Books published by Eksistensen

En brugsbog til inspiration for alle, der ønsker at give efterladte mulighed for at bære deres sorg sammen med andre. Bogen bygger på praktiske erfaringer fra sorggruppeledere og deltagere, den giver generelle metodiske overvejelser samt konkrete bud på, hvordan sorggrupper kan planlægges og udføres i praksis. Bogen er en fuldstændig gennemrevideret udgave af bogen Sorggrupper i kirken – Fortællinger om tab, håb og fællesskab (Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen 2010), bl.a. baseret på den viden, der er indsamlet i forbindelse med projekt ’Sorggrupper i Folkekirken’(påbegyndt i 2013), et landsdækkende projekt til afdækkelse af viden om sorggruppepraksisser i Danmark, som to af bogens tre forfattere står i spidsen for (Line Bjørn Hansen og Christian Juul Busch).

I mødet med mennesker med særlige behov er kirken udfordret på andet end kørestolsramper og digitale hjælpemidler. I folkekirken rejser fællesskabet med mennesker med særlige behov nogle grundlæggende overvejelser om, hvad kirke og kristendom er. Inklusion er her et teologisk vilkår. Det leder straks hen til spørgsmålet om, hvordan kirken så skal og kan være den inkluderende kirke. Bogen er en sammentænkning af teologiske, antropologiske og sociologiske perspektiver med henblik på daglig praksis i menighed, gudstjeneste og undervisning i folkekirken. Bogen er redigeret af Lars Nymark Heilesen og rummer bidrag af Emmy Kjelmann, Helle Christiansen, Birgitte Graakjær Hjort, Karin Braüner Vium Mikkelsen, Hans Vium Mikkelsen, Tor Ivar Torgauten, Erik Hviid Larsen og Martin L. Hornstrup

Gunda Jørgensens fortællinger og prædikener kendes og lever. Men de er svære at opdrive. Denne bog er således – med enkelte undtagelser – en samling af hendes tre udgivelser Askelysningen, Kristtjørn og Paradisporten. Derudover er tilføjet 6 julefortællinger, der ikke tidligere har været udgivet. Gunda Jørgensen er historiefortæller. Og prædikant. Hvornår den ene disciplin slutter og den næste begynder er svært at adskille. For de væver sig ud og ind i hinanden og bliver til den ganske særlige formidling og forkyndelse, der er blevet hendes genre og særkende. Gunda Jørgensen har blik for hvor stærk en platform jødernes hellige skrift er for evangeliet, og sætter derfor forstørrelsesglasset dér, når hun skal bringe Ordet ud. Hun går ind i fortællingerne og stiller de spørgsmål både børn og voksne kunne have lyst at stille. For det er ved at digte vi kan nærme os og forstå sandheden. Det er ved at fylde hullerne ud og gå ind i sindet på Adam og Eva, Kain og Abel, Noa, Jefta, Samson og Samuel – og Maria, at vi kan blive klogere på vores fælles arvegods, Guds vilje med verden og hvordan vi skal forvalte vores tilværelse og vores næste i det liv vi lever her og nu med hinanden. Opmytologisering kunne man kalde det. Eller poetisk dogmatik. Pressen skriver: ★★★★ Det er dejligt, at Gunda Jørgensens gamle fortællinger nu er genudgivet. - Kristeligt Dagblad

Bogen gennemgår de grundlæggende temaer i Bowies tekster, som afslører ham som et søgende menneske. Der er helte og antihelte, der er stille, eftertænksomme øjeblikke, fortvivlelse, håb og uvished. Biografier om Bowie er strømmet ud siden hans død i 2016. Men dette er ingen biografi. Det er en læsning af Bowies tekster som den eksistenslyriker han også er. Brønnum tager os med gennem de høje luftlag – ikke bare åndeligt, men også gennem det rum(fart), der optog Bowie meget. Bowie abonnerede ikke på nogen entydig dogmatik, men bevæger sig gennem mange religiøse genrer i sine tekster. Dog står det sidste album Lazarus naturligvis tilbage som en række numre, der må tolkes kristeligt. Pressen skriver: ★★★★★ Uomgængelig læsning, for den, der vil forstå Bowies tekster. - POV International

