Books published by Dafolo A/S

Elevens alsidige udvikling har været en del af folkeskolelovens formålsparagraf siden 1975, men sammenlignet med den faglige udvikling har emnet ikke fået megen opmærksomhed gennem de seneste 40 år. Denne bog ønsker at sætte fokus på den alsidige udvikling i skolen for på den måde at åbne for diskussionen om, hvad elevens alsidige udvikling dækker over, og hvordan denne kan håndteres i en skolekontekst.Bogen belyser emnet ved blandt andet at opridse baggrunden for begrebet alsidig udvikling og ved at se på, hvorledes begrebet hidtil er forsøgt udfyldt. Bogen giver en indføring i forskningsbaseret viden om alsidig udvikling, og der trækkes på konkrete erfaringer fra pædagogisk praksis, primært fra et udviklingsprojekt i Gentofte Kommune. Til slut giver bogen inspiration og konkrete forslag til det videre arbejde med alsidig udvikling.

Undervisningsdifferentiering handler i bund og grund om inklusion. Om at alle elever skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor de kan udvikle sig fagligt, personligt og socialt.Men undervisningsdifferentiering er også en didaktisk kompetence, der stiller krav til læreren om at kunne opstille dynamiske læringsmål for sine elever, udvælge varierede metoder, der skal hjælpe eleverne til at opnå disse mål, og løbende evaluere for at justere mål og metoder i forhold til elever-nes læringsfremskridt. Udgangspunktet for denne antologi er, at undervisningsdifferentiering er det bærende princip for al undervisning, i alle fag og på alle alderstrin. Hvert fag byder imidlertid på forskellige muligheder og udfordringer i forhold til undervisningsdifferentieringen.Antologien indeholder konkrete bud på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges ud fra en overordnet skalaforståelse af undervisningsdifferentiering i forhold til fagenes forskellige muligheder, traditioner og fagdidaktik.Bogen henvender sig til lærere i grundskolen og til undervisere og studerende på læreruddannelsen og i efter- videreuddannelsen.

Uanset diagnosticering, særlige behov eller boform er individet i et etisk perspektiv det samme. Pædagogikkens grundlæggende problemstillinger optræder med andre ord også i døgninstitutionen – forskellen findes i selve rammen og i det særlige fokus, en speciel livssituation afstedkommer.Pædagogik i døgninstitutionen forsøger at give et overblik over et komplekst område ved at samle bidrag fra personer med både praktiske og teoretiske perspektiver og tilgange.Bogen består af fire dele:PerspektiverInstitutionstyperPædagogik og metodikPædagogik og organisationEmner, der behandles, er blandt andet: behandlingspædagogik, miljøterapi, mentaliseringsbaseret pædagogik, selvpsykologi, positiv psykologi, undervisning i døgninstitution, tilsyn, magtanvendelse og kvalitetssikring samt praksis på socialpædagogiske opholdssteder, særligt specialiserede døgninstitutioner og sikrede institutioner.Bogen henvender sig til pædagoger, ledere, psykologer, sagsbehandlere, lærere og studerende med interesse for døgninstitutionsområdet.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye tværfaglige lederteams – hvordan får man dem til at fungere effektivt?Af Rasmus Thy Grøn og Claus ElmholdtI denne artikel sættes der fokus på, hvad der skal til for at få nye tværfaglige lederteams til at fungere effektivt, så der produceres ledelse, der understøtter udviklende og sammenhængende læringsbaner for børn i den integrerede heldagsskole.Deprivatisering af praksis gennem undervisningsrunderAf Thomas R.S. AlbrechtsenDenne artikel diskuterer, hvordan lærere kan arbejde på at deprivatisere deres praksis ved hjælp af undervisningsrunder, hvad det kræver af ledelsen, og hvordan det kan understøtte arbejdet i et professionelt læringsfællesskab.Evaluering og feedback mellem ledelse og medarbejdereAf Katja Munch ThorsenEvaluering og feedback mellem ledelse og medarbejder er i fokus i denne artikel, der gennemgår, hvorfor det er vigtigt, og hvad både ledelse og medarbejder skal gøre for at få det til at fungere efter hensigten: at sikre øget læring og trivsel for eleverne.Co-teaching: To er bedre end énAf Andy HøjholdtI denne artikel beskriver Andy Højholdt, hvad co-teaching er, hvordan man sikrer det de bedste omstændigheder i praksis, og hvorfor co-teaching er en meget nyttig tilgang til det tværprofessionelle samarbejde lige netop nu.

