Books published by Forlaget Gladiator

Det her er Balkan foregår i Østeuropa, med afstikkere til Sibirien og de østeuropæiske sæsonarbejderes liv i Grækenland. Historien udspiller sig under kommunismen, og efter systemets fald, hvor drømmen om frihed og demokrati overtages af et korrupt mafiastyre. Romanen bygger på en virkelig historie.Vi følger en bulgarsk kvinde, fra hun som barn møder de forældre, hun aldrig har kendt. Senere, i et forsøg på at give sin egen søn et lykkeligere liv, må hun indse, at hun gentager de svigt, hun selv er vokset op med. En fortælling om et tabt paradis og kampen for overlevelse.

Der var et orkester og let påklædte damer. De ville være kaniner. De havde kaninører og en lille haledusk i enden. De hoppede som kaniner. Det morede at se dem hoppe, at de kunne finde på det. At sætte sig hos en herre og kilde ham på halsen og sige dikke dik. En kalv med seks ben blev drevet rundt i manegen. En dreng gik bagefter og slog på den med sin kæp. Han var barfodet og hans tøj hang i laser. Kalvens ekstra to ben hang og dinglede slapt ned fra ryggen. Alting var ligesom forvrænget. At verden kunne være sat sammen på den måde. Det var, som om det alt sammen var blevet skilt ad og samlet igen og havde fået vendt det hvide ud af øjnene. At stå og dreje på et sving. - Uddrag fra bogen.

Pia Busk (f. 1965) debuterer modent med et sært og brudfyldt epos: Grotten. Pia Busk har sine referencer i orden, det er ikke tilfældigt, at vi har med eposet at gøre, noget så gammeldags, men hvis vi troede, tiden for den heroisk bedrift var forbi, er det herved dementeret. Grotten låner fra Illiaden og Odyseen, men i en fri lyrisk form og med storbyens underverden – læs: prostitutionsmiljø - som kulisse. Her forsøger mennesker på mørklagte adresser at genopfinde kærligheden, hvor grænserne mellem det gode og det onde flyder ud, og hengivelsen til kødet udvikler sig fatalt. I to parallelle spor fortæller en kvinde og en mand, Lucy og Manden med leen, om hver deres liv og erfaringer i miljøet, som køber og sælger, og om hvordan de positioner skrider ud, og man bliver hinandens nærmeste. Lucie og Manden med leen fortæller, ikke som bekendelseslitteratur, slet ikke, men i en stilliseret form, surreelt og humoristisk. Figurerne gennemspiller teatralske forløb, de hygger sig med bl.a. hård sadomascokisme, men der skal hele tiden mere til, det kommer ud af kontrol og kulminerer, da manden vil redde kvinden ud. Grotten er hverdagskost i strømmen af udgivelser sådan et efterår. Mennesket bliver meget lille, livet staves med småt, når man har sluppet sin skygge og begynder at svæve. Og man iøvrigt vejer de samme kilo. Man har den samme dødvægt. Så falder man tungt. Én af Grottens bipersoner er Marianne Petersen, som sammen med sine to drenge blev offer for det tilfældige møde med Peter Lundin i juni 2000. Det er så alvorlige ting, Pia Busk tager under behandling, og man lige ved at tude, når man læser passagen om Marianne, og så er livet alligevel værd at leve, når det gøres med en sådan omsorg.

Allerede på første side i Nikolaj Tange Langes debutroman er scenen sat: En technoklub i Berlin, der damper og sveder under en tre uger lang hedebølge. Gæsterne daser i skyggen på hullede lædersofaer, der tungekysses i krogene og danses vildt. Og der sniffes, sluges og sælges: Ketamin, MDMA, coke og meget andet. En ecstasy-hangover kureres med speed: Rusen og jagten på den næste beruselse er allestedsnærværende. På Berlins klubscene betyder klokken ikke noget, dagslyset kommer og går, og det samme gør opturen – og efter den nedturen med svedeture, depressive tanker og en altoverskyggende tørhed i munden.

Om Vor tids helt:Der er ingen plads til romantik, 68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Men der er styr på det. Handlingen er enkel: Vores helt, skiderikkens første år i Kongens København og hvad som hændte fastholdt i et fantasmatisk metaperspektiv, idet det undervejs viser sig, at skiderikken er en alien.

Mogens Klitgaards litterære karriere er kort, den starter omkring hans tredive års fødselsdag i 1936 og slutter ni år senere med hans alt for tidlige død i 1945. Klitgaard døde som følge af tuberkulose.Han debuterede i 1937 med Der sidder en mand i en sporvogn, som øjeblikkeligt slog igennem og kom i flere oplag. Det er hans mest læste roman, men vi har valgt i Sandalserien at pege på hans næste bog, Gud mildner luften for de klippede får fra 1938.Ikke fordi det er en bedre bog, men den er mere moderne i snittet og benytter Klitgaards eget liv som ramme for fiktionen: en ung mands omflakkende tilværelse fra knægt på et børnehjem til vagabond rundt i Europa og på et tidspunkt storsmugler af cigaretter fra Narvik i Norge til først minearbejderne i Kiruna og senere til det meste af Sverige.

