Books published by Arne Herløv Petersen

"Konstnärligt firar Söderberg sin första totale triumf i "Historietter"1898. Det fordras stor kunst för att uppnå det lättvindiga intryk som bockens korta noveller ger...Tekniken känns igen från dåtida fransk prosa. Men givetvis har också Södergrens journalistiska träning betytt en hel del för hans lakoniska, ekonomiske stilkonst."(Göran Hägg: Den svenska litteraturhistorien)

Det er fremfor alt diktene som har skaffet Obstfelder den plassen han har i litteraturhistorien, og med særlig fokus på ett dikt: Jeg ser. I likhet med Hamsuns Sult er dette blitt en litteraturhistorisk markør for 1890-årene, og som Munchs Skrik og Aften på Karl Johan er Jeg ser et av de mest slående kunstneriske uttrykkene for det moderne menneskets fremmedfølelse: “Jeg ser, jeg ser .../ Jeg er vist kommet på en feil klode! / Her er så underligt ...” Obstfelders poesi kan sies å være en litterær pendant til Munchs ekspresjonistiske billedkunst.Men Obstfelder skrev også dikt som er rene impresjoner, og han viser slektskap med de franske symbolistene, som f.eks. Verlaine. Riktignok brøt han med den tradisjonelle diktningens bruk av fast enderim og fast rytme, men diktene hans er langt fra urytmiske. Obstfelder ble aldri musiker, i stedet brakte han musikken inn i poesien, både i valg av titler og ikke minst formspråk. Regn er et rytmisk og lekent eksempel, velkjent den dag i dag: “En er en, og to er to – / vi hopper i vand, / vi triller i sand. / Zik zak, / vi drypper på tag, / tik tak, / det regner idag.”Sigbjørn Obstfelder har hatt stor innflytelse. Fra diktene hans går en linje frem til flere av våre største modernister, bl.a. Rolf Jacobsen.(Norsk Biografisk Leksikon)

Tjänstekvinnans son är en självbiografisk roman skriven av August Strindberg 1886, ett år före Hemsöborna. I romanen berättar Strindberg om sina uppväxtvillkor, det vill säga familjesituation, ekonomi och samhällstatus. I boken heter Strindbergs romanfigur Johan.Strindberg skrev denna efter att han blivit åtalad och friad för att han drev med nattvarden i Giftas. Att bli åtalad fick honom att känna sig utanför och oförstådd. Han vill med Tjänstekvinnans son förklara sig för Sverige och också kanske försöka förstå själv.Titeln kommer från att hans far gifte sig med familjens tjänsteflicka som senare blev Strindbergs mor och med anspelning på Första Mosebok 21:9 och 21:10."Då fick Sara se Hagars, den egyptiska kvinnans, son, som denna hade fött åt Abraham, leka och skämta; och hon sade till Abraham: "Driv ut denna tjänstekvinna och hennes son, ty denna tjänstekvinnas son skall icke ärva med min son Isak.Tjänstekvinnans son har, enligt Göran Hägg i dennes Den svenska litteraturhistorien, sid 318, tjänat som förebild för andra ungdomsskildringar som Hjalmar Söderbergs Martin Bircks ungdom, Harry Martinsons Nässlorna blomma och Ulf Lundells Jack.(Wikipedia)

Inspirert av Baudelaire skrev Obstfelder også prosadikt, og i midten av 1890-årene planla han å utgi en samling, noe det ikke ble noe av. Et dusin av dem ble publisert i aviser og tidsskrifter mens hans levde, og ved siden av diktene er prosadiktene blitt stående som det mest betydelige ved forfatterskapet. Tekstene kan ha klare fortellende innslag, men de kan også ha et mer symbolistisk preg, som i Hustru. Byen, et av hans mest kjente prosadikt, uttrykker noe av den samme fremmedfølelsen som Jeg ser.(Norsk Biografisk Leksikon)

Handlingen tar utgangspunkt i den fiktive vestlandsbygda Åfjorden, og er en tematisering av forholdet mellom stagnasjon og utviklingsoptimisme. Hovedpersonen Rejer Jansen Juhl vokster opp i et stagnert bygdemiljø, og møter motgang da han forsøker å utvikling nye næringsveier i bygda. Gjennom motgang, lutring, en sjøreise, og ekteskapet til Sara modnes han, vender hjem, og bidrar til en lykkelig fremtid for bygda.