Mytens porte er • en tour de force gennem menneskehedens myter • et engageret overblik over mytologier fra hele verden • baseret på en religionsvidenskabeligog psykologisk tilgang • rigt illustreret og pædagogiske modeller underbygger teksten • brugbar som samlet fortælling, som opslagsvæk, i undervisning på gymnasialt niveau og som inspirerende fagbog Så langt tilbage vi kan efterspore vores art har myter været en del af vores historie og fundamentet for menneskehedens verdensbilleder. Myter er en del af den rygrad, der har opretholdt samfund, kultur og civilisation. Mennesket har levet, jaget, ført krig, elsket og bygget samfund henover myten; børn er opdraget og folk stedt til hvile under mytens fortegn. Under nattehimlen, om ildstedet, i hjemmet, i helligdommen er myter på tværs af generationer blevet fortalt gennem årtusinder, fordi de fortæller noget væsentligt om mennesket. Myter har inspireret religion, arkitektur, kunst, filosofi, psykologi, litteratur, jura og politik. Myten er ikke blot historie. Myter lever videre i samtiden over hele kloden. Både som relevante og tidløse fortællinger og som vraggods, der stadig kan belyse menneskets sind og tilgang til verden. Gamle myter genbruges og nye fødes. Det ses i den store popularitet fra Tolkien til Starwars, fra Harry Potter til Hungergames, fra Skammerens datter til superhelte af alle slags. Udover at være fantastiske fortællinger formidler myter det mysterium, det er at være til i ånd og fantasi og samtidig være underlagt den fysiske verden. Via myten kan vi rejse dybt i menneskets sjæleliv. Pressen skriver: ★★★★ Thomas P. Larsen har skrevet en stor fremstilling af menneskehedens store myter, hvor han når vidt omkring. - Kristeligt Dagblad Bogens idé er fremragende, læseren føres gennem en lang række af menneskehedens myter ud fra en religionshistorisk og psykologisk tilgang til emnet […] Thomas P. Larsen har skrevet en glimrende bog, som absolut er brugbar - jeg tror at mange gymnasielærere vil have glæde af denne bog, den inspirerer til nytænkning og til en ny indgang til brugen af de gamle myter. - NOTER Fornemt formidlende populærvidenskab: Et meget stort - og evigt aktuelt - emnefelt bliver præsenteret på engagerende vis, og 'data' fra mange kulturer fremlægges loyalt, vidende, åbent og indbydende. - Kulturkapellet.dk Mytens porte er noget så sjældent som en forførende tour de force gennem et fantastisk mytelandskab, der fører læseren fra de højeste tinder til de dybeste slugter - den ene 'verdens akse' efter den anden. - RELIGION Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger. - Den korte avis

Digte om Gud, børn og navne. Digtene i Navnebogen er samlet under tre overskrifter: 'Digte om guds børn', 'Digte om navne' og 'Nyt liv'. De bevæger sig rundt mellem det nære – ordene, tastaturet, hjemmet – og det fjerne – slægten, historien, metafysikken – og de udfordrer og leger med rummet mellem virkelighed og fantasi, mellem opløsning og sammenhæng. Digtene handler om navne, sproget, familien, kristendommen og evigheden, og de handler om digtningen. Pressen skriver: En lille bog der åbner for mange nye tanker … - Kirkekultur.nu