Når børn begynder i skolen, er der fortsat en tendens til at udskifte børnenes naturlige bevægelsesaktive læringsstil med mere stillesiddende aktiviteter. Kroppen tilsidesættes i den faglige undervisning. Fra småbørn har været involveret med krop og sanser i at lære maksimalt, gør skolen børn "forstolede". Denne bog handler derfor om, hvordan man kan få mere liv og bevægelse ind i børnenes hverdag - i klasserummet, tumlesalen, gymnastiksalen, svømmehallen, legepladsen, skolegården, i fritiden og hjemme. Børn har forskellige kompetencer, potentialer og læringsstile. Nogle børn har vanskeligheder med deres kropslige formåen, således at kroppen kan virke hæmmende i forhold til deres trivsel, læring og udvikling. Bogen belyser forskellige former for motoriske vanskeligheder, der sætter spor i børns kropslige formåen. I bogen gennemgås en ny screeningsmodel, der ud fra 16 forskellige opgaver beskriver børns kompetencer, potentialer og eventuelle vanskeligheder inden for sansemotorisk formåen. Der er i bogen fokus på, hvordan hverdagsaktiviteter kan analyseres, og hvordan opgaver og omgivelser kan gøres mere hensigtsmæssige, så det sikres, at børn forbliver nysgerrige og bevægeaktive, så læringen kan gå som en leg. Bogen henvender sig både til forældre og fagpersoner, som arbejder med børn, og den er spækket med dejlige forslag til bevægelseslege og ideer til, hvordan familien kan indrette sig i hverdagen, så opgaver og omgivelser er med til at bevare børns nysgerrighed og deres lyst til bevægelse. Den nye udgave er udvidet med opdateret teori og litteratur.

I denne antologi giver ni forfattere - eksperter på hver sit område - inspiration, viden og idéer fra sig til alle, der ønsker at hjælpe børnene bedst muligt på vej til et levende og stærkt sprog. Med et veludviklet sprog - mundtligt, skriftligt og kropsligt - vil barnet stå stærkt i mange af livets vigtigste forhold, både uddannelsesmæssigt, menneskeligt og socialt.Bogens kapitler sætter fokus på eksempelvis indretning af sprogstimulerende rum, fællesskabets betydning for sprogudviklingen, anerkendelse og motivation som sprogligt brændstof, støtte til børn med særlige behov og tidlig introduktion af skriftsproget i børnenes liv.

Øget inklusion er i disse år et hovedtema i folkeskolen, ofte motiveret i at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Fokus er ikke i samme grad rettet mod de elever, forældre, lærere og skoleledelser, som skal gennemføre inklusionsprocessen. Med bøgerne Inklusion i klassens fællesskab og Ledelse i en inkluderende skole, belyses skolens pædagogiske og strategiske muligheder for god inklusionspraksis. Bøgerne tilbyder ikke alene videns- og erfaringsformidling om en påtrængende problemstilling i skoleledelse, men også oplæg til refleksion over egen lærer- og ledelsespraksis og skolens pædagogiske videreudviklingsmuligheder.Formålet med bogen Inklusion i klassens fællesskab, der er en bog for lærere skrevet af lærere, er gennem praksiseksempler at belyse faktorer, der er afgørende for vellykket inklusion. Bogen belyser pædagogiske og etiske aspekter af inkluderende klassefællesskaber, der hviler på gensidig respekt, og hvor ingen elever er på tålt ophold, samt lærerens værktøjer i klassesituationen, også når der er tale om elever med mindre veludviklede sociale kompetencer - i skolen ofte karakteriseret som urolige og adfærdsvanskelige - og deres arbejdsfællesskab med klassens øvrige elever. Fokus rettes også mod spørgsmål som, hvordan skolens ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence kan inddrages, hvad PPR kan støtte med, hvordan man kan sikre positiv medvirken fra alle klassens forældre, hvilke krav der kan stilles til undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i sin undervisningspraksis og sin professionelle kompetenceudvikling.