"Lander som icke är" er den store finlandssvenske lyriker Edith Södergrans efterladte digte. Bogen udkom i 1925 og indeholder en række af hendes mest elskede digte, som titeldigtet:Jag längtar till landet som icke är,/ty allting som är, är jag trött att begära/Månen berättar mig i silverne runor/om landet som icke är/Landet, där all vår önskan blir underbart uppfylld/landet, där alla våra kedjor falla/landet, där vi svalka vår sargade pannai månens dagg....

Sigbjørn Obstfelder (født 21. november 1866 i Stavanger, død 29. juli 1900 i København) var en norsk forfatter. Han regnes som en av Norges første modernistiske diktere.Romanen "Korset" betraktes i dag som et av hovedverkene i den nyromantiske 1890tallsdiktningen. I romanen møter leseren hjertets egen stemme og rytme, i en fortelling om kjærlighet og død, om lidenskap og lidelse, trofasthet og troløshet.

Sigbjørn Obstfelder skriver i et brev til skuespillersken Johanne Dybwad om sit skuespil "De røde dråber" (1897):Første akt indeholder blot spænding mod de andre. Den vil ved første gangs gjennemlæsning ikke forstås, — men skulde stå frem ved en skuespiller, der havde sat sig ind i Odd’s væsen, som forklares ved de næste akter. Helt vil den måske først forstaas efter fjerde akt.Ved flygtigere gjennemlæsning kan det gi anledning til misforståelse, at der fremstilles den scene og de personer, man er vant til fra Bjørnsons og Ibsens samfundsdramer. Man kunde da tro, at den dramatiske konflikt er det, som foregår mellem Odd og disse mennesker. Dette er ikke tilfældet. Det, som foregår med Odd, foregår blot i forhold til ham selv. Og det er det, som skulde være det nye, og gale, eller det nye og gode, og den for en god skuespiller interessante opgave.Disse andre mennesker er blot til som baggrund, som „Chorus“, hvorpå Odd, Berg, Lili, Borghild skulde stå frem som store silhouetter, digtede over nogle af livets store magter. Det er slet ikke meningen at fremstille Odd som den, der er martyr for disse hverdagsmennesker. Tvertimod, han skuffer dem virkelig. Første akt handler blot om ham selv, og de andre fremstiller malerisk, hvad der sætter hans sind i bevægelse og kamp. Han optar ingen kamp med dem. Men han jages af idealet, af de store følelser af menneskets smerte og ufuldkommenhed, og så den store pligt mod skjønheden. Han jages heraf, og han lider, — han lider ved at skuffe sin bys mennesker, men han må, — han lider ved at skuffe Borghild, men han må, — om hende har han kanske havt et skjælvende lidet håb, at hun skulde komme mod ham, ville forstå ham, — men det har blot været et lidet håb, han selv ikke har vidst om. Han er forbandet — forbandet netop ved denne forfærdelige drift, der er lagt ned i ham, driften mod det overmenneskelige, det guddomsfagre. Han vet, at de må gå fra ham alle, han venter sig ikke andet, og det falder ham ikke engang ind at forklare, hvad det er han vil. Hvad vilde det også nytte? Da det jo i ham selv må være så uhåndgribeligt, mere en dunkel følelse, — en følelse, der mange gange blir helt til angst...Fremdeles er første og fjerde akt stillet musikalsk mod anden og tredje. Man ser i anden akt ikke alene Odd i hans ensomhed, men man ser hans ensomhed, man ser den forbandedes ensomhed.(Efterladte Arbejder)