Tradition og fornyelse. Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi er et teologisk bidrag til samtalen om højmessen i en nutidig sammenhæng. Bogen præsenterer tre nyere undersøgelser af liturgisk praksis ved højmesse og dåb i Københavns Stift (2013), Frederiksberg Provsti (2015) og Helsingør Stift (2016). Syv artikler kommenterer og perspektiverer de empiriske undersøgelser i lyset af kirkens liturgiske situation i dag. Bogen fokuserer samlet set på tre forskellige tilgange til gudstjenesten: 1) Den forskningsmæssige diskussion af liturgi og ritual. 2) Den kirkelige praksis ved højmesse og dåb. 3) Gudstjenestedeltagernes oplevelse af liturgisk tradition og fornyelse. Forfatterne er forskere ved Afdeling for Systematisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, ved Institut for Kultur og Samfund – Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Aarhus Universitet og ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Pressen skriver: Jeg vil anbefale bogen til læsning for alle, lærd og læg, der mener, at folkekirkens gudstjeneste er et meget vigtigt fænomen både teologisk og samfundsmæssigt. - Kirke.dk ★★★★ Et godt bidrag til samtale om højmessen. Der er vægtige bidrag til inspiration og videre drøftelse i denne bog om gudstjeneste og liturgi. - Kristeligt Dagblad

Hvor og hvordan finder man mod til igen at kaste sig ud i livet og kærligheden efter at have mistet sin ægtefælle? I 2016 udgav journalist og forfatter Karin Feit Almberg bogen Tomrum, som omhandler tiden efter tabet af ægtemanden Jørgen. I Mod til livsglæde efter sorgen beskriver hun den efterfølgende rejse mod glæden og kærligheden. Ud fra sit eget liv og ud fra ligesindede og fagfolks betragtninger og kloge ord beretter hun om modet og tilliden, der er helt nødvendige følgesvende på denne vandring. Og om den nyfundne kærlighed, der kan få solen til at skinne igen. Pressen skriver: Uhyre velskrevet, reflekterende og meget personlig beretning om sorg og kærlighed, om modet til at ville livet, og om modet til at vise sig sårbar i et nyt kærlighedsforhold. - Bibliotekernes lektørudtalelse

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi næsten har fået ligestilling mellem kønnene. Skyldes det Luther, eller er ligestillingen sket på trods af Luther? Bogen ser på Luthers forhold til kvinder og seksualitet og vigtigere; på den danske reformations betydning for forholdet mellem kønnene.Derfor undersøges i bogen kvindens stilling i det middelalderlige samfund, kvindens muligheder på “arbejdsmarkedet”, kvindens seksuelle muligheder, kvindens muligheder for at deltage i en politisk proces osv. Dette sammenlignes med kvindeliv i reformationsårene og i tiden efter. Betød reformationen en bedre tilværelse for kvinderne, eller var reformationen et tilbageskridt for kvinder, som det tog århundreder at komme fri af?Torben Svendrup er ph.d., historiker og har udgivet mere end 30 bøger om kultur og mentalitetshistorie. Han har deltaget i en række TV-udsendelser om middelalderhistorie og underviser på Folkeuniversitetet i København.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Det er glæden og taknemmeligheden, der er fokus på i denne digtsamling. Og forundringen over at glød og dybde og kærtegn stadig er en del af kærlighedens væsen, selvom den er gået hen og blevet temmelig moden.