Lektiehjælp i SFO – inspiration til den pædagogiske praksis giver idéer og konkrete redskaber til, hvordan der kan arbejdes med lektiehjælp og lektieunderstøttende aktiviteter i SFO’en på måder, der inviterer til at tænke differentieret, helhedsorienteret og kreativt omkring børns lektier. Ved at italesætte den mangfoldighed af lektiestøttende aktiviteter, der er mulige i det fritidspædagogiske rum, og som kan bidrage til børnenes lære- og udviklingsprocesser, lægger forfatteren op til, at lektiebegrebet redefineres.

Øget inklusion er i disse år et hovedtema i folkeskolen, ofte motiveret i at begrænse udgifterne til specialundervisningen. Fokus er ikke i samme grad rettet mod de elever, forældre, lærere og skoleledelser, som skal gennemføre inklusionsprocessen. Det rådes der her bod på med bøgerne Inklusion i klassens fællesskab og Ledelse i en inkluderende skole, der tilsammen belyser skolens pædagogiske og strategiske muligheder for god inklusionspraksis. Bøgerne tilbyder ikke alene videns- og erfaringsformidling om en påtrængende problemstilling i skoleledelse, men også oplæg til refleksion over egen lærer- og ledelsespraksis og skolens pædagogiske videreudviklingsmuligheder. Formålet med Ledelse i en inkluderende skole, der er en bog om skoleledelsens rolle og opgaver i inklusionsprocessen skrevet af og for skoleledere, er at tydeliggøre, hvordan skoleledelsen kan understøtte en inkluderende undervisning i praksis. Bogen omhandler bl.a. overvejelser over hensigtsmæssig inddragelse af skolens egne ressourcelærere med specialpædagogisk kompetence og effektive samarbejdsstrukturer mellem PPR, lærerteamet og den enkelte lærer. Desuden belyses spørgsmål som, hvordan man fra skolens side bedst muligt kan støtte op om forældrenes positive medvirken, og stille velegnede særlige undervisningsmidler og fysiske rammer i klassen og på skolen til rådighed, samt hvordan man bedst inddrager aktuel forskningsbaseret viden om inklusion i lærernes kompetenceudvikling.

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledere. Bogen kan også anvendes af institutioner som ikke arbejder efter LP-modellen.

Som et redskab til at skabe sammenhæng imellem den pædagogiske læreplan, dokumentation og evaluering kan man bruge farvekodesystemet, som præsenteres i dette hæfte og på den tilhørende hjemmeside. Hæftet giver en grundig introduktion til arbejdet med farvekodesystemet og er henvendt til ansatte i dagpleje, vuggestue og børnehave.Materialets største del er elektronisk. På hjemmesiden www.dafolo.dk/farvekodesystemet findes en lang række dokumenter og redskaber til arbejdet med farvekodesystemet. Disse kan, for den bruger der har købt materialet, frit downloades og printes.Farvekodesystemet klæder personalet rigtig godt på til planlægningen, organiseringen og udførelsen af det pædagogiske arbejde. Det kan anvendes til at:illustrere og systematisere de enkelte læreplanstemaerdokumentere den pædagogiske praksisevaluere på baggrund af det dokumenteredeforberede den konkrete, pædagogiske praksisbevare fokus i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksisudarbejde en kompetencetavle for det enkelte barn til brug i forældresamtalerudarbejde en kompetencetavle for det enkelte barn til brug for etablering af et godt fundament i overgangene omkring barnets institutions- og skolelivudarbejde en præsentations- og kompetencetavle af personalet til ophængning i institutionen eller dagplejenudarbejde den pædagogiske profil på institutionen eller i dagplejenDorthe Filtenborg Sørensen er leder af en af de største integrerede daginstitutioner på Frederiksberg. Dorthe har igennem en lang årrække skrevet artikler, bøger og hæfter med fokus på den pædagogiske praksis i forhold til arbejdet med dokumentation og evaluering.