Svarta fanor är en roman av August Strindberg, utgiven 1907 men skriven tre år tidigare. Boken är en satir över det samtida Sveriges radikala författare, som kallade sig själva Det unga Sverige, och en av den svenska litteraturens mest kända och beryktade nyckelromaner.Den kan betraktas som tredje delen i en trilogi som inleds med Röda rummet (1874) och fortsätter med Götiska rummen (1904).(Wikipedia)

Hemsöborna är en roman av August Strindberg som utgavs 1887, ett år efter Tjänstekvinnans son. Strindberg gjorde även en dramaversion av berättelsen 1889. Boken skrevs under Strindbergs vistelse i Schweiz och södra Tyskland.De inledande raderna har blivit mycket berömda, så kallad in medias res: "Han kom som ett yrväder en aprilafton och hade ett höganäskrus i en svångrem om halsen."Hemsöborna följer fastlänningen Carlsson som kommer till Hemsö för att hjälpa till med änkan Flods lantbruk. Det skär sig snabbt mellan Carlsson och Flods son Gusten, som tycker att Carlsson är högfärdig. Carlsson får dock ordning på lantbruket och han får idén att hyra ut ett av husen till en professorsfamilj under sommaren, vilket ger hushållet extrapengar.Carlsson förälskar sig i Ida, en av pigorna från Stockholm, men sin uppvaktning har han inget för, och nästa sommar gifter sig Carlsson med madam Flod. Den äkta sängen har dock inte mycket att erbjuda och Flod förstår snart att Carlsson är närgången mot pigorna. Hon smyger efter Carlsson en vinternatt och drar på sig lunginflammation. Under julen dör hon och när kistan ska föras till kyrkan går isen upp, kistan sjunker och Carlsson förmodas drunkna.(Wikipedia)

1898 giftet Obstfelder seg med den danske sangeren Ingeborg Weeke, men det ble et kortvarig og turbulent ekteskap. Han døde av tuberkulose på Kommunehospitalet i København 29. juli 1900, nær 34 år gammel.Et dypt personlig verk er En prests dagbog, som ble utgitt kort etter Sigbjørn Obstfelders død. Den uferdige boka regnes som hans hovedverk ved siden av Digte. Den preges av dyptgripende sannhetssøken og erkjennelsestrang

"En blå bok" er enten stor humor eller vanvid. Strindberg forsøger for eksempel at bevise, at kileskriften ikke er skrift, men sprækker eller fuglespor i vådt ler.Svenska Dagbladet skriver:Till August Strindbergs obändiga geni hör hans förmåga att förleda läsaren. Det märkvärdiga med essäerna i exempelvis ”En blå bok” från 1907 är att man gång på gång blir bedragen, men hela tiden är medveten om det. Man står under författarens överinseende, och ändå känns det försåtligt att gå vidare. Ofta slutar det med att läsaren får syn på sig själv och sina fördomar, Strindbergs metod är närmast sokratisk.Det kanske mest briljanta stycket i ”En blå bok” handlar om kornknarrens existens. ”Känner du någon som har sett honom?”, frågar Läraren sin adept Johannes, där de går en sommarkväll mellan klövergärden. ”Nehej”, svarar Johannes. Men om nu kornknarren ändå existerar: hur kommer det sig att den, som inte kan flyga eller ”flyger mycket dåligt”, flyttar till Italien på hösten? Om man räknar enligt Alfred Brehms mönster, skriver Strindberg, ”så skulle det finnas fem millioner kornknarrar på våren, och efter det han lägger 7 till 12 ägg om sommaren så finnas 35 millioner kornknarrar i vårt land om hösten. Skulle man inte se dessa när de flyga eller vandra över Öresund?” Eller när de ”går genom Tyskland, vandrar över Alperna eller genom Sankt Gotthards tunnel?”. Under Strindbergs hand förvandlas kornknarren till metafysik – onekligen ett bravurnummer, förklätt till ett stycke vetenskap.Med grundmurat förakt inför auktoriteter och ”vetenskapsbrackor” skrider Strindberg med gott humör till verket. Han vetenskapar hellre än bra, och ofta mot bättre vetande: kornknarren existerar alldeles bestämt, den är en utmärkt långdistansflygare och övervintrar i Afrika. Ändå är man lockad att ge Strindberg rätt. Den retoriska tonen är så övertygande, och författaren tar som alltid sig själv och sin sanningslidelse på största allvar. Strindbergs forskarmödor blir genom denna dumdristighet närmast tragikomiska. Det gäller i synnerhet de alkemiska experimenten och den egensinniga språkforskning han i upprepade perioder försökte sig på. Allt blev till en ursinnig jakobskamp. Redan titeln på ett av Strindbergs sista arbeten röjer företagets hopplöshet: ”Kinesiska språkets härkomst”