Bogen giver et vue over forskningshistorien, fra ‘den traditionelle Paulus’, over ‘den nye Paulus’ til det nyeste skud på stammen, ‘det radikale Paulusperspektiv’. Paulusforskningen har gennem de sidste 40 år gennemgået en række omslag: fra den ‘traditionelle’ Paulus, der brød ud af jøde­dommen, over den ‘nye’ Paulus, der ønskede at reformere jødedommen, til den ‘radikale’ Paulus, der forblev loyal mod den jødiske lov. Formuleret på en anden måde: Paulus er gennem de sidste årtier gået fra at være kristen, til at være jøde-kristen og nu til at være fuldblodsjøde. Centralt i denne nyorientering har været en ny beskrivelse af den jødedom, som Paulus var indlejret i. Det har med andre ord været den jødiske kontekst, der har ændret form, hvorfor Paulus – fortolket i lyset af denne kontekst – har skiftet karakter. Spørgsmålet, der midlertidigt må overvejes, er så, hvilken jødedom Paulus skal fortolkes ud fra? Jødedommen på Paulus’ tid var nemlig et mangefacetteret fænomen – fra essæere, saddukæere og farisæere i Palæstina til diasporaen i Antiokia, Rom og Alexandria.Omslaget fra ‘den kristne Paulus’ til ‘den jødiske Paulus’ rejser en række spørgsmål af mere hermeneutisk og metodisk karakter: Hvordan er denne bevægelse kommet i stand? Hvilke impulser i forskningen, ja, måske i selve samfundet, har gjort, at vi nu tænker radikalt anderledes om ham, som tidligere blev kaldt kristendommens grundlægger og kirkens første (og største) teolog? På hvilken måde har vores forståelse af den jødedom, som Paulus både var omringet af og indlejret i, betydning for vores nutidige bestemmelse og fortolkning af Paulus, enten som jøde eller kristen?Den tese, som bogen forsøger at forfølge, er, prægnant formuleret, at konteksten altid determinerer tekstens mening. Siger man ’den jødiske Paulus’, som det efterhånden er comme il faut i forskningen, må man efterfølgende spørge om, hvad dette jødiske da betyder: Hvad konstituerer selve ‘dét jødiske’, og hvordan konstrueres dette ‘jødiske’ i forskningen? På denne måde er bogen på én gang et studie i Paulus og samtidig et studie om Paulus. Pressen skriver: Det er stimulerende og udfordrende læsning, som mange teologistuderende med glæde kan lade sig udfordre af. - Kulturkapellet.dk ★★★★★ Denne teologiske fagbog giver hovedbrud og grå hår, vækker til modsigelse og eftertanke … Et væsentligt oplæg til debat. - Kristeligt Dagblad

Perspektivet på gudstjenesten er i denne bog, at den er et kunstværk af sin egen art. Der indgår flere forskellige kunstformer i dette kunstværk: musik, sang, litteratur, teater, arkitektur og billedkunst, men det betyder ikke, at gudstjenesten er et sammenstykket kunstværk. Den er et samlet kunstnerisk udtryk, hvori forskellige kunstformer er integreret i en helhed. Som et kunstværk udtrykker den indtrykket af det guddommelige. Når man deltager i gudstjenesten, kan man blive delagtig i følelsen af det guddommelige og dermed blive forenet med det guddommelige. Følelsen af det guddommelige er fænomenlogisk set på én gang en manifestation af det guddommelige og en forening med det, da vi er ét med vore følelser. Som et kunstværk kan gudstjenesten opfylde det, der er målet med den; at gøre det guddommelige nærværende for os og forene os med det.

Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆLIGHED henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.

Siden Nytestamentlig græsk - Formlære og syntaks udkom første gang i 1974 er den blevet den danske grundbog på sit felt.I 211 overskuelige paragraffer bliver formlæren og syntaksen gennemgået med flere hundrede teksteksempler. Bagest i bogen findes et omfattende stikordsregistre over bl.a. græske ord og steder.

I denne bog undersøger Johannes Værge de erfaringer af håb, vi ud fra den kristne tradition kan gøre os i forbindelse med døden. Det gøres i ’dialog’ med teologer og forfattere som eksempelvis Paulus, Martin Luther, Dante, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Kaj Munk.