Glad mad med børn skaber madglæde i daginstitutionen. Bogen er fuld af opskrifter og idéer til aktiviteter med børn og mad og kan oplagt bidrage til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Børns inddragelse i og omkring mad og måltider er især vigtigt i en tid, hvor flere og flere børns viden om fødevarer er begrænset. Med bogen i hånden bliver pædagoger, køkkenpersonale og forældre i stand til at udfordre børnene i øjenhøjde, give dem medansvar, naturforståelse og kendskab til de fødevarer, de putter i munden.Bogens første del omhandler en række overvejelser og gode råd i forhold til emner som institutionens mad- og måltidspolitik, gode bordvaner, børn i køkkenet, festlige lejligheder, bagning med børn, bålmad og børnene som ”landmænd”. Herefter kommer selve opskriftsamlingen. Alle opskrifter er angivet i to størrelser tilpasset henholdsvis en standardstue på 20 børn og en familie bestående af to voksne og to børn.Bogens opskrifter er rettet mod børn og børns smagsløg – det er mad, der dufter, smager og taler til alle sanser.Karen Broström har gennem flere år arbejdet og undervist i hjemkundskab i folkeskolen samt lavet oplæg og workshopper for folkeskolens udskolingsgruppe om idræt og kost. Hun har gennem en længere årrække været madskribent på Helsingør Dagblad med fast madklumme hver lørdag og er nu madskribent på Horsens Folkeblad.

Denne bog præsenterer et blik på uddannelse og pædagogik – én måde ud af mange at iagttage fænomener fra uddannelsesverdenen på. Ideen med bogen er at præsentere en række af de fænomener, man støder på, når man beskæftiger sig med uddannelse og pædagogik. Her anskues de imidlertid gennem den tyske sociolog Niklas Luhmanns særlige udgave af systemteorien.Når man drejer på kaleidoskopet, dukker der ofte nye, overraskende billeder op af alt det vante, normale og genkendelige. Hvordan ser undervisning, læring, skoleledelse, klasseledelse eller Cooperative Learning ud gennem denne særlige optik?Bogens titel hentyder til, at de stigende krav fra omverdenen til uddannelsessystemet ikke skal besvares med kontrol og ydrestyring, for hermed umyndiggøres læreren. Undervisning er desuden for komplekst et foretagende til at kunne blive styret udefra. Læreren skal i stedet myndiggøres ved, at han eller hun yderligere dygtiggøres. For hvis der er noget eller nogen, der kan skabe god uddannelse, er det dygtige lærere. Nøgleordet er professionel dømmekraft, for det at være myndig forudsætter, at man som den refleksive praktiker kan udøve sin dømmekraft situationsafhængigt, men på baggrund af et lager af analytiske kategorier og et repertoire af metodiske handlemuligheder.

'Lysten driver værket', siger man, men for mange drenge findes lysten til skolen kun de første år, hvorefter interessen daler - og med denne daler også muligheden for at realisere drengenes læringspotentiale i folkeskolen. Statistikken taler sit eget tydelige sprog: Drengene udgør næsten 70 procent af det samlede antal elever med vanskeligheder i skolen er drenge. Drenge scorer samlet set klart dårligere end piger i alle hovedfagene i de afsluttende prøver. De opnår en klart lavere social kompetence i lærervurderinger, og de viser lavere motivation og arbejdsindsats. Der er en række drenge, der klarer sig godt i skolen, men der er alt for mange drenge, der får et meget dårligt læringsudbytte. Noget skal gøres, for at drengene bliver bedre inkluderet i fremtidens skole. Hvordan skaber vi en folkeskole, hvor også drengene bevarer glæden ved at gå i skole? Det er en af skolens største udfordringer. På baggrund af egne undervisningserfaringer og den nyeste forskning på området, kommer Ulla Sjørup med konkrete bud på, hvordan drengene kan nås i den daglige undervisning.

Dette er en bog fyldt med halvfærdige tegninger – kaldet ”doodles” – til brug i undervisningen. Bogen tager sit afsæt i børns umiddelbare lyst til at tegne, og forfatterne har taget udgangspunkt i, at børn gerne vil tale og være sammen, når de lærer. Bogens idéer er blandt andet inspireret af Cooperative Learning.Bogen tager afsæt i tre af indskolingens fag: natur/teknik, matematik og dansk samt i elevens alsidige udvikling. Samtidig er der formuleret en række ideer til lærere og pædagoger, som de kan lade sig inspirere af, når doodlerne skal anvendes i en faglig sammenhæng. Alle bogens doodles kan kopieres direkte fra bogen eller printes fra den tilhørende hjemmeside www.dafolo.dk/doodles. Med købet af bogen følger en adgangskode til hjemmesiden.

