Books published by Eksistensen

En lærebog om Det Nye Testamente

Den lodrette beståen sætter os på sporet af de europæiske tanker og fortolkninger ved kronologisk at præsentere kilderne til den vesterlandske kultur. Det sker ved idehistorisk at beskrive tænkningen i antikken, middelalderen, renæssancen, reformationen, oplysningstiden, romantikken og religionskritikken i det 19. århundrede samt det 20. og 21. århundredes filosofi og kultur- og religionsmøde. Ligeledes gives et religionshistorisk indblik i jødedommens, kristendommens og islams oprindelse og grundforestillinger.

Årets julekalender er 24 skæbnefortællinger over det liv vi alle sammen går og lever. Sigurd B. ser klart og kærligt når han skal portrættere det moderne menneske i december måned. Helle drømmer om at samle familien i julemåneden, hvilket lykkes på en yderst skæbnesvanger måde. Pastor Mikkelsen rammes af eksistentiel modgang og begynder at tvivle på Gudseksistens, mens ensomme Kim drømmer om at finde den store kærlighed i sit lokale motionscenter.Meteorologen Carsten har svært ved at love hvid jul til sine følgere, mens den sammenbragte familie kæmper med at få julefreden til at indfinde sig. Og hvad sker der med Aske, som står på motorvejsbroen for at gøre en ende på det hele midt i den travle julemåned?Sigurd Barrett rammer os lige på kornet, når hans skal skildre hvad der er på færde i danskernes liv. Læs en historie hver dag i julemåneden. Eller sådan set når som helst på året.

Hvad mangler det kropsligt og åndeligt fladmaste menneske i højhastighedssamfundet? Resonans, måske! Rosa bringer et kritisk blik på forøgelsesteorien. Vækst er ikke vejen til det gode liv. Men genklang i verden kan skabe ro, livsfylde og balance hos det moderne menneske. Mennesket er eksistentielt karakteriseret ved trangen til resonansrelationer, og alle mennesker gør sig resonanserfaringer gennem livet. Hvad vil det sige? Jo, at vi oplever øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere intensivt, hvor vores forhold til verden ånder. Vi mærker, at vi bebor en syngende verden.En sociologi om forholdet til verden spørger efter vores verdensforholds forskellige fænomenale dimensioner. Hvordan bevæger vi os i verden? For at finde svaret analyserer Rosa vores legemlige og psykiske, eksistentielle og emotionelle, kognitive og evaluative aspekter af tilværelsen. Menneskeligt begær kan tolkes som begær efter resonans; mennesket har en trang til resonans, som minder om længslen efter næring eller anerkendelse.Kvaliteten af det menneskelige liv kan ikke bare måles på de muligheder og ressourcer, vi har til rådighed; arten af det verdensforhold eller den verdensrelation, som er formativ for livet, må tillige undersøges. Det moderne blik på verden, at forøgelsen af ressourcer i sig selv forbedrer livskvaliteten, er vildledende; derimod er der gode grunde til at tro, at den forøgelseslogik, der dominerer det vestlige tilværelsessyn, og drives af sin egen dynamik ogmed sig selv som mål, belaster de menneskelige forhold mere og mere – eller sågar selv er udtryk for og udslag af et problematisk verdensforhold: Det moderne menneske døjer med tristesse.Kan du høre verden? Og svarer verden, når du spørger? Svaret får du her!

Med Den gudløse verden. Ateisme og antireligion i en postkristen æra foreligger der nu for første gang på dansk en grundig og kritisk undersøgelse af den moderne ateisme. I et levende og engageret sprog diskuterer Lars Sandbeck indholdet i den ateistiske verdensanskuelse og tilbage­viser en række af de beskyldninger, der rettes mod kirken og kristendommen fra ateistisk hold. Han viser, at ateismen er et unikt vestligt fænomen, der opstod som et utilsigtet produkt af teologien i senmiddelalderen og renæssancen, og at sekulariseringen i dag er så fremherskende, at det ikke længere giver mening at opfatte Danmark som et kristent land.Den gudløse verden er en debatterende fagbog, der går i rette med de fordomme om kristendommen, der er i omløb i den postkristne kultur og danner grundlag for en ofte forvredet og misforstået kristendomskritik. Sandbeck kritiserer den antireligiøse tendens i ateistiske miljøer og viser, hvordan ateismen i dag er præget af en åndløs naturalisme, en utopisk fremskridtstro, et fundamentalistisk bibelsyn og en række myter om fortidens kristne civilisation. Endelig demonstrerer Sandbeck også, at ateisterne ikke har forstået kristendommens gudsbegreb, og at de i stedet går til angreb på en barnlig karikatur. Den gudløse verden henvender sig til alle med interesse for religionskritik, ateisme og kirkens og kristendommens udfordringer i en kultur, der er ophørt med at være kristen.

