Mesterlære II

I mesterlære hos erotikkens herre
Davie Jones udkommer med sin anden novellesamling Mesterlære II 20. august 2020.
Hans første bog fik ikke meget opmærksomhed af medier og presse herhjemme, men det gjorde den til gengæld hos de begejstrede læsere, hvor forfatteren på onlinefora, hos de store online boghandlere og i fanbreve er overøst med roser og er blevet sammenlignet med erotikkens svar på både Umberto Eco, Peter Høegh og endog en så klassisk forfatter som Mark Twain.
Læserne er altså ikke i tvivl: Hans fortællinger har det hele og fanger stort set alle, der går i gang med dem.
De over 50.000 læsninger på onlinefora for erotisk litteratur, hvor nogle af novellerne også har været udgivet, bevidner, at Hr. Jones er kommet for at blive og er én, vi skal være stolte af.
I en tid, hvor netop erotisk litteratur boomer blandt danskerne og sætter billedpornoen til vægs, er Mesterlære II endnu en perle i erotikkens store litterære skatkammer, og det skulle ikke undre, om Davie Jones fortællinger finder vej til udlandet. Emnet har jo vist sig at være populært i rigtig mange lande. Den danske presse kan i alle tilfælde ikke sige, at den ikke fik chancen for at dykke ned i en af erotikkens spændende sider, mens tiden var der.
Mesterlære II indeholder seks noveller, som beretter om en række vidt forskellige personer og spændende livshistorier, med omdrejningspunkterne i bdsm, kærlighed og det moderne menneske, krydret med humor og anledning til forløsende latter - selv når pirringen er på sit højeste.
Spektret i fortællingerne og individernes sind og motiver er meget bredt og bevæger sig ud i nogle af erotikkens dunkle afkroge, som mange af os har, men ikke tør tale med andre om. Samtidig har fortællingernes klimaks en smuk og overlegen repetition, men belyst fra nye vinkler hver gang, som er både lærerig for den nysgerrige og vil skabe genkendelsens glæde hos den erfarne. Vi bliver pirrende indført i emnet og får lov til at se perspektivet og nydelsen fra begge ender af pisken. Uanset hvilket motiv, man går til Mesterlære II med, er det svært at sige andet end, at det hele giver mening. Man bliver i al fald godt underholdt hele vejen igennem bogen. På trods af, at det er seks afsluttede historier, sidder man efter endt læsning alligevel tilbage med følelsen af, at novellerne udgør en samlet symfoni.