Martin Bircks ungdom är en kortroman av Hjalmar Söderberg som publicerades 1901. Författaren presenterar en ung mans, Martin Bircks, successiva utveckling i Stockholmsmiljö runt slutet av 1800-talet. Romanen består av tre delar som beskriver Bircks barndom, ungdom, och tidiga medelålder. Den har självbiografisk karaktär och bygger på några av Söderbergs egna erfarenheter. Den skiljer sig från Söderbergs andra romaner i och med att den beskriver huvudpersonens liv under en längre tid, hela uppväxten. I romanen figurerar en dekadent poet som identifierats som Emil Kléen.I den första delen av romanen skildras Martin Birck som barn. Han vinner sina första erfarenheter i omgivningen, i skolan och på gatan. Han tar också gradvis emot tidens flöde.Den andra delen presenterar protagonisten när han står inför ungdomsproblem. Problemen har uppstått ur förekomsten av sexualitet i hans liv, behovet att anta moraliska såväl som religiösa åsikter och att välja väg i livet. Unge Birck inleder en opportunistisk kontoristkarriär som ska ge honom en säker chans att överleva. Samtidigt är författarskap hans verkliga dröm. Martins val gör att han kommer i konflikt med sina föräldrar. Hans mor börjar anse att han har förlorat sin tro på Gud.I den tredje delen av boken står Martin inför problem som beror på hans käresta. Martin skulle vilja leva ett anständigt liv med henne och bilda familj på ett civiliserat sätt, men han har inga ekonomiska medel för att göra det. Paret är tvunget att balansera på en kant av olycka trots att de gör saker som är en naturlig följd av deras kärlek.(Wikipedia)

"Professor Hieronimus" er antipsykiatri tres år før Laing. Og en glasklar skildring af, hvordan et følsomt kunstnersind kan nedbrydes af en repræsentant for den etablerede psykiatri.Wikipedia skriver om bogen:Professor Hieronimus er en roman av Amalie Skram som utkom i 1895. Den forteller om malerinnen Else Kant som bryter sammen under presset ved å være både hustru, mor og kunstner. Hun lider av selvmordstanker og søvnløshet. Hennes mann og huslegen oppfordrer henne til å søke hjelp hos den berømte Hieronimus. Dette går Else med på, siden hun selv føler hun trenger å komme seg bort litt og slappe av. Besøket hos Professor Hieronimus blir ikke helt som hun hadde forventet. Han har ikke engang snakket med henne før han bestemmer seg for at hun er sinnssyk. Hun blir plassert blant gale mennesker på en lukket avdeling og møter løgnaktighet og maktmisbruk fra de som skulle hjelpe henne. Hun blir ikke hørt og får ikke møte sin mann. Til slutt blir hun sendt til sinnssykehuset St. Jørgen, og her begynner neste bok i serien.

