismens vej. Betydningen af tal-erkendelse for en afbalanceret udvikling.
Billedet på det egentligt åndelige i mennesket. Jeg’ets sæde. Åndelige kræfters betydning for et menneskes selvforvandling. Den ydre og den indre verden, om ydre og indre oplevelser samt vort forhold til begge. Sjælelivets tre led: tænkning, følelse og vilje. Følelsens betydning for åndelig erhvervelse og forvandlingen af ondt til godt ved hjælp af karmaloven. Om at kunne gøre det oversanselige til sjæleligt indhold.
Den nye åndsåbenbarings mission. Længsel efter selverkendelse. Forholdet til egne meninger, principper og metoder. En dyberegående tolerance. Livet set i lyset af reinkarnation og karma. Nye åbenbaringer ud fra gamle begreber. Jordens midte. Historien om Jesus-Kristus. Lidt om Kopernikus, Giordano Bruno, Kepler og Galilei. Det intellektuelle og materialismen. Kristus i menneskelig skikkelse. Kristi genkomst. Sandhed og vildfarelse.