Emil Aarestrup (1800-1856) udgav i hele sit liv én bog, Digte, i 1838. Den slutter af med en digtcyklus på 51 digte, der hedder 'Erotiske Situationer'. En situation er en tilstand man kan befinde sig i, legemligt og/eller sjæleligt. Emil Aarestrups situationer er korte handlingsforløb af erotisk karakter. Hvert digt er altså lig med en situation. Måske kun et øjeblik, eller rettere en redegørelse for øjeblikket. Han bremser tiden voldsomt op og folder situationen ud. Men situationerne er kunstige. For det første er Emil Aarestrup rolledigter. Hans jeg er ikke ham selv. For det andet er det ikke virkelighedens verden, han vil skildre. Farverne er skarpere, kontrasterne klarere. Der er skruet op for det hele.

En gruppe tjekkiske digtere kaster sig i frihedsrusen, der blev skabt efter Murens Fald ud i et eksperiment: Et kunstnerisk kollektiv, hvor alle grænser – bevidsthedsmæssige, seksuelle, kunstneriske – forsøges nedbrudt. Da grundlæggeren, Frau Spiegel, anklages af samfundet, tvinges dets medlemmer og følgere til at reflektere over, hvad kollektivet søgte og opnåede i dets korte levetid. Digtsamlingen, Landskabsdigternes Klub, er et forsvarsskrift for Frau Spiegel, som J. Kadlec i trods beslutter sig at forfatte. Anders Søgaard, der til daglig er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet, vender tilbage til dansk litteratur efter 15 år. 'Landskabsdigternes Klub' handler om, hvad der sker, når vi forsøger at skubbe grænserne for, hvad der er os menneskeligt muligt. I livet. I sproget.

Susan Simonsen debuterer med DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE, en hybrid af genrer, fra reportagen over essaystikken til det lyriske. Det handler om den politiske kultur på Christiansborg. Susan Simonsen skriver om sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet (fra 2010 til 2012).Men DET UNDERDANIGE OG DET MAGTFULDE er ikke en “sladder-bog”, som vi ellers har set eksempler på, men en kritisk analyse af de politiske arbejdsprocesser og den politiske kultur – og det er alt andet end kedeligt. I kraft af sin sikre sans for form og hvilke muligheder de formelle greb rummer, styrer Susan Simonsen os igennem dagene, ugerne, månederne, hvor hendes drøm om at blive del af embedsmandsvældet nedbrydes, og hvor ikke kun hendes personlighed, men også kroppen bliver syg.

Hans er forfatteren Charlotte Strandgaards skildring af sin søn Hans Strandgaards lidelseshistorie. En moderne helgenbiografi. Hans Strandgaard blev født 1963 og døde 2012. Han bar fra sit 18ende år på en svær skizofren lidelse, og det er denne syge unge og med tiden modne mands liv, vi som læsere får indblik i. Ikke isoleret, som en historie for sig, men hele tiden i set relation til Charlotte Strandgaard som mor. Hvor usikkert det har været med den konstante angst for, hvad morgendagen bringer, hvor hospitalet tackler situationen, herunder Hans’ sidemisbrug af heroin, og hvornår han igen bliver sendt på gaden eller lagt i spændetrøje. Men også – og det er et scoop - i retrospektiv, hvor meget hun lærte af Hans’ store hjerte og klippefaste tro på Gud. Så bogen er, udover at være en moderne helgenfri, også både en øm og medrivende skildring af dette helt særlige mor-søn-forhold og en sønderlemmende kritik af behandlingssystemet. Charlotte Strandgaard kaldte oprindelig bogen for På det modsatte fortov. For at pege på ham, der går derovre og luder sådan lidt foroverbøjet. For at stille spørgsmål ved vores opfattelse af, hvad der er normalt og hvad der er sygt. Ligger det f.eks. indenfor det normales rammer at se syner, at tale med engle, eller er det noget, som vi som moderne mennesker ikke bryder os om. Som vi forkaster, fordi det er pinligt, eller bare løgn og latin. Den hellige Frans af Assisi er ét af Hans’ forbilleder, og for moren efterhånden at betragte som Hans’ lidelsesfælde. - I Sundby kirke, i mødet med kristne fra Egypten og Armenien møder Hans trosfælder, for hvem åbenbaringer ikke nødvendigvis hører en fjern fortid til, her finder han ro og efter Ærkeenglen har åbenbaret sig for ham slipper han ud af sit misbrug, fra den ene dag til den anden, hvorved hans liv med sikkerhed forlænges med adskillelige år. Bogen er vanskelig at genrebetegne. Som ofte før spiller Charlotte Strandgaard lyrikken ud mod hårdere genrer, som her f.eks. lægejournaler. Dertil endelig nogle håndfulde af den syge mands fremragende ikke-syge digte.