Det er et hyppigt forekommende fænomen, at virkeligheden imiterer litteraturen. Jonas Lies "Når jerntæppet falder" om et Atlanterhavsskib og passagerernes reaktioner, da det ser ud til, at en helvedesmaskine i lasten eksploderer, så skibet synker, kunne være inspireret af Titanic - men bogen udkom i 1901, elleve år før Titanics forlis.Passagererne har alle deres lig i lasten og er splittet mellem hæmninger og lyster. Som det hedder et sted: "Han følte sig som strudsen imellem at løbe og lyst til at flyve".Hvis man forestiller sig, at Jonas Lie er en gammeldags hjemstavsforfatter, tager man meget frem. Lie er impressionistisk, elegant og nærværende, satirisk og samtidig medfølende og fuldt på højde med Herman Bang og Émile Zola.***"Herman Bang priste i 1890 Jonas Lie som banebryder for den impressionistiske roman: "De aldrig fortæller noget om noget. De viser os alt". Lies udvikling er kendetegnet ved et stadig større teknisk mesterskab og en mere udtalt samfundskritisk holdning. Et sent mesterværk er Naar Jernteppet falder (1901), hvori han viser passagerernes reaktion på truslen om, at en helvedesmaskine vil sprænge oceandamperen i luften.Joans Lies romaner har dog gerne lykkelig, i det mindste forsonlig udgang, måske en af grundene til deres store popularitet. Jonas Lie, der skrev et norsk skriftsprog, som næsten var dansk, og hvis bøger blev udgivet i København, blev sin tids mest læste romanforfatter i Norden; hans sidste roman udkom i et førsteoplag på 12.000 eksemplarer."(Store Danske Encyklopædi)

Theodor Kittelsen, der tegnede utallige trolde, påstod, at han altid tegnede efter levende model. Også Jonas Lie så trolde omkring sig.Han siger: "At der er Trold i Mennesker, véd enhver, som har lidt Øie for den Slags.De ligger inde i Personligheden og binder den som urørligt Fjeldstykke, lunefuldt Hav og ustyrligt Veir, - store og smaa Ubeister, - fra det enkelte vældige Bjerg- eller Havtrold, der kan lægge sig med sin Villie ind i Livsstrømmen, til Nøkken, Alven, Tomtegubben eller Nissen, der huserer og sætter sine lunefulde Indfald, Pudser og Krumspring ind i Folk.Engang, jeg kjørte i Slæde gjennem en Skog, skvat Hesten for en stor, skræmselsfuld Stenblok, der laa og keg frem i Maaneskinnet under en troldagtig vokset Bjerkelug.Siden har jeg mødt den igjen i en gammel Jurist, - et paafaldende træet Ansigt, Øine som to mat overtrukne Glansstene, en forunderlig sikker Dømmekraft, utilgjængelig for at rykkes eller vildledes af Indtryk. Omgivelserne blaaste af ham som Veir og Vind; Forstanden saa tusindaarig stensikker, der snød ingen eller intet den. Han var bare en Viser.Troldskaben lever paa dette Stadium inde i Menneskene som Temperament, Naturvillie, Eksplosivkraft."**Og så fortæller han løs om trolde. han har mødt eller hørt om.

Den engelske Lods er et episk dikt, eller en versroman, av den norske forfatteren Henrik Wergeland, først utgitt i 1844.Forfatteren opptrer selv i fortellingen, og møter fortellingens hovedpersoner: losen John Johnson, hans kone Mary Ann, sønnen Francis og hans kjæreste Anna. Fortellingen er et romantisk melodrama med trekk av den gotiske romanen: udødelig kjærlighet, en ond lord som forpurrer kjærligheten, adskillelse, ulykkelig død, og flere andre «træf» fra skjebnens side. Etter adskillelse, gjenforening og de to unges død finner John og Mary Ann alders hvile i Hardanger.Fortellingens ytre rammefortelling, med dikterjegets reise til England, har bakgrunn i en reise Wergeland gjorde til England i 1831. Boken er en av de få utgivelser fra Wergeland som ble en kommersiell suksess i hans egen tid.