Denne bog handler om tilsyn og kontrol med folkeskolen. Begreber, som har udviklet sig over tid. Begreber, hvis indhold det kan være vanskeligt at fastlægge. Men også begreber, som har afgørende indflydelse på skolens hverdag, i og med at de afstikker rammerne for skolens virksomhed og kvalitet. Og selv om skolens professionelle har et indgående kendskab til folkeskoleloven og anden central lovgivning, kan man alligevel som både leder og lærer komme i tvivl om ens kompetencer nu også rækker til, at man kan agere, som man har til hensigt. Et par eksempler på spørgsmål kan belyse tilsynsbegrebets betydning og rækkevidde: Hvor meget kan en undervisningsminister, en borgmester eller en kommunalbestyrelse blande sig i en bestemt folkeskoles dagligdag. Kan en kommunalbestyrelse i besparelsesøjemed beslutte, hvilke bøger der skal anvendes i danskundervisningen på 3. klassetrin? Det er nogle af de problemstillinger, som denne bog - direkte eller indirekte - har som ambition at belyse. Bogens 1. del indeholder en række kapitler om, hvilke tilsyns- og kontrolfunktionerne der efter lovgivningen tilkommer henholdsvis undervisningsministeren, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen samt skolens leder. I tilslutning hertil belyses også skolens forpligtelse til at føre tilsyn med de børn, som den har fået i sin varetægt, og afslutningsvis indsættes skolens tilsyns- og kontrolbegreber i et generelt tilsynsperspektiv. Bogens 2. afdeling består i en alfabetisk ordnet stikordsdel, som har til formål i kort form at give en kort, præcis og dækkende fremstilling af en række centrale emner i relation til tilsynsbegrebet. Hvor begreberne er belyst uddybende i kapitlerne i bogens 1. del, refereres hertil. Endelig omfatter bogen oversigter over bl.a. litteratur og relevante links mv.

