About Øjeblik for evigheden
For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende.
'Øjeblik for evigheden' er en øm, eftertænksom og morsom roman om kærligheden, døden og tilværelsens ensomhed. Bogen er nomineret til EU's litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse til 'De sidste kærtegn', der udkom i 2021.
Pressen om 'De sidste kærtegn':
»Skøn lille perle af en roman.« Litteratursiden.dk
»Poetisk, stilfærdigt humoristisk og utrolig fin fortælling med gode refleksioner over kærlighed, ensomhed, karriere og alderdom.« Ældresagen
»Romanen balancerer elegant mellem det melankolske og det komiske, og jeg grinede højt flere gange.« ★★★★★ Altaposten
★★★★★ Stavanger Aftenblad
Om forfatteren:
Kjersti Anfinnsen er født i 1975 og bor i Oslo, hvor hun til daglig arbejder som tandlæge. Øjeblik for evigheden blev nomineret til EUs litteraturpris 2022 og er en selvstændig fortsættelse af hendes første roman på dansk, De sidste kærtegn (2021), for hvilken hun høstede flotte anmeldelser og modtog flere udmærkelser i Norge. Hun vandt prisen for den bedste nordnorske bog, Havmannprisen 2020, samt vandt Subjektprisen 2019 for årets bog og modtog Bokhandlens forfatterstipend 2020.
Show more