Pralbønner – når bønnestagen vokser helt op til himlen! En samling uortodokse, befriende og altfavnende bønner. Menneskenes børn har brug for bøn. Vi vader alle sammen lidt klodset og ubetænksomt rundt i verden. Vi døjer med hver vores, vi bøvler med at holde os selv og hinanden ud. Vi har fået stablet forskellige liv på benene efter bedste evne, vi yder vores bedste, men fejler også konstant i den bestræbelse. Vi har hver især fået etableret nogle spøjse rytmer, former og farver og når vi sådan stiller det frem kan ikke alting tåle dagens lys. Med omsorg, humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til os alle sammen. Hun ser lige igennem det moderne menneske og rækker os den velsignelse at der er plads til hvert et skrøbeligt, selvsikkert og selvbedragerisk liv – ja, livet, som vi bedst kender det. Pressen skriver: ★★★★ Digteren har en glimrende evne til at blande det høje med det lave og det specifikke med det generelle, således at man gang på gang oplever, at der bliver sagt noget nyt og vedkommende i 'pralbønnerne'. - Kristeligt Dagblad Der er rigtig meget godt at komme efter i denne lille bog. - Præsteforeningens Blad Det er morsomt, tankevækkende og også en lille smule ubehageligt, når man som læser opdager, at hov, nu sætter hun pennen ned på netop mit personligt ømme punkt. - Århus Stiftstidende Man kan ikke lade være med at smile når man læser bogen og føler sig samtidig ramt på sin selvgodhed, forfængelighed og egoisme. Meget anbefalelsesværdig bog. - Kirkekultur.nu En både vittig og tankevækkende digtsamling om mennesket i begyndelsen af det 21. århundrede. - Bogblogger.dk Kan man ikke finde sig selv i disse digtes hudfletning af vores hektiske virkelighed, dagligdags trummerum og fordomme i massevis, så lever man ikke. Det er morsomt, og det er sprogligt konstrueret, så det er en leg at læse. - Bibliotekernes lektørudtalelse Med humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til alle. - Menighedsrådenes Blad

Mogens S. Mogensen fremlægger en omfattende undersøgelse af fænomenet religionsskifte. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget hos mere end 2000 præster i folkekirken og flere hundrede præster i den katolske kirke, i frikirkerne og i de etniske menigheder. Samtidig tegnes et billede af den proces, der får mennesker til at skifte tro. Hvordan og hvorfor kommer disse mennesker i kontakt med kristendom og kirke? Og hvilke konsekvenser kan et religionsskifte indebære? Sidst i bogen rejses en række pastoralteologiske, sjælesørgeriske og praktiske spørgsmål, som præster og menigheder i de kommende år i højere grad er nødt til at forholde sig til.

Dødsbud er en indføring i og en vejledning til hvordan man underretter familier ved pludselige dødsfald. Bogen er et redskab til den svære samtale for præst, politi, forsvar og andre der måtte komme i berøring med den opgave. Når det danske forsvar skal give pårørende meddelelse om en falden soldat, er der altid en præst med. Provst Ulla Thorbjørn Hansen er en af de præster, der har erfaring med at gå med dødsbud, som det kaldes. På baggrund af sin egen erfaring, en Master i sjælesorg og en omfattende interviewundersøgelse af både budbærere og pårørende, udfolder hun, hvordan man bedst muligt formidler et dødsbudskab, så både budbærer og pårørende kommer værdigt, omsorgsfuldt og professionelt gennem den frygtelige situation.

Bogen handler om eksistens og om tid. Fordi det menneskelige liv på godt og ondt er et tidsligt liv, er en analyse af eksistens også en analyse af tid.Ved at analysere Søren Kierkegaards og Martin Heideggers udlægninger af menneskelige fænomener som angst, håb, tilgivelse, kærlighed og samvittighed, udfolder bogen en samlet analyse af, hvordan menneskets liv er spændt ud mellem fortid, nutid og fremtid.Med fokus på ligheder og modsætninger i de to forfatteres analyser af begrebet eksistens og via en tematiseret læsning af deres hovedværker udfoldes sam- og modspillet mellem Kierkegaards etisk-religiøse udlægning af ‘hiin enkelte’ og Heideggers værdineutrale og a-religiøse analyse af den menneskelige værensform.