Eftertænkning og genopførelser. Festskrift til Bent Flemming Nielsen er blevet til i anledning af professor dr.theol. Bent Flemming Nielsens 70 års fødselsdag. Bogen er en markering af Nielsens væsentlige betydning for den kirke-/liturgihistoriske og systematisk-teologiske forskning. Bent Flemming Nielsen har igennem sit mangeårige tværfaglige arbejde bidraget produktivt til fagene Dogmatik og Praktisk Teologi. Han har medvirket til at åbne disse fag i lyset af nye forskningsindsigter fra kirke- og liturgihistorie, ritual- og praksisteori, homiletik og kropsfænomenologi i frugtbar kombination med sin baggrund i Karl Barths teologi. Bogens bidragsydere repræsenterer på forskellig måde de forskningsvinkler og tilgange, der udkrystalliserer sig i Nielsens eget arbejde. Festskriftet er en fagfællebedømt antologi med bidrag fra atten udvalgte forskere i dansk og international kontekst. Bogen fokuserer på tre hovedområder med tilknytning til Bent Flemming Nielsens forskningsfelter:- Gudstjeneste, ritual og prædiken- Den lutherske traditions selvforståelse- Karl Barth og det 20. århundredes teologi.Bogens tre redaktører er undervisere og forskere ved Afdeling for ­Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Bogen henvender sig til teoretikere, praktikere og alle med interesse for den aktuelle samtale mellem systematisk teologi, liturgividenskab og kirke­historie.

I denne bog sammenfatter Hans Raun Iversen sine 44 års studier i emnet praktisk teologi i Danmark. Bogen er skrevet som en lærebog til faget Praktisk Teologi i det teologiske studium på universitetet og kan også bruges som en håndbog for dem, der blot søger viden om bogens emne. Samtidig har den også karakter af en monografi, der fremlægger en teologisk grundposition.I bogen er kristendommens og kirkens samfundsmæssige stilling i fokus. Det gælder uanset, om der arbejdes overvejede empirisk, historisk eller teologisk, og på trods af at der fokuseres på den enkeltes forhold til kristendommen i dagens individualiserede samfund. Når alle i dag er individualister, er det netop et dybt samfundsmæssigt træk ved vores selvopfattelse! Bogen afgrænses til det danske område, og søger at medtænke alle kirke- og kristendomsformer i Danmark. Bogens første kapitel bringer – for første gang på dansk – en introduktion til metoder i empiriske studier og feltarbejde for teologer. Bogens hovedemner er i øvrigt: Kirkekundskab, kirkesociologi, mission, diakoni, kirke og menighed samt præsterne og de frivillige. Hans Raun Iversen har arbejdet med forholdet mellem folk og kirke i Danmark og Tanzania i flere ansættelser ved Aarhus Universitet 1974-1982 og med udviklingen af dansk, praktisk teologi som lektor ved Københavns Universitet 1982-2018.

Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløstbekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Denne fremstilling af kirkens historie i Danmark bevæger sig fra den første kristne mission i vikingetiden over den romersk-katolske kirke i middelalderen, den lutherske reformation og enevældens statskirke frem til folkekirkens oprettelse ved Grundloven i 1849.Under de sidste 150 års kirkehistorie omtales bl.a. de teologiske hovedstrømninger, kirken og det sociale spørgsmål, de kirkelige retninger Indre Mission, grundtvigianismen, Kirkeligt Centrum, Luthersk Missionsforening med flere samt folkekirkens økonomi.Der berettes om fremtrædende personer og bevægelser, om kirkens forhold til det omgivende samfund og om den indre kirkelige udvikling. Det påvises, hvorledes udenlandske forhold ofte har påvirket den danske kirke, men også hvordan denne udviklede sig i sin nationale egenart.Til sidst opridses hovedsynspunkter i den livlige ­debat om folkekirkens placering i det danske samfund og om folkekirkens styre.Kirkens historie i Danmark er oprindeligt udgivet af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i anledning af årtusindskiftet.

Han er en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet. Thomsens teologiske tekster kalder på en ny ramme. Vi har derfor samlet de tekster, der udfolder hans teologiske og kirkelige ståsted, og som – med alverdens kristne gudstjenester som spejl – bringer et forsvar for folkekirkens lutherske højmesse.

De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartlingen 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse.Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads. Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlemaf Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjærprisen i 2008.

Indføring i den evangeliske dogmatik er tiltænkt alle med interesse for kristen tro og teologi og kan i særdeleshed læses af den, der ønsker at uddanne sig inden for området. Bogen falder i tre hoveddele: A) Dogmatik og dogme, B) Dogmatikkens grundlag og C) Den materiale dogmatik. Bogen, der er særligt præget af Luthers teo­logi, den moderne forandring af dogmatikken og dennes aktuelle situation, inde­bærer en opfattelsen af dogmatikken som en fremstilling og udfoldelse af den kristne tro som den hændelse, hvor mennesket forstår sig selv i sin endelighed og i sin historicitet og således afklares i sit forhold til Gud.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.

I denne bog introduceres Romerbrevet sammen med den nyeste Paulusforskning. Paulus’ Romerbrev er en grundlagstekst i vestlig kultur. Men hvad står der egentlig i brevet? Og hvordan tager Paulus’ formulering af det kristne evangelium sig ud i lyset af ’det nye’ og ’det radikale Paulusbillede’? I denne bog introduceres Romerbrevet sammen med den nyeste Paulusforskning. Brevet gennemgås kapitel for kapitel af en række yngre og ældre bibelforskere, der alle har været del af den moderne vending i tolkningen af Paulus. Bogen er resultatet af et samarbejde mellem forskningsenheden Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet og Afdeling for Bibelsk Eksegese (Ny Testamente) på Københavns Universitet. Læsningerne af Romerbrevets 16 kapitler er skrevet af Paulus-eksperter ved de to universiteter suppleret af to nordiske kolleger fra Lunds og Oslo universiteter. Paulusevangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet henvender sig til både studerende, præster og læsere, som uden særlige forud­sæt­ninger ønsker at arbejde (i oversættelse eller på originalsproget, græsk) med denne centrale tekst.

I Kirkens første Bibel kortlægges samlingen af de gammeltestamentlige skrifter samt tilblivelsen af den græske bibeloversættelse og dens skæbne i oldjødedom og oldkirke.Den hebraiske tekst er – konkluderer Mogens Müller – ikke en grundtekst i den forstand, at den i alle tilfælde er den oprindelige. Det er tværtimod nok så nærliggende at oversætte Det Gamle Testamente i dets græske udgave (Septuaginta) – som en del af en bibel, hvis anden halvdel er Det Nye Testamente.Bogen er således en kritisk replik til traditionen fra reformationen, hvor man – også i den seneste danske bibeloversættelse (1992) – har oversat Det Gamle Testamente efter den hebraiske bibeltekst.Kirkens første Bibel er en revideret udgave af den oprindelige udgivelse fra 1994.