Dette hæfte er bygget op omkring seks nøglespørgsmål vedrørende læseproblemer:1. Hvor udbredte er læseproblemer?2. Hvordan kan man iagttage og indhente information om læseproblemer?3. Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe læseproblemer?4. Hvordan kan man organisere undervisningen?5. Hvordan kan man indrette skolens læringsmiljø?6. Hvordan kan man evaluere undervisningen og elevernes læringsudbytte?Med de seks spørgsmål fungerer hæftet som inspirationsmateriale i forbindelse med analyse af pædagogisk praksis og skolens læringsmiljø. Fokus er dermed på læseproblemer i et socialt eller systemisk perspektiv - og ikke på læseproblemer som et individuelt problem.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Bidrager lederudvikling til bedre resultater i skoler og andre offentlige organisationer?Af Lotte Bøgh Andersen, Anne Bøllingtoft, Ann-Louise Holten, Christian BøtcherJacobsen og Niels Westergaard-Nielsen I denne artikel fremlægges resultater fra både amerikanske og danske undersøgelser af, hvorvidt lederudvikling bidrager til bedre resultater i skolen. Ved at sætte fokus på, hvilke typer lederudvikling – og dermed ledelsesadfærd – der har de mest positive effekter, giver artiklen endvidere input til, hvordan skolelederne bedst muligt sætter sig selv i stand til at håndtere de udfordringer, de står overfor.Kaldet der ikke kunne høresAf Charlotte Larsen og Steen HildebrandtMed afsæt i bogen 'Lær af de gyldne øjeblikke' (2015) beskriver denne artikel, hvordan man som organisation kan få meningen tilbage. Ud fra den såkaldte MeningsMetode præsenterer artiklen konkrete redskaber til, hvordan den samlede medarbejderstab, med lederen i spidsen, kan genfinde og genskabe kaldet og meningen med deres arbejde.Opløftende ledelse i en dansk kontekstAf Lasse ReichsteinTidligere i år udkom Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris’ Uplifting leadership på dansk, og denne artikel er det danske forord til oversættelsen. I artiklen præsenteres forfatternes forståelse af begrebet ”opløftende ledelse”, og de seks faktorer der kendetegner virksomheder og skolesystemer, der mod alleodds hæver deres præstationsniveau. Desuden indskriver artiklen bogen i en højaktuel dansk kontekst.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikel:Vi skal have uddannelse tilbage i uddannelsesledelseAf Viviane RobinsonI dette nummer af Skolen i Morgen bringer vi en oversættelse af Viviane Robinsons artikel om udviklingen fra generel ledelse til uddannelsesledelse.Artiklen blev bragt i sin originalform i Leading & Management i 2006.Ud fra grundige forskningsoverblik beskriver Robinson hvorfor – og ikke mindst hvordan – man som skoleleder kan blive bedre til at lede med fokus på effektiv undervisning. Robinson argumenterer for at der, både på politisk niveau og på forvaltningsniveau, bør fokuseres mere på at skabe bedre rammer for at en skoleleder kan lede sin skole med fokus på elevernes – og lærernes – læring. I artiklen gennemgår Robinson blandt andet, hvilke lederevner det kræver udvikling af, hvis man gerne vil tage udfordringen med en elevog læringscentreret skoleledelse op.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Brug af data til kompetenceudvikling af lærereAf Frans Hjort Hammer og Henrik Stockfleth OlsenMed udgangspunkt i deres masterspeciale i Læreprocesser giver denne artikel et bud på, hvordan man kan bruge data til at skabe kompetenceudviklende samtaler i professionelle læringsfællesskaber på skolerne. Artiklen diskuterer desuden databegrebet som andet og mere end tal og testresultater.Kan lederen være en fl ue på væggen?Af Anita MonnerupDenne artikel fremlægger resultater fra et casestudie fra 2014 af, hvad der sker når ledelsen observerer lærerens undervisning og efterfølgende taler med lærerne om disse observationer. I artiklen diskuteres det, hvad undervisningsobservation kan betyde for relationen mellem lærer og leder oghvad det betyder for fokus på elevernes læring.At smage sin egen medicin. Skolelederes arbejde med feedback på egen ledelsespraksisAf Pernille Hansen, Camilla Nørgaard og Helle BjergEvalueringsredskabet CALL-DK har i efteråret 2015 været afprøvet i Odense Kommune, og denne artikel fremlægger nogle af erfaringerne derfra. Desuden diskuteres det i artiklen, hvilken ledelsesforståelse redskabet advokerer for, og at man som ledelse skal være indstillet på, at blive evalueret ud fra denne forståelse.Få blik for elevernes læring og trivselAf Poul NissenI denne artikel beskrives lærings- og trivselsskala, hvordan de bruges, hvordan resultaterne afl æses og ikke mindst hvordan lærere hurtigt og nemt kan ”tage temperaturen” i klasseværelset, både hvad angår læring og trivsel. Artiklen gennemgår desuden hvilke teoretiske overvejelser der ligger til grund for de to skalaredskaber.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Uddrag af Triple Focus – en ny tilgang til uddannelse (2015)Af Peter Senge og Daniel GolemanI uddraget beskrives baggrunden for forfatternes særlige tilgang til uddannelsesamt et konkret eksempel på, hvordan børn kan inkorporere denne tilgang i deres sociale samspil.Interview med Daniel GolemanSkolen i Morgen har spurgt Daniel Goleman, der sammen med Peter Senge har skrevet bogen Triple Focus – en ny tilgang til uddannelse, om, hvordan den er relevant i Danmark.Hvordan kan vi vite at læring har skjedd?Af Ingelin BurkelandDenne artikel ønsker, at afdække sammenhængen mellem metakognitiv kompetence og læringsmotivation. Blandt andet gennem tankevækkende spørgsmål ønsker forfatteren, at få os læsere til selv at reflektere over egen læring, for eksempel om – og i så fald hvad – man lærer af, at læse artiklen? Hvor langt fra stammen falder æblet?Af Rasmus LandersøMed afsæt i ét af folkeskolereformens tre overordne mål, nemlig, at den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater,introducerer denne artikel vigtige resultater fra den økonomiske forskning om social mobilitet og uddannelsesmobilitet i Danmark.Skoleledelse i alliance med virkeligheden – forandringsprocessen fortsætter efter første år med skolereformenAf Klaus Ernst HansenDenne artikel er anden del af Klaus Ernst Hansens bud på, hvordan skoleledere kan håndtere de mange forandringer skolereformen har først med sig. Artiklen giver konkrete anbefalinger til, hvordan skolelederen, via medarbejderinvolvering og arbejdet med en fælles vision, kan vedligeholde – eller genskabe – motivationen og den relationelle tillid, både mellem ledelse og lærere og lærerne i mellem. Første del af artiklen blev bragt i Skolen i Morgen i november 2015.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