De 26 artikler i denne bog fokuserer på det, som praktisk teologi handler om: kirkens praksis- og kommunikationsformer. Derfor benyttes den praktisk teologiske sammenkædning af empiriske, historiske og systematisk teologisk reflekterende elementer. Artiklerne spørger, hvad kirken har gang i: Holder den sig til det lutherske at drive på Kristus? Bidrager den til at gøre Kristus kendt og troet, så vidt det står til mennesker? Og/eller alt muligt andet?

Sigtet med Rygter om Gud er at tegne billeder af kristendommens Gud som værende både grænseløst imødekommende og en tydelig myndighed. Biskop Jan Lindhardt brugte det billede om danskerne, at de var som skrabelodder: Når man kradsede lidt i overfladen, kom der noget kristendom frem. Men hvilket billede af Gud gemmer der sig? Nutidig tale om Gud kritiseres ofte for at have gjort Gud så kærlig, at han virker harmløs. En forestilling om en vattet Gud er ganske rigtigt ikke til gavn, når vi konfronteres med døden og de kræfter, der trækker os mod tilværelsens afgrunde. På den anden side fortæller hospitalspræster samstemmende, at ved kritisk sygdom får patienten påfaldende tit den tanke, at den truende sygdom kan være Guds hævn for begåede fejltrin. Altså en forestilling om en hård Gud – til alt andet end hjælp. Et kapitel i denne bog gengiver en psykologisk analyse af gudsbilledernes menneskelige baggrund, mens hovedparten af bogen belyser forestillingerne om Gud ud fra bibelsk materiale og teologers udsagn fra oldkirken frem til nutiden. Også digtning og kirkekunst indgår i skildringen af, hvordan forestillinger om Gud kan bruges og misbruges. Sigtet er at tegne billeder af kristendommens Gud som grænseløst imødekommende og samtidig med en tydelig myndighed, udtrykt i billeder af Gud som far, faderlig dommer og hyrde – med den indsigt og de færdigheder, der kræves for at være sand far, sand dommer og sand hyrde. Pressen skriver: Det er absolut en anbefalelsesværdig bog. - Tidsskriftet Religion

Dåbstaler til trinitatis tilbyder overvejelser over dåbstalens teologi og funktion. Dåbstaler til trinitatis er en idebank til dåbstaler og indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække i trinitatistiden. Dåbstalerne er skrevet af 14 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Forfatterne kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling. Pressen skriver: Vigtig udgivelse tager med blik for både folkelig fejring og traditionel dåbsteologi relevante skridt for at kvalificere den ellers alt for kvantitative drøftelse om folkekirkens dåb. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Bogen er et godt arbejdsredskab. - Præsteforeningens Blad

Digteren og maleren William Blake (1757-1827) forholdt sig kritisk til religion, politik og kunst; og han brugte ofte Bibelen i sine værker. I denne bog undersøger cand.theol. Elisabeth Engell Jessen, hvad Blake gjorde, når han brugte Bibelen og viser, hvordan Blakes brug af bibelske motiver kan udgøre en mosaik, der både udfordrer og udvider, ikke blot hvordan Bibelen blev læst engang, men også hvordan den kan læses i dag.

Bibelske figurer og fortællinger ligger til grund for hele Søren Kierkegaards opbyggelige forfatterskab og er på spil i mange af hans pseudonyme værker. Bibelen skrives ikke bare ind i Kierkegaards skrifter. Den skrives også om i form af nyskabende gendigtninger, hvor Kierkegaard eksperimenterer med "at lege Fremmed med det gamle Bekjendte".Bogen undersøger den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen. Spørgsmålet er: Hvorfor gendigter Kierkegaard de bibelske figurer?