Denne lille bog vil vise vej ind i den kristne religion. I fem kapitler gennemgås kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer ved livets overgange, årstidernes gang og søndagens gudstjeneste. Bogen handler om kristendommens fortællinger og kirkens ritualer som vejviser i livet. Pressen skriver: ★★★★ Ingen tvivl om, at Kristoffer Garne er kirken en god og slagfærdig tjener. Med sin nye bog leverer han kyndige forklaringer og eksemplariske formuleringer om kristendommens kerne og kendetegn. - Kristeligt Dagblad Den lille indføring på 85 små letlæste sider kan læses af alle voksne og fortæller enkelt om Bibelens fortællinger, om højmessens enkelte led, sakramenterne og kirkeåret […] En fin lille vejviser til den kristne tro. - Præsteforeningens Blad Lille vejviser om den kristne religion gennemgår enkelt, sobert og kortfattet kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer. - Den Korte Avis En lille bog, som byder på nyt perspektiv, da Garne oplever at der er behov for en anden vej end den man kender. - Bibliotekernes lektørudtalelse Fin, lille bog - Tidsskriftet Fønix

»Skal Luther parkeres på historiens blinde sidespor, eller skal Confessio Augustana gentages til punkt og prikke?« Sådan lød et oplæg til en debat om folkekirkens bekendelsesskrifter. Der har på det seneste (2022) igen været debat om bekendelsesskrifternes status, og vi vil som forlag gerne følge op på denne debat. Det er blevet en antologi, som er blevet til på relativ kort tid. Artiklerne er skrevet, så mange, også dem uden fagteologiske kompetencer, kan læse med. Bidragyderne er ikke blevet forpligtet på at lægge deres eget, personlige, syn på sagen frem i bidraget, men der er blevet givet mulighed for dette. Det vigtigste har været at få så mange vinkler som muligt frem på emnet. Nogle artikler be­lyser emnet ved at gå historisk til værks, andre har et meta-syn på sagen, og andre går primært på den aktuelle debat. Artiklerne er ikke på forhånd bestilt til at falde i bestemte, afgrænsede kategorier, så der er overlap i emne, men ikke i tilgang til emnerne. Håbet med udgivelsen er, at man ved at læse artiklerne bliver mere kvalificeret til selv at tage del i debatten.

Denne kommentar til Lukasevangeliet udmærker sig på flere punkter. For det første dateres Lukasevangeliet relativt sent til omkring 120-140 e.Kr. og dermed i en historisk kontekst tæt på de tidlige kristne apologeter. For det andet betragtes Lukasevangeliet som bibelsk genskrivning ikke alene af Markusevangeliet, men også af Matthæus- og Johannesevangeliet. For det tredje læses Lukasevangeliet intratekstuelt med inddragelse af Apostlenes Gerninger, hvorved evangeliet fremstår som første del af et samlet hele: Det lukanske dobbeltværk. Endelig lægges der vægt på Lukasevangeliets inkluderende teologi, både socialt og etnisk, sådan som det blandt andet kommer til udtryk i kommentarens mange tematiske ekskurser. Samlet set er der således tale om en Lukaskommentar med en egen profil.

Simon går til psykolog. Simon siger til sin psykolog, at han tror, han lider af skyld. Simons psykolog siger, at Simon skal have omskrevet sine selvfortællinger. Simons nabo Flemming siger, at nogle mennesker er født med ekstraordinært meget mørke i sig, og at ingen skal bære så meget mørke alene. Simon siger til sin mor, at han er begyndt hos en psykolog for at tale om sin barndom. Simon siger, at han synes, det er synd for ham, at han skulle vokse op i det barndomshjem. Simons mor siger, at hun ikke ved, hvem det var mest synd for i det hus.

Hvem og hvad er folkekirken? Hvordan kommunikerer den? Hvordan servicerer den brugerne? Hvordan er forholdet til Staten? Hvorfor har folkekirken så stor opbakning blandt befolkningen? Hans Raun Iversen bringer svarene.Hans Raun Iversen har brugt et helt liv på at afdække folkekirken og analysere forholdet mellem folk, stat og kirke. Den danske model er helt sin egen, og den sympati og energi, der ligger i det felt, hvor vi sammen skaber levende og relevant kirke, er til stadighed et studie værd. Ved at forske i den særlige relation kan vi værne om et stykke enestående kirke, der besidder det raffinement, at den stort set virker for alle.Denne bog kredser om hans 3 definitioner af folkekirken:• En folkekirke er en kirke, der er kirke for og med alle mennesker i hele landet.• En brugerkirke er en kirke, der har mange brugere, og som i praksis indretter sig ganske meget efter, hvordan borgerne bedst kan få glæde af den.• Som et stykke brugerkultur med mange dimensioner og et bestemt budskaber folkekirken en kirke i mission.