Strindbergs mest kendte stykke er Frøken Julie, som er skrevet under et ophold i Danmark. Da stykket kom ud, var det så vovet, at han ikke kunne få det opført i Sverige af svenske skuespillere, men måtte låne nogle lokaler i København for at få premiere på stykket. Den kvindelige hovedrolle fik han sin kone til at spille, stykkets to andre personer blev spillet af danskere.Stykket udspiller sig i grevens køkken en midsommeraften og nat. Stykket begynder med, at tjeneren Jean og kokkepigen Kristin taler om grevens datter, frøken Julie. Kristin er tydeligt forarget over Julies frigjorte forhold til mænd. Kort efter kommer hun ind i køkkenet og begynder at lægge an på Jean, selvom hun ved, at han egentlig er Kristins uofficielle forlovede. Kristin falder i søvn og bemærker ikke tilnærmelserne. Da hun er gået i seng, begynder Julie og Jean at drikke sammen, og de ender med at dyrke sex på Jeans værelse. Herefter vil de flygte på grund af skammen, men ingen af dem har modet til det. Greven kommer hjem næste morgen. Da Kristin vil have Jean med i kirke for at få syndsforladelse, finder hun ud af, at han har været hende utro. Julie er handlingslammet over sin fars pludselige ankomst og beder Jean om at befale hende til at begå selvmord for at undgå en skandale. Jean gør det modvilligt, og stykket ender med, at Julie som i hypnose går ud og skærer halsen over på sig selv.Et af de centrale temaer i stykket er kampen om magten mellem Julie og Jean. Det er både en kamp mellem mand/kvinde og mellem herre/slave. I starten af stykket har Julie den absolutte magt over Jean som hans herre, men mod slutningen er rollerne byttet om. I samme forbindelse kunne man se på den magt, som greven har over Julie og Jean. Selvom greven er fraværende under hele stykket, har han en fantastisk magt over de tre medvirkende og er indirekte tilstede på scenen i form af sine sorte støvler.Et andet stort tema, som diskuteres, er det aristokratiske æreskodeks, som blandt andet tvinger Julie til selvmord. Strindberg udstiller her aristokratiets svagheder og hykleri. Endelig har Strindberg en pointe med en sidehistorie, der fortæller om Julies opvækst, hvor de traditionelle kønsroller var byttet om. Julies mor fik magten på gården, og hun fik mænd til at lave kvindearbejde og omvendt. Resultatet var, at gården gik fallit. Vi ser også i stykket, hvorledes Julie selv er dømt til undergang på grund af sin opvækst. Hendes frigjorte optræden fører ikke andet end død og ulykke med sig, og Strindbergs pointe understreges ved, at han lader hende dø til sidst.(Forfatterweb)

Edith Södergran var en af de første modernister inden for finlandssvensk litteratur, påvirket af fransk symbolisme, tysk ekspressionisme og russisk futurisme. 24 år gammel debuterede hun i 1916 med digtsamlingen Dikter. Hun døde kun 31 år gammel og nåede derfor ikke at opleve den påskønnelse og berømmelse, hendes lyrik senere vandt rundt om i verden. Hendes indflydelse på lyrikere er stor, og i dag anses hun for at være en af hovedpersonerne inden for den svenske modernistiske lyrik.(Wikipedia)

Septemberlyran, diktsamling av den finlandssvenska modernisten Edith Södergran utgiven 1918. Diktsamlingen brukar ses som en hårt drabbad, av sjukdom, av ekonomiska problem efter att familjens förmögenhet hade försvunnit i den ryska revolutionen och av isolering, diktares heroiska och livsbejakande försök att bygga upp sin självkänsla och ett manifest för sin rätt att uttrycka sig under full frihet. Redan i de inledande anmärkningarna anger hon stämningen och retade gallfeber på samtiden som såg dem som arroganta och hennes diktnings som dårdikter. I de inledande anmärkningarna fastslår hon också sitt manifest, hon äger orden och bildens makt endast under full frihet.(Wikipedia)