ATK-vejledning i praksis - en del af skolens udvikling giver et aktuelt overblik over det væsentligste indhold af AKT-arbejdsområdet. Efter en indledende introduktion til skolens aktuelle situation og AKT-arbejdets baggrund, indhold og hensigtsmæssige struktur tilbyder antologien et inspirerende indblik i AKT-arbejdet i praksis på en række centrale områder. Med dette udgangspunkt præsenteres læseren for den nyeste viden inden for faget og for konkrete redskaber til at håndtere AKT-arbejdet, for eksempel i forbindelse med klasseledelse, klasseproblematikker, sociale kompetencer hos elever, de stille elever, forældresamarbejdet, tidlig identifikation af problemer og forventninger til AKT-vejlederens kompetencer.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Et bud på forankringsledelse, når læreridentiteten er på spilAf Mette Stange og Claus OttesenI anledning af folkeskolereformens nylige 1-års fødselsdag, ser denne artikel tilbage på det forløbne år og på, hvilke udfordringer lærere og ledelse er stødt på i forandringsprocessen. Artiklen udspringer af et casestudie foretaget på en folkeskole i skoleåret 2014-2015 og bygger på et større antal kvalitative interviews med lærere og skoleledelse. Formålet er at give et bud på, hvad der er på spil i forhold til lærernes meningsskabelse i reformens første år.Det er os, der skolifi cerer børnenes tid – og det var det, vi frygtede mest af alt! Et indblik i aktuelle vilkår for pædagogers arbejde i skolenAf Rikke Pedersen og Ane FeilbergMed reformen, er rammer og vilkår for pædagogernes arbejde i skolen ændrede. Hvad betyder det for pædagogernes professionsidentitet? Og hvilke læringsidealer og kvaliteter skal det SFO-pædagogiske arbejde nu hvile på? Det ser denne artikel nærmere på ud fra en undersøgelse af, hvordan pædagogeroplever sammenhængen mellem organiseringen af skolen og deres muligheder for at udfolde deres kerneopgaver.Skoleledelse i alliance med virkeligheden – prioritering af mål efter første år med skolereformenAf Klaus Ernst HansenDenne artikel sætter fokus på reformens centrale drivkræfter og de barrierer og potentialer, der har betydning for gennemførelsen af den store forandring, reformen er. Artiklen diskuterer, hvilke mål der er mest centrale at nå i de første år af reformens levetid, set fra skolelederens perspektiv.Forandringsstemning i mellemrummetAf Kirsten MogensenI de seneste år har følelser fyldt meget inden for skoleledelse, og historier om fx demotiverede og stressramte lærere har domineret mediebilledet. Følelser er også et tema, der har fyldt mere og mere i de senere års ledelseslitteratur, hvor de har været inspirationskilde til betegnelser som anerkendende ledelse, følsom ledelse og motivationsledelse. Denne artikel præsenterer et bud på om, og i så fald hvordan, affektiv skoleledelse kan frembringe en mere positiv indstilling hos lærerne.

Alle skoler har i dag adgang til data om, hvordan eleverne har det i skolen, og hvilket læringsudbytte de har, både fra nationalt og lokalt niveau og ud fra egne test og kortlægninger i den enkelte klasse. Data har dog ingen værdi i sig selv – først når de bliver analyseret i den lokale kontekst, er der grundlag for at forbedre den eksisterende praksis. Hvis man vil opnå et så effektfuldt udbytte af data som muligt, må de derfor drøftes og anvendes i fælleskab mellem lærere i for eksempel professionelle læringsfællesskaber og mellem skoleledelsen og lærere. Den kollektive tilgang er helt afgørende for, at lærere og ledere udvikler kompetencer inden for data-literacy.Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Målgrupper: 1.-2. kl.Letlæsningshæfte om Kasper, der skal passe hund for en ven. Hvordan mon det går? Kasper er en helt almindelig dreng i 1. klasse. Ikke nogen superelev. Men en god kammerat og god til at finde på. Lix 5.

Målgrupper: 1.-2. kl.Letlæsningshæfte om Kasper, der skal på tur i skoven. Mon der er myg?. Kasper er en helt almindelig dreng i 1. klasse. Ikke nogen superelev. Men en god kammerat og god til at finde på. Lix 5.

Artiklerne i dette nummer af Paideia handler om synlig læring. I tidsskriftet kan du glæde dig til artikler af John Hattie, Peter Allerup, Per Fibæk Laursen, Lars Qvortrup, Kjeld Fredens, Jan Håkansson, Thomas Nordahl, Ratib Lekhal, Ann Margareth Aasen og Maybritt Drugli.

Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.