Blev Løgstrup i Tyskland fascineret af national-socialismen? Blev Løgstrup personalist i Frankrig?Blev Løgstrup logisk positivist i Wien?Blev Løgstrup økologisk i Tyskland i 30’erne?Det er spørgsmål som disse, Hans Hauge ønsker at give svar på i sin nye bog om teologen og tænkeren K.E. Løgstrup. Hauge gør i bogen rede for mange af de både kendte og ukendte personer, Løgstrup mødte under sine studieophold rundt omkring i Europa, mest i Tyskland i 30’erne og 40'erne. Hauge skriver i denne bog ikke om hvad Løgstrup tænkte, men om hvor han gjorde det, og hvem han tænkte med, tænkte på og tænkte over.

Denne bog sætter selve religionsundervisningen i centrum. Bogen rummer otte gennemførte forløb, begrundet, reflekteret og med modeller til analyse af undervisningspraksis. Formålet med bogen er at formidle en samtale mellem praktikere og studerende, som har det til fælles, at de gerne vil udvikle religionspædagogik i praksis.Bogens forløb og modeller til analyse af undervisning er blevet til gennem aktionsforskning, projekteret og styret af to undervisere fra læreruddannelsen og med deltagelse af fire folkeskolelærere og fire folkekirkepræster. • Fire undervisningsforløb i kristendomskundskab 6-9. klasse. • Fire forløb i konfirmandforberedelsen 7-8. klasse.Bogen kan læses i et skoleperspektiv og i konfirmandforberedelsesperspektiv, men den lægger også op til, at man kan anlægge en tværprofessionel vinkel og undersøge, hvad undervisningen i skolefaget kristendomskundskab og kirkens konfirmandundervisning bidrager med. Bogen antager ikke, at skole og kirke deler formål. Det er en præmis, at børn og unge henter og får viden og erfaringer med religion fra forskellige institutioner og sammenhænge. Kapitlerne i bogen er formet, så de kan give inspiration til, hvordan man som underviser kan • udvikle sin undervisning gennem aktionslæring• udvikle sin planlægning, gennemførelse og evaluering af didaktik, læring og formål• udvikle et didaktisk sprog gennem samtale om praktiske eksempler og overvejelser over indhold og aktiviteter • udvikle undervisning, kritisk, undersøgende, fantasifuldt og erfaringsbaseret

DØDEHAVSSKRIFTERNE OG DE ANTIKKE KILDER OM ESSÆERNE er en uundværlig tekstsamling for enhver, der øn-sker at sætte sig grundigere ind i den verden, hvori Jesus op-trådte og kristendommen blev til.Dødehavsskrifterne er et af det 20. århundredes vigtigste tekstfund, som har givet os en enestående samling kilder til den antikke jødedom i de sidste århundreder før vor tidsreg-ning. Læseren får her en række sjældne indblik i den tids jødi-ske forestillingsverden, der på flere punkter rummer parallel-ler til den tidligste kristendom.En række centrale tekster i samlingen menes at stamme fra et essæisk menighedssamfund, som boede i Qumran, hvor tek-sterne blev fundet, og bindet indeholder derfor også oversæt-telser af oldtidens beretninger om essæerne, som stammer fra Filon fra Alexandria, Plinius den Ældre og Josefus.Denne udvidede og reviderede udgave er blevet suppleret med oversættelser af 31 tekster, der ikke tidligere har forelig-get på dansk – særligt bønner og salmer fra den jødiske guds-tjeneste på Jesu tid samt samlinger af jødisk visdom. Bindet indeholder således alle de vigtigste skrifter og fragmenter fra Qumran.Oversættelserne med udførlige indledninger og noter er udar-bejdet af Bodil Ejrnæs, Svend Holm-Nielsen, Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Niels Peter Lemche, Hans-Aage Mink og Mogens Müller.