"Maisa Jons" er historien om en syerske. Hun er ikke nogen oprørsk natur, men hun har svært ved at affinde sig med sit arbejdes dræbende monotoni. Hun bliver forelsket i en student og er så glad, men så tårner problemerne sig op. For hvis hun bliver set ude i byen sammen med en ung student, hun ikke engang er forlovet med, så er hun ikke en anstændig pige, og så skal byens fruer nok lade hende vide, at hun ikke kan komme i deres hjem og få arbejde af dem.**"Maisa Jons (1888), en sypikefortelling, ble av de ledende kritikere, som Georg Brandes, regnet som ubetydelig. Brandes og andre hadde imidlertid merket seg det skiftet som hadde funnet sted hos Lie: “Vi have i vore Dage med deres stærke aandelige Brydninger oplevet det Snurrige, at en Forfatter som Jonas Lie, hvis første Række Skrifter, for saa vidst de ikke vare direkte konservative, iagttog en streng, stundom lidt ængstelig Neutralitet, i en modnere Alder antog Tendens og skadede en fortræffeligt anlagt Fortælling Livsslaven ved en i Slutningsordene alt for tydeligt udformet, næsten agitatorisk Anklage mod det abstrakte Samfund.”

Kommandørens Døttre (1886), fra embetsmannsmiljø, plasserer seg i den kjønnspolitiske debatt allerede gjennom navnelikheten med Camilla Colletts Amtmandens Døttre. Kommandørens Døttre har vært regnet som Lies mest naturalistiske verk: “Her har miljøtegningen et sterkere ekthetspreg enn i Livsslaven. Det menneskelige forfall som demonstreres, er sosialt uangripelig, men det knuser noen menneskeskjebner. Og her slår miljøet inn, her er det en demoraliserende samfunnspest.” (Ingard Hauge).

Den sosiale romanen Livsslaven (1883), med handling fra Kristianias østkant, ble oppfattet som naturalistisk diktning. I en artikkel i Nyt Tidsskrift samme år ble Lie innlemmet i de modernes rekker: “Livsslaven viste det nyes fullstændige gjennembrud. Alle forstod efter denne, at Jonas Lie nu kjæmpede i de samme fremskridtets rækker, som Bjørnson, Ibsen og Alexander Kielland.”

Etter examen artium 1920 tok Grieg hyre som lettmatros på en lastebåt, og 1922 forelå debutsamlingen Rundt Kap det gode Haab. Vers fra sjøen. Det var eventyret den unge 18-åringen lengtet mot. Men allerede 1924 kom romanen Skibet gaar videre. Den var skrevet på en desillusjon og viser maskinalderens umenneskelighet. Det var en ny måte å skildre sjølivet på, og Grieg høstet en storm av protester, ikke minst fra sjømannsstanden. Boken ble oversatt til en rekke språk, og den var den direkte foranledning til at Folkeforbundet tok opp helsearbeid blant sjøfolk i havnebyene.

Gift er en roman av Alexander Kielland fra 1883. Gift er en dannelsesroman og en tendensroman som retter skarp kritikk mot stagnerte konvensjoner, i den klassiske dannelse (latinskolen) og konfirmasjonen. Abraham Løvdahl, bokens klassevandrer,[trenger referanse] trer tilsynelatende uforbeholdent inn i skolens rigide system med bravur, men fra innledende servilitet til senere opposisjon ligger det et ironisk lys over hans (fåfengte) bestrebelser. Typisk for den naturalistiske tradisjon faller viljen hans igjennom idet han blir faren opp av dage.Gift er blitt stående som en av de store skoleromaner i norsk litteraturhistorie, og en skal ikke se bort fra at boka har hatt en betydning for norsk skoledebatt både på 1800-tallet og senere. Som i de fleste land kom det etter hvert en debatt om hvilken stilling de klassiske språkene skulle ha i den høyere skolen i forhold til moderne, levende språk som engelsk og tysk. Etter hvert måtte den klassiske dannelsen vike plassen for samfunnets og næringslivets krav om kunnskaper i levende fremmedspråk. Men denne marginaliseringen av de klassiske språkene kom tidligere og med større tyngde i norsk skole enn for eksempel i Sverige og Danmark. Lille Marius, som døde av for mye latin, har ikke vært lett å se bort fra i debatten om den norske skolens innhold.(Wikipedia)