Cougars hedder de – de modne kvinder på jagt efter ungt, saftigt kød. Løvinderne med skinnende pelse. Pia Busk vil skrive som Ovid ville have skrevet, hvis han havde været en dansk kvinde lidt over halvtreds på vej gennem Københavns gader en lørdag om natten. Busk skriver seksuel, nærmest beskidt lyrik, der samtidig trækker på klassisk tradition. Pia Busk debuterede i 2015 med Grotten og i 2017 udkom Corinna og jeg. Med Busks tredje digtsamling Cougar sætter forfatteren endnu flere ord på den Københavnske underverden, og de mennesker der lever deri. Samtidig afsluttes trilogien.

Essays. Et langdigt samler tre tidligere essaysamlinger af Asger Schnack – Lys og luft, Spejl og spor, Bål og brand – med nye essays. Dermed fuldender denne kreds af tekster den storform, der fra begyndelsen har været Schnacks sigte, og deraf undertitlen Et langdigt. I Essays. Et langdigt finder man en sirlig, grundigt reflekterende og poetisk skrift, hvori Schnack insisterer på at standse tiden for en stund – og give tanken og sproget et pusterum. Eller, som han skriver i et essay om Mikkel Kessler: ”Den største hyldest er en hyldest til livet, til begyndelsen, til vejrtrækningen, til bevægelsen. Den begynder i begyndelsen, i vejrtrækningen, i bevægelsen.” Ved hjælp af Schnacks særlige poetiske sensibilitet transporteres vi i denne samling essays fra Rimbauds håndskrift til Vesterhavet som billede. Der er essays om 1960’erne. Om møder med Dan Turèll, Inger Christensen, Michael Strunge, Per Kirkeby og Jørgen Gustava Brandt. Alkoholisme, døden og: Hvad det vil sige at gøre sig kunstneriske erfaringer, hvad det vil sige at leve.

Hvad vil du helst drikke et glas blod eller drikke et glas pis eller stikke en nål gennem fingeren eller holde hovedet under råddent vand i et minut eller hugge din finger af med en økse eller smadre en guitar i hovedet på dig selv eller hoppe ud fra tredje sal eller leve i en osteklokke resten af dit liv eller få hakket dine øjne ud af rovfugle eller få spist dine hænder af rotter eller rulle dig i glasskår til du forbløder eller nedsænke dig selv i kogende vand til du dør eller spise knust glas eller slibe huden af dine underarme med groft sandpapir eller sprøjte klor ind i dine årer eller trampes ihjel af gnuer eller spises af løver eller hænges i dine egne indvolde eller spise dine fødder eller kvæles i et dynebetræk eller stikke strikkepinde ind i øjnene og banke hovedet ned i et bord eller gnave dine hænder af eller få amputeret begge ben eller bade i syre eller spiddes på en pæl eller svede ihjel i en sauna eller sulte ihjel i en kælderskakt eller stikke hånden i en blender eller skære din næse af eller aldrig få et normalt liv eller leve som en zombie eller bare få det overstået

Så tavsheden ikke længere kun er mellemrum i min tale er en særegen poetisk og stærk digtsamling om overgreb – skrevet af forfatteren Casper Havser (f.1993) Eller i forfatterens egne ord: "En tavs digtsamling om at sige nej til livet og give sig selv en identitet, når man som barn er blevet et objekt i en anden mands dagligdag."Tavsheden udfoldes og brydes konstant, poesien kort- og farvelægger et univers af hud, kød, planteliv og ikke mindst jagten på vildt. Et klaustrofobisk og nervepirrende rum på alle sider.

Younes er vokset op i et religiøst hjem i et gudsforladt socialt boligbyggeri på Vestegnen. Han drømmer om at blive forfatter, men er endt som fuldmægtig i Vejdirektoratet, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer i større offentlige anlægsprojekter. I fritiden hænger han ud på barer, forelsker sig i snart sagt alle de kvinder han dater og får i øvrigt tiden til at gå med at skrive på en socialrealistisk novellesamling, der skal kompensere for næsten alt i hans liv. Men pludselig åbner verden sig, da Younes en dag får en åbenbaring, der ændrer hans liv for altid. En følelse af mening, samhørighed med alting og vild eufori breder sig i ham, og snart er det klart, at han ikke kan vende tilbage til sit gamle liv, i hvert fald ikke som det samme menneske Jamal Bendahman er født i Marokko i 1986, opvokset i Ishøj, bosat på Nørrebro. Ash-Shaheed [Vidnet] er hans debutroman.

'Horden' er en bog med digterportrætter fra den periode, vi plejer at forbinde med Georg Brandes og det moderne gennembrud og videre frem gennem symbolismen, det vil sige fra J.P. Jacobsens skelsættende novelle Mogens 1872 til Marie Bregendahls roman En Dødsnat 1912.Med denne samling portrætter forrykker Hans Otto Jørgensen det herskende perspektiv på perioden. Brandes og hans ideale syn på mennesket = manden bliver sat til vægs, mens J.P. Jacobsen og Olivia Levisons flueøjede modernisme gør godt. Så det bliver muligt at læse ud i hjørnerne af hele baduljen af tekst og ikke kun repetitivt i henhold til kanon og rigid genreforståelse.