“Igennem de senere år har interessen for at arbejde med praktisk teologi og pastoral-teologi været stigende både på de teologiske fakulteter, ved de folkekirkelige uddannelser og efteruddannelser for præster og rundt omkring i præstegårdene. Denne udvikling er glædelig, fordi der bør være sammenhæng mellem teologi og præstetjeneste. Som refl eksion over pastoral praksis er praktisk teologi og pastoral-teologi et udtryk for sammenhængen mellem teologi og kirke.Denne bogs artikler tegner et billede af præstens tjeneste i skæringspunktet mellem embedets forankring i den kirkelige tradition og embedets relevans og betydning i dag. Bogen er et udtryk for, at der på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge foregår en embeds-teologisk diskussion. Bogen henvender sig til studerende på pastoralseminariet, og det er mit håb, at også folkekirkens præster vil få udbytte af at fordybe sig i bogens problemstillinger, og derigennem få et klarere syn på deres egen præstetjeneste. Jeg håber også at menighedsrådsmedlemmer og andre, som er interesserede i det, menighedsråds-løftet kalder “menighedens liv og vækst”, vil interessere sig for bogen, således at diskussionen om præstens tjeneste ikke forbeholdes teologer og præster”. Karsten Nissen, Biskop i Viborg, Formand for bestyrelsen for folkekirkens ud-dannelses- og efteruddannelsesinstitutioner for præster.Redaktion Helle Christiansen, tidligere lektor på Pastoralseminariet i Århus og Henning Thomsen, rektor på Pastoralseminariet i Århus.

Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden.Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges. Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.

Den Danske Folkekirkes højmesse viderefører en meget gammel tradition, som er formet og slebet til gennem snart et par tusinde års brug. Det har givet højmessen en ganske særlig profil, som er præget af arven fra middelalderen, fra reformationen i Wittenberg og fra dansk kirkeliv gennem de sidste fem hundrede år. For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse. Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisa­tionen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog. Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.

Serie: Antikken og kristendommen Da Konstantin den Store i år 313 havde lovliggjort kristendommen som religion, medførte det en blomstring af den kristne kultur fremkaldt af dens møde med den antikke kultur. Tre fremtrædende skikkelser i dette kulturmøde er de såkaldte kappadokiske fædre. Basilios den Store, der især gjorde sig bemærket som organisator af kirken og af munkevæsenet, hans ven Gregor af Nazianz, der var en fremtrædende prædikant og poet, og endelig hans broder Gregor af Nyssa, der er kendt for dybden i sin spekulative teologi og mystiske spiritualitet. De tre skrifter af Gregor af Nyssa, der her er oversat, er alle eksempler på mødet og konfrontationen med den antikke verden. Makrinas liv vil vise en ny måde at leve på, et liv i askese og koncentration om de åndelige værdier, Om sjælen og opstandelsen er et udtryk for den store påvirkning fra den antikke filosofi (Platon), og Den kateketiske tale er et forsøg på ad dialektisk vej og i et opgør med andre religiøse opfattelser at give en fremstilling af kristendommen som den eneste sande religion.

Vær med til at udvikle en fremtidsgodkendt folkekirke!Hvis kristentroen også i fremtiden skal give ­mening, have værdi og være vedkommende for moderne mennesker, må vi som folkets kirke utrættelig blive ved med at bygge nye broer ­imellem den kristne fortælling og menneskets egen eksistensfortælling. Vi må som folkets kirke arbejde målrettet, strategisk og kompromisløs med at række evangeliet frem, så moderne mennesker kan se, at det vedkommer dem. Og så må vi kende vores medlemmers ønsker, behov og forventninger til os og sætte kursen derefter.Fremtidsforskningen hjælper os med at sætte kursen og bygge nye broer imellem den kristne fortælling og menneskets egen eksistensfortælling. Denne bog er en visionær og praktisk bog, der med tænkning, metode og konkrete eksempler inspirerer og viser vejen, så vi sammen på alle niveauer kan udvikle folkekirken, så den giver mening og har værdi for det moderne menneske. Også i fremtiden.Bogen er Birgitte Kragh Engholms anden bog, hvor moderne fremtidsforskning bliver implementeret i en folkekirkelig kontekst, denne gang helt konkret, lige til at gå til.

Prædikener fra Vartov Kirke og Immanuelskirken 2015-2019.

I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.