I 1517 slog Luther sine teser til debat af afladshandelen op i Wittenberg. Det blev begyndelsen til reformationen, og dermed er det et centralt årstal i Europas historie. 100 år senere begyndte man at afholde fejringer for det reformatoriske gennembrud – og det har man gjort lige siden. 2017 var den internationale fejring af reforma­tionens første 500 år. Men hvorfor har vi holdt jubilæer – og hvorfor bliver vi ved med det? Et svar kunne være, at hver tid har sin Luther, hver tid sin forståelse af reformationen. Når nu 2017 er overstået, kan der være grund til at diskutere, hvad der særligt prægede reformations­jubilæet i 2017. Det var i Danmark det første jubilæum i et multi­kulturelt samfund og i en situation, hvor velfærdsstaten var til debat. Hvad har vi i 2017 lært om erindring og historie, teologi og identitet, og om det danske samfund? Tre forfattere sætter 2017-jubilæet i perspektiv. Carsten Bach-Nielsen er lektor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, Niels Henrik Gregersen er professor i systematisk teologi (samtidsteologi) på Københavns Universitet og Niels Kærgård er fhv. økonomisk overvismand og professor emeritus i jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet.

Lomholts gerning påSlottet, som det nu nedlagte fængsel kaldtes, udfoldes i et stærkt portræt. De to har kæmpet for, at nogle af samfundets svageste kunne opretholde et minimum af anstændighed og livskvalitet bag mure og tremmer. Respekten for og kærligheden til næsten har drevet deres arbejde i fængslet, og ordentlighed og omsorg for det enkelte menneske, der uanset brøde, har brug for varme, relationer og udfoldelsesmuligheder, har været en rød tråd.Smerten og bekymringen er selvsagt stor, når man er frihedsberøvet, men der er også humor og livsglæde, når Carl og Ingeborg Lomholt fortæller om deres liv med de indsatte.

I 28 små fortællinger – et for hvert af alfabetets bogstaver – dykker Claus Grymer og Niels Johansen ned i erindringen. Billeder, ord og stemninger kan trækkes frem af erindringen på mange måder. De to forfattere og gode venner Claus Grymer og Niels Johansen har besluttet at udfordre hinanden i den gamle bogstavleg Skibet er ladet med… På skift har de gennem et år sendt hinanden bogstaverne fra A til Å med en opfordring til at fortælle en historie, fra dengang Danmark var mindst dobbelt så stort som i dag. ★★★★ Claus Grymers og Niels Johansens erindringsskitser har humor, komplekse følelser og stilistisk elegance. - Kristeligt Dagblad Skibet er ladet med er lige så hyggelig som rødgrød med fløde … Bogen er velegnet til ferielæsning i sommerhuset, mens regnen trommer mod taget. Kryb op i sofahjørnet, tag morfarplaiden over benene og stævn ud med erindringsskibet. Ohøj! - Præsteforeningens Blad

To af kirkehistoriens store skikkelser, Frans og Birgitta, har sat hinanden stævne på en bænk på en sommerdag i 2017. Bodil Busk Sørensen har inviteret os med på et eksperiment.Hvad ville Frans af Assisi og Birgitta af Vadstena tale med hinanden om, hvis de fik muligheden? Ind imellem samtalen bringer Lars Busk Sørensen en replik til dialogen i form af et digt. Det er således eventyrets tid. Det er fortid. Det er nutid. For når livets store og væsentlige spørgsmål skal debatteres, så ophæves tid og sted, rum og sprog. De har glædet sig til at møde hinanden. Til at udfordre hinanden. Til at berige hinanden. Og de lukker os ind i dette møde. Er man til ytringer om alt mellem himmel og jord, følsomme og krasbørstige betragtninger og levet liv på det lange stræk i middelalderen, så er dette en sjov og saglig lille sag, der udmærker sig ved det glidende og ubesværede forløb og den kønne aflevering af stoffet. - Kristeligt Dagblad

I sin forrige digtsamling, Til Gud, reflekterede Lars Busk Sørensen i 36 prosadigte over gudsbegrebet.I Kærlighed eller kaos henvender Lars Busk Sørensen sig direkte til Gud.