Nyt lys på gamle skrifter

Med udgangspunkt i en note i den lille bog Forsoningslæren og Genvejen om, at Hebræerbrevet er fragmenter Paulus’ tale ved apostelmødet i Jerusalem påvises en sammenhæng mellem Paulus’ kritik i Galaterbrevet af, at Peter trak sig tilbage fra måltidsfællesskabet med de hedningekristne i Antiochia, og de formanende afsnit i Hebræerbrevet. Desuden gennemgås en del skrifter fra Dødehavsfundet, bl.a. Melchizedek-teksten, Habbakuk-kommentaren, Sektreglen og Damaskusdokumentet. Identiteten af de to gådefulde skikkelser, den Onde Præst og den Retfærdige Lærer diskuteres, ligesom også teorien om de to Messiasskikkelser, en præstelig og en kongelig behandles. Sekten, hvis skrifter man har fundet, var sandsynligvis essenere, og der bringes nogle beskrivelser af denne sekt fra de samtidige forfattere, Josephus og Philo. Desuden gennemgås dele af 1. Enochs Bog og Jubilæerne. Det er skrifter fra Jesu samtid, som er næsten ukendte i dag i kristen sammenhæng, f.eks. 1. Enochs Bog og Jubilæerne. Jesus kendte og læste dem formodentlig, men de er stort set glemt i dag.