Nordahl Grieg var endnu ikke fyldt femten, da han begyndte i første g. på gymnasiet i Bergen. Han var lille af vækst – den mindste i klassen. Og han var klodset og fummelfingret og hverken god til sport eller dans.Men han kunne skrive, og han kunne snakke.Begge dele fik han rig anledning til at udfolde i gymnasieforeningen Hugin og dens blad.Dette udvalg af hans gymnasiedigte – skrevet fra han var femten, til han var sytten år – stammer fra bogen ”Nordahl Grieg og Hugin”, der blev udgivet til gymnasieforeningens 100 års jubilæum i 1960, med indledning af klassekammeraten Kathrine Zimmer Aurell.Det er spændende at se, hvordan et stort talent folder sig ud, og de bedste af Nordahl Griegs ungdomsdigte er værd at læse som digte – og ikke bare som forsøg.

I Når vi døde vågner gør Ibsen direkte en kunstner til hovedperson. En billedhugger giver afkald på kærlighed og menneskelighed for at nå berømmelse. Dramaet behandler samtidig kunstens dobbelthed som udtryk for en utopisk og kritisk impuls.Henrik Ibsens dramaer har konflikten mellem individet og det omgivende samfunds institutioner som tematisk centrum. De udtrykker en oplevelse, som tilsyneladende indebærer, at individet søger forandringer, som baner vej ud af et snævert, gammelt samfund. Fremskridtet foregøgler både individuel og social frihed, men det viser sig, at længslen efter en eksistens, som tænkes at forsone det frie individ med samfundet, kun er en illusion. Idealerne knuses af realiteterne. Den sociale udvikling, som skulle frigøre individet fra det traditionelle samfunds lænker, afskærer enkeltmennesket fra en social helhed. Moderniteten indebærer fremkomsten af det løsrevne, isolerede individ.Denne ambivalens i forhold til moderniseringsprocesserne er en stadig tilbagevendende følelsesstruktur i Henrik Ibsens værker, og den kom til at blive bærende i 1900-t.s litteratur. På den måde kan Ibsen betragtes som den første moderne store internationale dramatiker.Han skrev på sin samtids dansk-norske skriftsprog, men var ikke primært nogen national forfatter. Hans værker påvirkede og provokerede intellektuelle, forfattere og dramatikere i samtid og eftertid.(Store Danske Encyklopædi)

I Arbeidsfolk (1881)... sætter Alexander Kielland nogle af tidens store problemer under debat, bureaukratiet ... belyses og kritiseres. Tonen kan være barsk, men hans stil er elegant, ironisk og humoristisk, med næsten elskværdige udleveringer af magtens ynkelige mennesketyper og stor, social medfølelse med deres ofre.(Store Danske Encyklopædi)"Med den bitende skildring av byråkratiet i Arbeidsfolk (1881) stilte han seg på ytterste venstre fløy i den politiske kamp."(Store Norske Leksikon)

En stor harme dirrer inde bag det næsten klinisk kølige og underspillede sprog i "To novelletter fra Danmark". I "Trofast" bliver den gode grand danois sat ud som vagthund, så den kan stoppe den, der stjæler kul fra grossereren. Den stopper tyven - en gammel kone - ved at skambide hende, så hun dør af det. Og det er så forfærdeligt - for noget så stygt skulle de aldrig have udsat deres søde hund for.I "Karen" opdager pigen, at den mand, hun skal have et barn med, ikke er til at stole på. Hun kan ikke se anden udvej end at drukne sig, men også det kan der komme noget godt ud af.

Der skal skarp lud til skurvede hovedet, og Kielland er skarp og nådesløs, når han udstiller det borgerskab, han selv kom fra. Grådigheden, hykleriet, dobbeltmoralen bliver afsløret i fortællingen om Else, der bliver gravid uden at være gift og dør i en fængselscelle, mens borgerskabet fejrer jul og præsten tænker, at Gud tager mod alle bidrag - også den fattiges skærv.Hos Kielland bliver skildringen af nød aldrig til socialporno. Han brænder af harme. Sådan er forholdene, siger han. Og sådan skulle de ikke være. L